Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178 givende—gjemmelgangsko
-givende, tf. se kort-.
G-ivfolk, no. kæmper, se Kr. S. III.
16.67; en af dem nævnes „Givmanden".
gjaffe, uo. gaf -9 -9 (Als); vå ho9n
æ så slem te å §af om nat (Egen, Als).
gjav, no. se 3. gift; *formiddags-,
mellem-.
gjavnsk, to. øaumsk (vestj.), §aws
el. gatcsk (Als), gavmild; de æ gråw som
gjeddenmndet, to. hvorfor Skarild-
boere er g-, KrAlm. III. 65.23 (Herning).
gjedebuk, no. gei-, gibok een (Als);
gigrbok æn gærbok (Herning); „æ huse
skal være efter æ fæ!" sa’ Fanden, han
jagede æ g- i hans oldemors r6v, Krist.
Ordspr. 470; — hvorfor den stinker, Tr.
pop. II. 492; den siger, P. Vlk. I. 60. 74;
— g-, særlig sort, værger i kvægstald
do æ gatos {gawsk, Notmark) i 9 (Viby), i© mod sygdom, Krist. Alm. I. 82.303 flg.,
gjed, no. gi9r æn gærgr (Hern.);
g%9 æn gir9 (Als), jfr.*får (169.9 a); ældste
husdyr, navne, Gav. W. II. 79; — siger
II.XXIX.XXH, jfr.P.VIk. III. 111.21, Urq.
V. 56, Wh. Vlk. Vn. 353 ; — alm. om g-,
Wh. Vlk. VIII. 45, Strackerjan II. 87.73,
P.Vlk. X. 25 ; — skabt af djævelens hår,
Folkev. XI. 473.467; jfr. Mélus. IV. 220,
TrW. 75; Dåhnh. Naturs. I. 153. 164; —
ondt dyr, Gr. KM. 36. 148, jfr. Kr. Dyre-
fabler 57 ; — Gabriel trak den ved hale
baglængs i ark, Tr. pop. XV. 425, Wh.
Vlk. XVI. 371, Lfitolf 181; — heks i
g-ham, GavW. I. 353, Strackerj. I. 338;
— øgeremse: g- vil ikke hjem gå, JK.
Æv. I. 130, Wigstrom S. 13, jfr. hus I.
687.13 a.
gjedde, no. øgenavn til rakkerkvinde
.Gjedden", Gbo Hl. 127; — g- med mos
Meyer Vlk. 212, Baden 370, Birl. I. 122.
323.524.538; — kommer heks i stald,
tager hun bukken, lader andre stå, Bartsch
II. 154.697; — hjælpende dyr, JK. Æv. I.
185; — brud binder g- i reb, flygter,
se *brud 64.50 b, *får 169.50 a; — skæl-
mer franarrer bonde ko ved at påstå det
er en g-, KrJ. 21, jfr. Registr. 108; —
„mine geder og g-ke bider barken af
træer", legeremse, Kr. Borner. 631; se
buk*.
gjedefår, no. gei- el. gifåd et (Als),
hunfår af ged.
gjejtelvorn, to. géjt9lu9V9n (S. Sams),
= gejlevorn (s. d.).
1. gjelde, uo. gal gafo galt galt (El-
sted); gæl et lam, 9n hu9n, men: skfo
et gris (Als). — 2) å fjol dt æv9l (El-
sted), skære et æble igennem med små
i pande, Kr. Sagn II. 226.208, III. 341.15, »• siksaksnit, så det kan tages fra hinanden
Save, Hafvets S. 16, P. Volksk. VIII. 187 ;
se *fisk 143.23 a; med skæl af sølv og
guld; den vældige g-, „Strukis", Ralst.
RFolkt. 267; „den gråa gåddan", Kalev.
XLVII. 293; med 3 stjærter, Runa IV.
34.40; — kan aldrig blive hekseham,
den bærer Kristi kors i sit hoved, se
Jahn Zaub. 7, Strackerjan I. 63.66, II.
110.405, Birl. 1.254.402; — spise hjærte
og sættes sammen, se æble III. 1134.44 b;
— underjordisk gildes for at blive stærk,
Møller, Bornh. 12, se småtSj; — kod-
derne skal kastes til det gildede dyr:
„jeg har intet taget fra dig!", Amins. I.
104; — hvorledes hest skal gildes, V. 108.
gjeldeklæp, no. får uden lam, „gjeld-
klep", KrAnholt 127.
gjeldemælket, to. gæjmjålk» (Als);
af først fangne g- bringer lykke, Gasl. 61 ;*e „gjeldmilket ko", KrAnholt 127.
— de gamle, store g-r tilhører søfruen,
GavW. II. 64, Amins. VI. 104. Gasl. 39,
jfr. RhN. 262 a, KuhnWS. I. 288. 322,
Sepp 11.423; — „gåddemora" m. manke
og bjælder, alle fisks moder, Runa IV. 35. 46
— vælge g-ham i ævent., Gering II. 154;
— hjælpende dyr, Skytts H. 33 ; — skæres
istykker til kone, hoppe, hund, JK. Æv.
I. 138, se Registr. 25 b, Gr. KM. nr. 85,
Perseus I. 24 flg. ; — dværgen Andvare i so
g-ham, Rafn NF. I. 141, jfr. Asbj. I. 298,
Bonde Vejrskæg, Registr. 56; — g- i
folketro, P. Vlk. VIII. 184; lege, 185,
sagn, 186.
gjellespire, no. sium el. angelica
sylvestris, JT. har isl. geitla, se Krist.
Alm.2
- III. 179.16.
gjemme, uo. gæm -9 gæmt gæmt
(N. Sams) ; de æ øæmt i 9n stiJ9n o dæn
æ gæmt i æ jowr (vestj.), om en godt
forvaret hemmelighed.
gjemmel, bio. gæm9l (Als); som for-
stærkende tillæg jæml9nd9s (Vens.).
gjemmelgang , no. — 2) hos ko,
hvorledes læges, Kr. Alm.2-
1. 179.22.
gjemmelgangsko, no. ko, som har
overlevet kvægpesten, Kristens. Alm.*- I.
180.39.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
