Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148 flueskab—flytte
død hugorm, volder kræft, Hofb. Ner. 219,
GavW. I. 33 1 ; — vise om f-s bryllup,
se *bræmse, jfr. Sgr. XII. 57 ; — vætte
i f-ham, Kr. Sagn V. 201 flg.: gandflue,
sending af Fin, Daae Bygdes. I. 191,
„sendingur", Arnason I. 322. 336. 337.
340. 374, genfærd ; djævel, Arnås. I. 495.
529. 591. 594. 595. 596, Thorkels. 125;
jfr. lille II. 428.27 b; — i ævent. sætter
sig på den rette, se kende II. 140. 14 a, *•
jfr. Hartl. Se. 295. 297, Kohler KS. II.
337. 342; 7 f-r med ét smæk, Registr.
94, Gr. KM. 20, jfr. skrædder III. 325.41,
KrÆv. III. 141 ; karl slår alt istykker for
at træffe f- på sin næse, kælling slår
efter den, slår karl ihjel, Arnås. II. 510,
Rittershaus 350; jfr. tim.: „gore en en
bjørnetjeneste", se Monnier 59, Gloust.
Fictions 1. 55, Noodl. 164, Benfey Pantsch.
flunke, uo. „hun flunkede under
med halm", KrAnh. 61.130, fyrede.
flurre, uo. sædvanligt dog nok: ce
il florgr i æ kakiion (D.).
2. fly, uo. fløj
-9 fléjt fløjt (Elsted).
— 1) række en noget. — 3) vi fli m
kretba, et vak te æ ky» (Havnbjerg, Als).
3. flyde, uo.
fly flyr* flø flåt (Als), også skumme,
jfr. 1. fløde;
flyr flyr9 flør flåt (Elsted).
-flydt, tf. se ind-.
flygg, to. se fløg.
flykke, no. se svine-.
flykkie, uo. do æ re te å flyki dæ
sjæl for at opnå noget; han wa færdig
å flyki nm ar (Lisbj.Terp) ; fig. presse
stærkt på en.
flynder, no. flonar æ flåd fesk (Thy)
I. 283. 292, II. 538, Makasa Jataka nr. 44. 20
n når skoven er gron- er f-en skjon’
45, Jacobs Æsop I. 64 ; — spøg: „jage
f-er ud", Sgr. X. 1 12.79; se *blind-, humle-,
*kjællinge-.
flueskab, no. fltjwskabé best.-a(Vens.).
fluesmækker, no. stok, i den ene
ende en gi. skosål til at slå fluer ihjel
med; i den anden et stykke flæskesvær
til at smore plejlen med, midtpå en
teglsten at aftorre svede« med (vestsl.)
Kr. Alm. I. 40. 136 c; — hvorfor f- er
flad, Kuhn VVS. 81.245; hvorfor ej kød
på begge sider, Tjust 37; hvorfor grim-
meste fisk, GavW. II. XIX ; — skæv mund,
KrS. II. 256.26, jfr. Thorkels. 186 (luda),
JahnS. 483, Bartsch I. 518.26, PVlk. II.
151, VIII. 42, IX. 41, Folkl. XIII. 37
(Hebr.), Folkl. Journ. IV. 16 (Skotl.), Gr.
KM. 172, jfc Dåhnh. Naturs. III. 24. 35.
den, der først fik optærsket, sendte en so 179. 189; — f-, sort på den ene side,
på ryggen af en hest med f-, en gi.
pung, deri et lommetorklæde , en skrå;
alt skulde kastes ind i naboens lo, mens
vedkommende i en fart red bort; folk
var årvågne, når man begyndte at få
optærsket; den fangne blev enten plum-
pet i vand, el. afklædt sendt hjem med
hænderne bundne på ryggen sammen
med f- og pung (Skrave, N. Slesv.); f-
må ej spises af frugtsommelig, Wigstr
II. 277; - f- giver ønsker, Gr. KM. 19,
Wigstr. Sagor 15. 41, Bondes. Hist. 37.
196; jfr. Arnås. I. 635 „flyårumoåirin*;
se helle-, *smor-, spege-
flynderhoved , no.
„Tarm flynderhoveder ", KrOrdspr. 520.
flytte, uo. flet -9 flet flet (Elsted);
— godt, om man uforvarende får noget
*tunge-, *åle-.
i stedremse
gik rundt fra den som først fik optærsket, <o med ved flytning, Kr. IV. 386.432 ; — i
FrRA. III. 50 (Vilslev); jfr. Krist. Alm. I.
55.92.93, VI. 2-
35; se *fissemand med
henvisn., jfr. Wh. Vlk. IX. 439.
fluesop, no. kogtes i mælk og brug-
tes til at dræbe fluer (Vens.).
fluesyge, no. æ flusyq9fi (D. 1892),
influenza (s. d.).
1. flugt, bio. „hun war straks ala
#
t
te å komm’ fløwt" (Aakj.).
Kbhvn er bleven sat salt og brød på en
tallerken til kommende (1850), jfr. Tr.
pop. XIV. 447 (Tyskl.); — man må ej
f- mandag, Kr. IV. 386.434, jfr. Gasl. 31
ej til tomt bord, GavW. I. 382, de som
flytter fra og til må ej mødes, s. 376,
lidt halm skal medtages fra det gi. hus
m. m., II. XVIII ; — flyttes i nyt hus, kastes
noget fejeskarn („sopor") ind først, og
2. flugt, no. — 5) æventyrmotiv, se so man f-r først ind efter solnedgang, Wigstr.
Gr. Registr. 24, Lang Cust. Myth. 87, „a I FS. 368.76.77; — flyttegilde, jfr. *bynd-
far travelled tale", jfr. Muller Saxo 249.2, |
telfest; „flyttol", Raåf 53, „flytt-åka",
Finlapper kaster 3 sten bag sig; 321.6 |
Runa VIII. 36; „house warming", Nichols.
bOrnelemmer spredes. Yorksh. 30, Ons Volksl. I. 9. V.VI, 11.25;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
