Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138 fattigbøsse—feje
IV. 118 flg.; — gave til fattig for at
undgå uheld, Friis VN. 88 øv.; — ved
bryllupsfærd får f- mad af brud, Rååf
116, Djurkl. Nerike 51, Sundbl. 2-
245;
indsamlig til f-, 247; — ansøgning fol-
en f-, Aasen Ldm. 83.
fattigbøsse, no. oprindelse dertil fra
bonne-kors, hvor gaver lagdes, GavW.
I. 96.
1. favn, no. ride med f-en, o : fanen
(s. d.), Kr. Alm.2-
IV. 17.40 flg., jfr. maj-
greve, ABr. 352.
2. favn, no. »n fajm pons =13
stykker, således bestilte man i gi. dage
til Martinsøl (Hørup, Als); når bom gik
til bindestue, fæk di djær fajm mol å,
o : en favns længde af garn , som de
skulde strikke (Herning egn); tim. m. m.,
Ndl. Vlk. XVI. 43.492.
favnemål, no. fawnmol é best. 4
(Vens.), = rgsm.; haj mælt markøn åp
mæ 9 f-,
favr, to. de war nak ify’wr de fawr
væjr war (Rkb.), svar, når noget fortæl-
les, man ej tror; Fåunhålm (Tandslet,
Als), stedsnavn.
feber, no. mam febør (D.), stærk f-;
se kolde; — midlerne er mangfoldige,
KrS. IV. 590.81-87, jfr. Wigstr. FS.416.10,
Amins. I. 107, II. 104, IV. 85, Modin 3,
GrMyth.2-
1106 flg. 1121. 1125, Strackerj.
II. 120.429, Bartsch II. 106.394, 116.451,
197.
Februar, no. Fetowari (Vens.), Fe-
bruvår (Tandslet, Als); heller må man
møde sulten ulv end se mand ploje i F-,
Krist. Alm. 2-
I. 81.29; mand skal narre
kone i honsehus, III. 125.441; se *goa.
2. fed, no. „fedden", æg på økse,
Kr. Alm.2 VI. 320.
3. fed, to. i fij? gris, å fjU fo9r
(N. Sams); ffo (Als); „hvad er federe
end fedt?", svar: jorden; Amins. V. 69.232,
Runa VI. 41.18, ZfM. III. 354.103, se I.
45.30 b; hvorledes fed abbed bliver ma-
ger, Kohl.KS. II. 574.
fede, uo. fiør -9 fy»t fiøt (Elsted); i
ævent. f- born til slagt, se finger I. 290.8 b,
jfr. Sgr. VI. 111, Nordl. Sagor 46, Arnås.
II. 352. 357 ned. 473; — Tyrker feder
deres fanger, Kr. VIII. 174, sign Gr. KM.
15, Mélus. III. 309, Rivista I. 100, Folkl.
Journ. I. 234 (Madagascar), jfr. Tr. pop.
XVI. 174.
1. fedle, uo. — 4) ftol ffrh fer9lt
fér9lt (Elsted), logre.
fedt, no. i ævent. fyldes sprækker
med fedt, Eftersl. 103, jfr. Gr. KM. 59;
af fede folks mave kan spindes f-, Sin.
Medd. II. 53; ordspil mellem f- og fitte,
Kr.Alm.2-V. 168.61; til lægedom: mske-,
løve-, mygge-, armesynderfedt, BuschVlkgl.
168; se *bjorne-, *engle-, fissel-, hegle-,
»o hekse-, hessel-, hjærtebens-, hæle-, karte-,
*knage-, menneske-, mygge-, myre-, mår-,
nælde-, næse-, papegoje-, præste-, ræve-,
skrædder-, slange-.
fedte, uo. fjét -9 -9t -9t (Elsted), jfr.
l.fidde.
-fedthul, no. se Peder-.
fedting, no. „der er entj gue fjet-
ting te tjyen" (Vens.), o: intet at æde
til køerne, at fedes af.
»o fedtkrølle, no. „sætte f-r på suppen",
Skjoldborg, Bjærregården 2-
24, o: mildne
på en sag.
fedtmelmad, no. se mellemmad.
fedtmær, skæo. se Gbo Hl. 40.
fedtnød, no. fjætnøfør flt. (vestj.),
en slags småkager, kogte i fedt.
fedtsak, no. „han skylder Gud og
hvermand og f- med", om en forgældet
mand.
so fedtskiliing , no. den overskydende
betaling, som mestre, der overtager et
arbejde, kræver, for at de mestre, der
ej har det, kan få erstatning (østj. byer),
se Kold. Av. 28
/n 03.
fedtvælling, no. gryn og vand, kogt
på et flæskeben, Krist. Alm.2-
III. 183.37
(Hornslet), en slags sulevælling, se kas,
*kåns.
fedt-øre, no. „der hår alle wot soen
40 en fjetør’", Aakj., o: gerrig person.
1. fege, no. — 1) han ku si 9n swot feqi
å de Uqn9t snås mjest m hun (As ved
Horsens), en skikkelse, se Sgr. XII. 132.
feje, uo. féj -9 -t fljt (Elsted); den
lste dans ved bryllup fejer gulvet, Krist.
Alm. IV. 68, Bondel. II. 37; — fejes
værksted, fejes søgning bort, JK. 394.70-72
man må ej f- gulvskarn over dortrin, så
fejes lykke (II. 475.6 a) ud, Kr. Alm.2 III.
»0 129.83; især ej jul og nyår, FbJ. I. 32,
II. 306 ; ej efter solnedgang, så fejes sjæle
eller Jomfruen ud, Tr. pop. XVII. 245,
Braz 2-
II. 68, jfr. I. 219; — der skal
f-s efter ligkiste, jfr. Wh. Vlk. XI. 264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
