Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120 død—dødemand
2. død, to. dødsfald bekendtgøres
ved ringning med kirkeklokke, se 3. ringe
III. 62.33 b; i byerne standses ur, spejl
tilhylles, jfr. P. Vlk. VI. 140.19.20; —
lys brænder ved død, vågenat, se ligvagt,
jfr. CavW. II. 426, P. Vlk. VI. 140.18;
— hægte lægges under døds tunge, Kr.
Sagn V. 458 øv. ;
— skilling i hans mund,
se III. 256.37, jfr. Schrader, Totenhoch-
se Kr. Sagn VI. 197, Arnås. I. 286.288,
jfr. Meyer Abergl. 345, Liebr. Vlk. 49.58,
Gervas. 93, Dunlop 464, Hertz Ww. 124,
BrazMl. 194; — døde forsvarer den
levende, Nicol. Nordl. I. 11, jfr. Bjerge
Aarb. V. 44, HaRh. 514.947-50, Sepp II.
562 flg., Zingerle S. nr. 480, Stober El-
sass nr. 125, Wolf NS. 396.318, Dyer
GhL. 26, Legenda Aurea 733; — dødes
zeit; gravgods, se lig II. 411.39a; helsko, io gud s tjen es te (s. d.), jfr. FbJ. I. 69 flg.,
se sko III. 288.36 b; tænder II. 411.32a;
jfr. Temme Altmark 77; splintret træsko
medgives lyndræbt, Kr. Alm.2-
IV. 88. 15,
se Aldén 9, CavW. II. LI, Wh. Vlk. V.
237, P.Vlk. VIII. 31; frugtsommelig (s. d.)
får bornetoj med , Bjerge Aarb. V. 33
den døde besøger sit hjem 3die nat (alm.);
jfr. Bartsch II. 100.362, vender 1ste nat
efter begravelsen tilbage; TrW. 280,
II. 36, Folkev. XI. 475, P. Vlk. VIII. 129,
Knoop Ps. 311 i synagogen; — d- kal-
des til live, Kr. Sagn V. 342.91, VII. 73.41,
Mhoff 6, Arnason I. 569 ned., 584; —
den døde som gæst, se Krist. Sagn V.
258.913, JKamp Æv. I. 170, CavW. I.
496, Tvedten 6. 124, Nicol. Nordl. IV.
30, Arnås. I. 242, Mhoff 173, Bartsch
I. 94, 282.371, 446, Temme Ostpr. 132,
niende dag; — den døde bor i graven, 20 Gr. Sagen I. 382, Rochh. DG1. I. 211,
se Bjerge, Aarb. V. 20 flg., DgF. nr. 11,
I. 160.14, IV. 713.14; i Dronninghoj, Mhoff
19.2, Dania III. 37, Wigstr. FS. 168.525,
FbJ. I. 12. 14. 41. 52; jfr. gjenganger,
*grav, moder II. 600.16 b; — det andet
motiv, at den døde skal rejse over et
vand, jfr. færgemand, se Tr. pop. XVIII.
570, HBV. I. 143, Gr. Myth.2-
791; -
de døde fra slaget ved Fodevig sét på
Birl. III. 213, Ndl. Vlk. I. 72, VIII. 183,
XIII, 77, Muller, Siebenb. S. 46.74, Tr.
pop. V. 587, XII. 147, XIII. 590. 595,
XVIII. 413, Braz*- I. 123, II. 257, GSH.
232, jfr. Kohl. KS. 11.239, Bjerge Aarb.
V. 37 flg., Hartl. Science 193; — den
taknemmelige døde, se Registr. nr. 67,
gjæld* I. 448.47 a, lig II. 412.5a, tak-
nemmelig, Tobias; jfr. Gerould, The grate-
island som en flok skrigende ravne, der 3oful Dead(1908), Tr. pop. XV. 639 m.henv.
søger Hekla, Wh.Vlk. IV. 258 ; — „idag
rød, imorgen død", se ARw. IX. 1 flg.;
— døde nævnes ikke, se Nyrop, Navnets
Magt 137. 147; — de tilsporges: „hviler
du vel?" se Kr. III. 199, Sagn V. 226 flg.,
jfr. Haas 110, Bartsch II. 329.95; —
karl, som har lovet at følge herremand,
udgiver sig for død, Thiele II. 143,
Sgr. IV. 228, Efterslæt 62, Runa II. 1,
XXIV. 305, Arner. Folkl. XIV. 117; —
køre om med død kone, P. Vlk. IV. 1 50,
jfr. Registr. nr. 99, Store og Lille Klaus
— død mand sidder ved bord, falder i
støv ved berøring, JFærø 264 ; — rider
med kæreste, se III. 53.19a, jfr. I. 228.32a:
— stryge svulst med hånd af død til
lægedom, se hånd I. 766.22a, lig II.
411.47 a, jfr. Bartsch II. 109.411; — dor,
Arnås. I. 269, jfr. Sklarek, Ung. Haus- •*© hvorigennem død er ført, bro hvorover,
march. nr. 27 ; — person udgiver sig for
død, for at kyse, Krist. Alm. IV. 88.248;
for ej at kysse „blå jomfru", II. 54. 55.139
— gor man det, mister man livet, Kr.
Sagn V. 259.916, Arnason I. 285, jfr.
Segerst. 187, Wh. Vlk. I. 158, P. Vlk.
V. 175.56, Ndl. Vlk. IV. 49, Kennedy
Fict. 327, Busk Rome 242; — lyves
man d-, lever man længe, se II. 491.45a;
— kone bilder mand ind at han er d-, «•
se Gr. Æv. nr. 19, Liebr. Vlk. 124 flg.,
Rivista I. 881, se *klæder; hvad de døde
magter, se Wh.Vlk. X. 117 flg.; – død
søger samleje med levende el. omvendt,
bliver magiske, se *bro 63.2a, Nyland
IV. 128; — i billedlig betydning: „hwamø
wæjdr i?" — „de ka dæ dø sæj* (Vens.),
o : bismeren ;
„den døde jager de levende",
o: kammen lusene, se kam II. 82.50a;
— „dækker den levende", o: asken ilden,
se levende II. 402.24 b, jfr. Bjerge Aarb.
VIII. 42; se dø; guds-, kalve-, krone-,
lande-, pipi-, seng-og-, Vorherre-, øg-.
dødelig, to. se uo-.
dødemand, no. legen, se Kr. Borner.
224. 515.27, jfr. Mikkel, saltebrød, se
Rivista I. 688.13, P. Giuochi nr. 140. 141,
Wh. Vlk. XIV. 375.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
