Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160 fristad—frugtsommelig
fristad, no. Hamborg er en f-, o:
en by, hvor enhver forbryder bliver fri,
KrS. IV. 443.79, 537.18, VI. 398 67, jfr.
*barfred.
friste, uo. frest -9 -9t (Elst.); frest
el. fræst (Vens.); a tcel ene frester (!)
ham mi 9 (Vens.).
fristelse, no. frestels æn (Vens.).
fritbor, no. friibu9r et (Elsted).
3. fritte, uo. frit æn (Elsted).
frokost, no. frdwkåst (S. Sams), første
måltid om morgenen, se *davre.
fromme, no. „på f- og skade", se
1. skade III. 218.52 a.
frontespice, no. frånspir (Als).
frost, no. knuder, sår helbredes ved
at „kragehjærné" (se krageost) skæres i
lag og lægges på, KrS. IV. 591.91; sæt-
tes bort, Sm. Medd. I. 42, besv. Amins.
I. 108, Aldén 110; — person i ævent., 20
som fører f- med sig, jfr. Registr. 9,
Gr. KM. 71. 134; se majmåneds-, rim-,
sønden-.
1. frue, no. Hr. frue; kan af og til
høres: „den fine, lille kone, hr. fruen";
hr. fruen, frøken, baronessen; „Deres
Hojærværdighed , hr. fru provstinde Møl-
ler"; officersoppassere bruger hr. til of-
ficerernes damer: hr. frøken, frue; Leon.
Christinas Jammersminde 3-
(1885) s. 305 »o
„Herr Frøeken"; Politik. (1896) nr. 206,
hr. fru, frøken Anker (Skagen); jfr. „hr.
madammen", Kr. Alm.2-
30.88; se endnu
Heilagra Manna S. II. 539, „munkar sogdu
jiessa kostar til hennar: „heyr, herra
modir!" o : domina mater, jfr. Dania 111.327.
330, IV. 144, VII. 237; Klokkergården 268:
„godaften, hr. ti Jomfruer"; „guata Morge,
Hr. Lehrerin!" Hans Jakob, Bauernblut 71;
— stedremser: „Døstrup fruer", KrOrdspr. 40
528 (vestslesv.); „Haderslev f-" s. 526;
„Nielsby f-" s. 518, Sgr. XII. 143.387
(Ribe egn); „Skjærn f-" s. 520, Sgr. XII.
142.366 (Ringk. egn); — den gudfrygtige
tjener vender fruen i kort op: „verden
faldt ved en kvinde, rejstes ved en kvinde,
Gr. GI. d. M. II. 310; se pille-, præste-,
*rytter-, åle-.
2. frue, uo. fru -9r (Vens.), pruste;
„éq9n fru» frå’ d9in å ld&9r, de di tcel so
ve cén (Vens.), kan siges, når heste har
fået foder og pruster af velbehag.
frueaften, no. den 24. Marts, bær
tranen lys til senge, Kr. Alm.1 I. 74.718,
CavW. II. XVII, Amins. VII. 90; sås kål-
frø, KrAlm.2-
I. 74.719, JSaml.*- III. 123.
fruedag, no. gor man storkereden
i orden, storken rejser fruenat over Røde-
havet, KrAlm.2
1. 74.713, JSaml.2-
III. 123;
se stork III. 591.2 b; — skal gores rent
hos bier, KrAlm. a I. 74.722; — takker
får husbonde, nr. 720-21 ; — går hugorm
af grav, nr. 7 16; — skal vibe have rane-
æg i rede, Sgr. VII. 89.576; jfr. GavW.
II. XVII., må nål ej røres; Henriks. 8,
skal man løbe barfodet.
fruenat, no. fryser det f-, fryser
det 30 nætter, Krist. Alm. I. 74. 712,
nr. 714- i 24, 715- i 1 8, 717- i 25, 720- i 40
jfr. Hazel. V. 9, Amins. IV. 106 : 40 nætter.
fruens arbejde, no. fruans arbed
(D.), kvindesko o. lign., skomagerudtr.
fruens penge, no. jfr. 01. Davids.
Skemtanir 190, Vh. Vlk. IV. 108 (IA.).
fruerhund, no. så frés9n som non
frounrhuj (Vens.); købes, Sgr. XI. 195.
frugtsommelig, to. 9n kun, doer æ
mæ bén, ma ene ha Idw te å ta e bé
bréj åp frå gwlt (Vens.); se *døbe,
*ilyst; om de mangfoldige ting, der for
barnets og moderens skyld skal iagttages,
se *brød 72.4 a, 73.14 b, Sgr. XI. 203,
XII. 62.133, KrS. IV. 627.53 flg., Anholt
114.285, JSaml.2-
III. 98; jfr. Wille Opt.
200, Folkev. VIII. 468.35, XI. 456.299. 300,
Storak. Hest 19. 20, Wigstr. I. 201, II.
220. 277, FS. 375.24 flg., GavW. 1.290.
322. 370, Rååf 127 fn., Skytts h. 152,
Sundbl.2-
148, Jonss. More 3. 21, Gasl.
33 flg., Aldén 119, Amins. IV. 93. 96. 99,
Hofb. Nerike 221, Nyland IV. 33, Arnås.
II. 546 flg.; se *fadder 132.3a, forklæde*,
grav I. 478.1b; sværge III. 691.51b; —
den 1ste måned kaldes æ smal momt
(Askov, vist alm.); den 1ste, 5de, 9de
er de vanskelige måneder, Wigstr. II. 279,
FS. 375.24; — hvorledes det ufødte barns
k 6 n gættes, se skind III. 259.16 b m. henv.
— f- ved trolddom, Kr. XIII. 71 nr. 12,
jfr. Gr. KM. 65, Amins. VI. 95, Birl. III.
105; ved at spise bjornekød, Rafn NF.
I. 52, Rolf Krakes S. k. 27 ; ved *blod
47.32 a; ved en fisk, JK. Æv. 138 gjedde,
Registr. 45 b c spegesild, jfr. Amins. VIII.
66, Bondes. Hist. 196; spise grød, KrÆv.
III. 273; ved solen, JK. Ævent. II. 180,
Gonzenb. I. 177; ved at drikke vand,
Registr. 25 e; ved æble (s. d.); ved den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
