Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
170 fårelægn—gabestok
vorm" (Åbenrå), JK. 183.37, varsler død,
jfr. stjab (M. Slesv.); „serrids" (Sæll.),
—38, kan gå gennem ild uden skade,
jfr. ovntæge; „siris" (Norge), Folkev. XI.
388.161, værger hus for ildebrand; —
den hævner sig, om man er den fjendsk,
KrAlm.2-
1. 139.85; jfr. HWilk. 156, bi-
der i så fald huller i strømper; — vars-
ler ulykke, Krist. Alm. 2-
III. 136.88, jfr.
Bartsch II. 125.498, dens sang dødsvarsel,
ligeså Folk!. XIX. 318 (lrl.); — varsler
lykke, KrS. II. 263.50, jfr. Folkev. XI.
388.161, Ghoice Notes 16. 91, Mélus. I.
457 (Frkr.); opfattes på begge måder,
Ons Vlksl. IX. 155.17, BShr. 238.
fårelægn, no. fgrlæqøn et (Elsted).
fåremog, no. blev skåret i kager,
torret, KrAnh. 99.
fåremærke, no. se KrAnh. 100.239,
TKjær, Stavnsb. 164; Antikv. Tidsskrift.
1849 —51 s. 176, stjålent får kendes på
mærke i øren; jfr. GavW. II. 82, Hazel.
VIII. 39 renmærker med billede; Lin-
colnsh. Fik. 303 „sheepmarks".
fåreorm, no. kaldes en hvilken som
helst lådden larve, alm. er det gastrop
querci; rimet se KrBorner. 471.29, Folkev.
XI. 459.327 (Liebr. Vlk. 338.203), Antikv.
Tidskr. 1849-51 s. 307.60; jfr. *lukorm,
Vorherres hund.
fåreorte, no. forårs (Vens.), fårs
levninger i krybbe, ædes af heste.
fåreskind, no. hudlap af f-, kastet
mod dor, varsler, se smatte; fanden op-
io tegner på f- sovende i kirke, se skindlap,
jfr. lammeskind.
fåreslags, no. e gåt forslaw (Vens.),
= rgsm.
fåresti, no. må ej skovles, KrAlm.1
I. 93.67.
fåretol, no. fumtål (Agger), fåre-
gødning, se 2. tol 4.
fåretyv, no. skal bære fåreklokke
om hals til straf gennem by, Krist.
20 Alm.2- V. 67.98, 81.228, jfr. *fåremærke;
borneleg, Kristens. Borneremser 239.29,
522.69.
fåreojne, no. flt. kaste f- til en, se
III. 1166.54 a, *får 169.10b.
fårlåest, bio. se forlods.
G.
G-, bogstav. Gu ga gam»l Gretas gro
gos gåt gron grcejs (Vens.) ; se lignende
remser KrBorner. 104.20.
gab,no. gaf et (Als); [„han lékdr å flekdr
å flak9r i æ slordgaf å ha værksn kom ur
æhr in] (*Als), spot med Sønderborgernes
tale. — 4) „har du sét så stort et gab?",
se geskripsen, suppe III. 656.9 a, jfr. Friis,
Lapp.Æv. 38, Nordl.Sagor 65, JFærø 148;
— trold med g- som dor, Hofb. 110;
karl kaster brød i spøgelses gab, Thiele
II. 148; — Per Gynt sætter fjældræv med
åbent g- op ved sæter, Asbj. III. 193; —
også i li gab (Vens.), person, som fører
styg tale ; se *ast-, *fise-, mødding-, *rende-,
surre-, vand-.
gabe, uo. gåv -9r gåvt gådvt (Elsted).
— 1) g- med kæber mod himmel og
jord, se Rambaud 182, Tr. pop. XVI.
297 flg., jfr. Fenris, Gylfag. 51 ;
g- over
2 led på tommel er lægedom, når drøbel
falder, Folkev. XI. 463.67, se 4. hug. —
2) g-r barn eller voksen, skal man slå
kors for mund i Jesu navn, se Wigstr.
FS. 391.37, GavW. I. V, Rååf 127, Gasl.
35, Amins. VI. 99, Folkev. XI. 450.27,
VIII. 467.23; jfr. Liebr. Vlk. 320.63 m. m.
henv., Wuttke nr. 418. 597; — g-r en,
kan man sige: „tak at du ikke bed mig!",
Amins. I. 95.9, VI. 87.47; — gaben smit-
som: „gåv dryw»r om i ståw, lisom kråq
drytcør om i skåw(T).); det trøster mand,
som vilde hænge kone, da hun gabede
samtidig med karlen, se KrAlm. III. 130.46,
SkS. 126.06; jfr. tyv III. 916.7 a; — g-r
en af to, er én fej, Arnås. II. 552 øv.;
— skifting rækker sig og g-r, I. 42; —
trold g-r, bliver jomfru, Arnås. II. 429.
gabenar, no. gavinar een (Lisbj.T.),
person, der lader sig narre.
gabert, no. [gåvdrt] æn, sladderhank,
se JSaml.3-
I. 87 (Djursland).
gabestok, no. — 1) ved Tranebjærg
kirke, Kr. Sagn III. 281.85; jfr. Alm. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
