Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
drut—drOm 109
maven, VI. 254.25; se tid III. 789.33 b;
jfr. Rååf Saml. : uvanlig uro i vandet,
„farande" på is uden at nogen sés;
uhyggelige råb om nætterne; alm. druk-
ner 3 på samme tid el. dog kort efter
hverandre (Nerike); varsel af genfærd i
dryppende klæder, GamW. 160; — at
druknes: straf, se Gr. RA. 696 flg., jfr.
Muller Saxo 79.22, Birl. II. 223.238.43;
kvinder i sæk med hund, hane, slange,
kat, —244, IV. 493; straf for falsk vægt
og mål, s. 457 ; Arnås. I. 233, morderske;
431, hekse brændte el. dr-de; med bælg
over hoved, 11.420; se Fritzn. 2-
drekkja;
— dr- i et ølkar, Muller Saxo 60.2, ved
trolddom, Krist. Anh. 85 øv., se skål III.
352.5 b ; — skæmtehist. : ål (s. d.) druk-
nes; den druknende får fat i den red-
dende pæl: „slip mig nu, Herre Jesus,
nu kan jeg selv!", Sgr. XI. 65.107; bil-
ledligt udtryk se Wh.Vlk. IV. 193, V.304 ;
være i „Davy Jones locker" (eng.), jfr.
Bassett, Sea Phantoms 94; et længere
opsæt, Mélus. II. 250, enquete, fortsat;
jfr. Aasen isl. drukna, eng. drown.
drut, to. „mi nobo alle war med
de drutt’ hæ downle", Aakjær, de trevne,
tunge el. dovenlige; hun sejs så drut
(Sall.), mut tavs; jfr. dru, drøfte.
drutte, uo. = dratte (Vens.), se kjær-
lighed II. 1 54.41 b.
drybe, uo. se dryppe.
dryne, uo. i Lem skal kunne siges:
æ sow dryniør.
dryp, no. dæ hærp m drøp ve 9
ne»s (Oxbøl, Als), jfr. *skjægning; se
æske-.
dryppe, uo.
drép -9 -9t (Elsted);
dryf dryf9 drøf drbf9u (Viby, Als);
også drøp (Als)
han æ så vud, te han dryf9, men : de
drøp9 frå 9 tre9 , de hæ b9gynt å drøp;
æ ne9s dryf9 (Oxbøl, Als).
dræ, uo. kunt dréq9r i di hé daw
(Vens.); „dræ hen* (vestj.), blive borte
efterhånden.
-drægtig, to. se neder-,
drække, uo. dræk -9 -9t (Elsted).
drækkelse, no. fra æg indgives fø-
dende kvinde, Kr. VI. 374.198, se kokke-
sprut.
drækker, no. dræk»r i (N. Sams),
andrik.
dræt, no. 3) „der var ved plojning in-
gen tomme på de to bagerste heste, men
noget, de kaldte „drættet", som de bar
om halsen i en klavebojle", Kr. Alm.2-
I. 90.54 (Tøstrup v. Grenå) ; leq sæ fram
i æ dræt (Thy), tage hårdt fat, som
hestene i seletojet. — 4) såvidt en harves
bredde rækker på marken (Århus, Andst;
Hojer, S. Jyll.). — 6) sted ved havbred, hvor
io våd drages, se Kr. Sagn VI. 156.446 anm.
se harve-, kane-, kringel-, *mellem-, skalle-,
smor-, vogn-, våd-, ærme-.
dræve, uo.
dreb (Vens.);
dræv -9 drævt dræ9vt (Elsted);
deraf drébwdrn (Vens.).
drøbel, no. se dribbel*.
drøfte, no. „når drewted rent er
gjort", KrAnh. 101 fn., o: når alt kom-
20 mer til alt.
drøftetrug, no. druttrow é best.
-trbw9 (Vens.). — 1) sejle i et dr-, Kr.
Æv. III. 343. — 2) en dårlig mejer la-
ver druttrow (Vens.); jfr. Aasen dryfte-
trog itk.
droj, to. i dru kast (N. Sams); jfr.
3. drov; se foder-, korn-, øksen-.
1. drojelse, no. drøj9ls, meldrojer
(Nordborg, Als) ;
jfr. meldug, rugdreng 2.
2. drojelse, no. han tæj.9r æ hj9ls
mæ æ dnj9ls (vestslesv.).
-drojer, no. se svine-.
drøl, no. drøl i (Vens.), skældsord
til mand, drønnert, langsom person; se
*drøvl, nøl.
drom, no. drd9m æn (Als); kold dr-,
se Krist I. 74.29; „hvad dromte du?"
svar Kr. Ordspr. 552.258; — alminde-
ligt: Hjob 33.15, Gud taler til msker i
*odr-, jfr. Tr. pop. XVI. 345 flg., dr- er
en virkelig begivenhed, Tylor Urgesch. 9
sjæl forlader legeme, Tylor Anf. I. 433,
MogkMyth. 1009, Gr. Myth.2-
1098; dens
væsen og betydning, jorden dr-s moder,
Dieterich Mutter Erde 60, Maury, Magie
231 ; - tro om dr-, Gr. GldM. II. 245,
Krist. Alm. 2-
III. 155 nr. 21, jfr. Peters.
Isl. F. IV. 303; se om dr- i sagatiden
og på Isl. j-drom; Henzen, Traume, Ar-
so nas. 414 draumgåfa; Lutolf 557.581 flg.;
— dr- tydes modsat dens indhold, Folkev.
XI. 383.94, Liebr. Vlk. 327.123 (Norge);
dog: hvide blomster død, røde lykke,
Kr. IV. 406.625; — må ej fortælles, så
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
