Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140 fikke—finger
2. fikke, no. fek, fik æn (Als), glds
sælskinds tobaksdåse (Vens.).
-fiks, lat. fixus, fæstet, se krusi-.
fikse, uo. å fis åp (S. Sams), gore
pænt.
fllarium, no. konerne holdt ikke af
det f-, KrAnh. 98.37, vel omtr. = optojer.
2. file, uo.
fil fih fil fil (Elsted);
fijl (Vens.)
file; fU, skære m. døv kniv; køre lang-
somt ad sandet vej , de ær é li» féli;
hore; man må ikke f-, hvor barselkvinde
ligger, Arnås. II. 547.
filer, no. se sav-.
filiksen, bio. i udtr. : de gpr fili’qsdn
fila’qsm (Agger), o : hulter tilbulter, som
det bedst kan; jfr. „filleken falleken * i
en gåde, JK. 329.7 (Fyn).
flllefut, no. „a tceM, han sku blyw
9n politi’k, så blow han 9n fihfu’t* , sagde
bonden om sonnen (vestj.).
flllegojt, no. = fiddelomging, Gr. Re-
gistr. 20 d, jfr. fakelqjter.
filsprækker, no. se skaffelysker.
flistre, uo. felst»r mæ nåw»t (Lem),
bringe det i urede, filte.
filt, no. se hatte-.
filtebrase, no. et fed garn er i jæn
felc9nbrd8 el. -brbs (Vens.), o : helt filtet.
fiTurenkarl, no. filu’rønkål (vestj.),
= filur.
1. fim, no. „tage fimen af en kjole"
(Br. Saml.), o: luen.
fimling, no. femhrpr flt. (vestj.),
får, i bornetale.
2. fimpe, uo. „fimpe lire", se Krist.
Borner. 22; jfr. 2. kjærne II. 156.6 a.
flmrehale, no. se Kr. Borner. 23.06,
får I. 406.45 b, *fimling, *himsterigems.
fin, to. fijn firwr fimst (Agger).
Find, no. om sagnet, se Fataburen
II. 65. 199, III. 19 flg., Afzel. III. 82,
Gliikst. Hitterd. 58, Arnås. I. 58, jfr. kirke
II. 125.49 a, sol III. 456.38 a.
finde, uo. fin firis, faM el. fånt, fon»n
(Als); fundet gods må ej røres og kun
med forsigtighed optages (vist almind.),
Sundbl.2-
286, Strackerj. I. 306 i, Laisn.
I. 290; man siger: „help Gott!" når det
tages, Jahn S. 134. 164; „heilsam oder
schådlich sind gefundene, gebettelte- ge-
stohlne Sachen", Gr. Myth. 2-
1091; de
fundne — magisk kraft, se hestesko, jfr.
Wh. Vlk. XII. 386 flg., Mélus. IX. 79; —
f- person, som er skjult, se GrGldM. I. 9,
Kr. XIII. 121, f- 3 gange, Fær. Kv. I. 210,
jfr. Tr. pop. XXIII. 77, Registr. 51, Wigstr.
Sag. 57, se skjule, jfr. kjende (den rette),
II. 140.14 a; se ind-, op-.
flndsling, no. hon slu hær å traj
sdlæq, sålæ’n; hon trow wal, hon skul
hat i fejshn (Vens.).
flneffen, to. finæ’fm (vestj.), fin,
snild, se pertentlig.
finger, no. — 1) de p»l a ræk træj
ferpr i æ væjr g (D.), stærk forsikring
med henvisn, til ed; a b»høwt it a leq
fændrm i muipn, di vil (jæn nåk (Årh.
egn), man putter f- i kalvs mund for at
få den til at drikke; — f-s navne, se
Gr. Tjust 31, Hofb. 60, Lidm. 23, Nordl.
Barnr. 86 flg., Urquell II. 80, IV. 198,
Tr. pop. VII. 58. 93. 199; Folkl. XVI.
216 (Skotl.); jfr. W. Grimm, Ueber die
Fingernamen, se ZfM. III. 263; — de
lat. navne er: pollex, tomlen, index el.
salutaris; medius el. infamis, impudicus;
medicinalis, minimus; „smioafingur",
krum finger hos drenge, „saumafingur"
hos piger, se Arnås. I. 608 ;
— rim om
de enkelte fingre, jfr. Urquell III. 141.12,
V. 221, I.
2-
114, II> 41.21, ABr. 436,
soRochholz Kinderl. 99 flg., Tr. pop. VII.
230.295, 290, VIII. 223; Pitré Giuochi
55.8, Rivista II. 407, Folkl. Journ. 1.311
(Madagaskar); — lege med f-, se Krist.
Borner. 475.34-39, „forlade fader, moder,
kæreste" osv., jfr. Tr. pop. VII. 230.294;
— gætte tal på fingre, oprakte bag ens
ryg, KrBorner. 214.38, jfr. Tylor Anf. I.
75, P. Arch. XII. 228 ;
— skyggeleg på
væg med hænder og fingre, jfr. Wh. Vlk.
40 XII. 219, Roch. DG1. I. 113 „Haschen
bilden"; — knæk, når man rykker i f-,
betyder antal af kærester, Sgr. VIII. 56.172,
KrBorner. 686.42 (alm.); jfr. Strackerjan
I. 91.122, Rochh. DG1. I. 241; — nisse
mangler tommel, Asbj. III. 44 ; — 6 fingre
på hånd varsler rigdom, Krist. Alm.2,
III.
77.487, jfr. Wolf NS. 93 er straf fra Gud;
— blod drypper af dræbt mskes f-, Kr.
Alm. V. 173.41, jfr. *blod 47.49a; - f-
60 hugges af myrdet, i fortæll. om „røver-
brudgommen" (III. 131.54 b), Registr. 73,
jfr. Fb. FrH. 85, Urdsbr. V. 184; – heks
føler på barns f-, om det er fedet,
Sundbl.2-
209, Tr.^pop. XVI. 175, se *fede;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
