Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
166 fæse—følehed
fæse, uo. spotte; også no. „han ga
ham nå gowe fæser", Kr. Alm.2 VI. 326.
1. fæste, uo. féjst -9 féjst féjst (El-
sted) ; fæøst (Als), et tyende ; se stad-.
2. fæste, no. a fæk tdw krontr i
fæst (Hmr.), fæstepenge.
fæstensgave, no. TrLund IX.2- 85.137
flg. 157 flg., jfr. skjorte III. 268.10 a, se
Wigstr. I. 86, Hofb. Ner. 198, Djurkl.
Unnarbo 40, Hazel. V. 29 (Sorml.), Rååfio
103, Nyland IV. 18, Kuck 163, P. Vlk.
VI. 24.29-31, Wh. Vlk. IX. 436, jfr.
håndtro.
fæsteøl, no. se TrLund IX.2 178 flg.
fæsyge, no. se kvægsyge.
fæt, no. se KrAnh. III „towfæt".
fætte, uo. „kvindfolkene fætede deres
skjorter", KrAnh. 64.36, syede uld på?
fødder, no. Fan-Kræn (Vens.), øge-
— djævel lover smærtefri fødsel, Wig-
strom II. 259 ;
— fødende skal vente,
til arbejde er endt, KrAlm.2-
III. 80.512 flg.
— den, som ej vil føde born, straffes,
jfr. Sgr. IV. 5, Dania IV. 191, Wh. Vlk.
X.436, Aldén 121 øv., se synd III. 703.37b;
— den, som er født i hellig tid, under
messe, er synsk III. 709.12b; — dyr
føder msker, føløg 2 piger, Sgr. II. 198.779;
kvinde føder dyr, jomfru 2 hunde-
hvalpe (s. d.), Sgr. II. 198.781; alm. æven-
tyrmotiv, se hund I. 678.5 b, jfr. Liebr.
Vlk. 21. 395; — pige, som melder barns
fødsel, glemmer sin kæp, hvor næste
barsel skal være, KrAlm. IV. 83.220.222;
jfr. Fb. Bondel. II. 68, sgln konebarsel;
— born fødes flere år gamle, se *frugt-
sommelig 161.8a; jfr. over-.
2. føde, no. „sån no fe [fej, som
navn til person med sært fodskifte, se»>hon kå kog’" (Mols); se *mad; hunger-,
stunt-.
fødderlag, no. fæslato é (Vens.),
fodskifte; a c$J9r ham åpå fceølaws.
1. føde, uo.
fø f§ for for (Elsted);
tf. fod (Tunø);
do 9 nåk bawhfis foj! (vestj.), kan siges
til den klodsede; — f- på anden kones
knæ, Kr. Alm. 2-
IV. 67.02 (Sams); jfr.
katte-, kyllinge-, skumme-, tilbrøds-.
fødning, no. se lige-.
fødsel, no. jfr. skjævr* III. 28 1 .39 b, sign
Wh.Vlk. XX. 141 „Scheingeburt", se op-.
[fødselsmærke], no. jfr. Wigstr FS.
377.40%., fremkommer, om blod stan-
ses på frugts., eller lever og lunge ved
slagt kastes på hende; se modermærke.
[fødselsmærte], no. kan overflyttes
barnebarn fødes over bedstefars knæ, 80på andre, se smærte; jfr. Glukstad SØ.
GML. I. 76; sign Ploss, Weib 6-
II. 169;
— på j o r d e n i halm, se strå III. 6 1 5.25 b,
Fritzn.2-
under golf; Dieterich, Mutter Erde
6; „ho la moglia sulla paglia", P. Arch.
III. 328.37; — drenge avles og fødes i
ny, piger i næ; føder hustru kun piger,
lægges økse under seng, så føder hun
drenge, Rååf Saml.; — fødsel lettes ved
afskrabede stykker af Asminderød kirke-
98.5, sat på huggeblok ; se sygdom III.
699.7 b, sætte hen.
født, tf. fdj mæl moq å tar9 (Bov-
lund, N. Slesv.), mellem tiden for møg-
kørsel og boghvedesæd; se *kjøbsted.
foje, uo. féj féj9 fejt fejt (Elsted).
fojel, no. f6J9l am (Tandslet, Als),
gulvklud, plattysk jfr. Schiitze I. 313,
„feueln, upfeueln mit dem Feueldook",
mur, KrS. III. 109.512; ved vand, hvori *o udledes af holl. vuyl = faul, betyder også
3 nygjorte æg er kogte, ved 9 torrede
agernhatte, pulveriserede, indgivne i vin,
KrS. IV. 585.37; ved efter vielse at om-
ride el. omkøre gård ; brud spænder sa-
delgjord af, tager skagle af, KrAlm. IV.
69. 180 ;
jfr. Folkev. VIII. 468. 34. 36. 37,
ved at løse sadelgjord, knuder, hugge
slæde i stykker ; Rååf 115, Rafn Oldn. S.
IV. 27, ved at spænde bælte om fødende,
snavset.
fojte, uo. se fejtre.
føl, no. né følt æ fton Uq, så hb mu9n
ér o 9 (Vens.); — nyfødt f- er blindt i
9 dage og skal 1ste gang lukkes ud over
kniv, Sgr. IV. 58.80.81; — kaldenavn:
flø flø! (Vens.) ; fjø fjé (Elst.); — varsel
om forår af f-, se Sundbl.2-
146, Suffolk
Fik. 136, Henders. 93; — f-, klod, klo-
jfr. Liebr. Vlk. 360.3; ved St. Margretes so gere end præst, Kr. J. 79: nøkke (II.
linned, Afzel. Sagoh. III. 153; ved vand
fra viet kilde, Thorkels. 200; jfr. Meyer
Vlk. 187; — hindre ved trolddom fød-
sel, se knude II. 228.20 a, jfr. Arnås. II. 403
725.53 a) i f-ham, se hest I. 599.31 a, jfr.
KrS. II. 163.71 flg.
følbider, no. jfr. Busch Volksh. 38. 49.
følehed, no. føUhijpd (vestj.), følelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
