Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gravskrift—grinne 185
gravskrift, no. mand gor sin egen,
KrSagn IV. 424.18; en række KrAlm. VI.
201 flg., VI.«- 40. 260.46.47; JSaml.3- VI.
379; „hvad [jeg] er, har [du] været",
KrS. III. 177, her er du og jeg af den
bekendte g- ombyttede; jfr. „quod nunc
es fuimus, quod sumus hoc eris", se
Kohl.KS. n. 27 flg., Wh. Vlk. XXI. 53. 89,
XXII. 293 ;
g-erne har man kunnet se hænge
i en krans af kunstige blomster, skrevne på
papir, i glas og ramme, på kvindesidens
væg i kirken el. i hjemmet (vestj.), jfr.
Bondel. 54 anm.
gravso, no. jfr. Gr. GldM. II. 232;
„kirkegrime", Thiele II. 273 flg., so III.
450.2 a; *g-en har været fader til ham",
Kr. Anholt 126.361, om den langsomme.
gravøl, no. i Skjæve holdt bønderne
endnu 1852 en slags gr- udenfor kirke-
gården efter jordpåkastelsen med meld-
madder og brændevin (Vens.); er vel en
lignende skik som har været brugt i
Sælland under navn af „sjæleøl".
gravål, no. se Aasen 2. aal 2, dyb
rende.
1. greb, no. gref æn gref (Hmr.);
gritf i (S. Sams) ; griøf æn (Als) ;
gr-,
hjemmegjorte, af træ, Kr. Alm. 1. 56.95;
skal sættes ind aften, ellers kan underj.
bruge mskers kraft (Randers); sættes
over dor, når ko har kælvet, Kr. V. 291 .73,
jfr. Deeney 18; arbejder selv, Sgr. VIII.
35, se redskab; se *orme-, læsse-, tørve-.
2. greb, no. gref et el. gref æn (Als),
en hank.
grebning, no. — 2) „æ stu sjæl i
æ græwnin", Kr. Molboh. 98.14. 15, o: på
gulvet mellem kirkestolenes to rækker.
greddel, no. grel æn best. -9n flt. -9r
(Vens.), således vist rigtigst; grkrdl æn
(Lisbj.T.); gretol (Ølgod).
Gregers, no. Gres» An Marie =
Gregerses [datter] Ane Marie (Vens.).
Gregorius, no. se KrAlm.« 1.7 1 .73 flg.
man fejer for bierne, Sgr. VIII. 110.76; se
Benedikt, Gravesdag, St. Gallus, Gregorius.
gren, no. gren æn gren (Elsted);
gren i (Vens.); griøn æn (Als). — 1) =
rgsm. ; dæn gren, dæ boj? sæ, æ bær som
dæft dæ brestor (Branderup, N. Slesv.);
ofre af gr-, DFM. I. 114.4 på Troshow,
Frederiksb. landevej; se ofre II. 734.39b,
4. ris III. 67.8 a, sten III. 553 3 a; jfr.*vang.
— 2) på ploven: den jærnstang, der går
ned ved skærets og muldfjællens forkant
og holder dem i stilling. — 3) i undsrli
gren (Vens.), lojerlig fyr; se jærn-, ronne-.
Grete , no. navnerim, Krist. Borner.
128.89; Margrete Sprænghest, se Urdsbr.
II. 87.
-grette, no. sande-.
greve, no. de ær ehc hwa da grow»n
jau&r (Vens.); grbunr å karp9r ka ene
iotrytcøs i Wænsøsdl (sts); skibet, „hvori
tre greverne var", se Krist. IX. nr. 67,
Bergr.3-
nr. 98, jfr. Wh. Vlk. XVIII. 394,
XIX. 194 m. m. henv. ; se maj-.
grevebud, no. se rovbud.
2. grever, no. flt. grfam di best.
-9r$n (Elsted).
[grib, no.] se *gam.
gribe, uo.
griv -9r grev grh»n (Hmr.);
so griv griv9 gre9v grév9n (Elsted).
gribeling(?), no. „lege gr-" (*Als),
tagfat.
gribning, no. en gr- humle, o: hånd-
fuld (Viborg, Skive), se JSaml.3-
VI. 342.
gribsmutter, no. jfr. Kiick 2, „Mud-
der-Gripsch"; ABr. 286 „Mutter Greif".
grikke, no. „Per Helmer i e grik"
! (*Als), i krogen.
gril, to. han æ gry] o 9t (Herning),
so stærkt opsat på.
grim, to. hun æ så gretn, ded9 fæj
ka bøl æ he
t J9r (Vens.); ønske, at pige
må blive den grimmeste, Eftersl. 105.
grime, no. må ej borgives med solgt
hest, se *bidsel; hestesko I. 604.22a;
kastet på havfrue, hindrer hende i at
komme bort, KrS. II. 149.18; på trylle-
hare, — nøgen kvinde står i stedet, Møl-
ler Bornh. 48.
grimepenge, no. jfr. luckpenny,
milchpfennig, gottesheller ved handel, se
Mélus. VII. 210.
grimet, to. se rød-.
grimling, no. gremhn i (Vens.), =
grimrian.
grimmiskovkat, no. sær, ubegribe-
lig person (glds Vens.); jfr. Fb. Bondel.
175, Krist. Borner. 146.88; »hun ligner
grim-i-skov-kat " ,KrAnh. 1 26,om den skidne.
60 grine, uo. grin grin9 grin grin (El-
j
sted).
grineond, to. grinun (Elsted), over-
I måde gnaven.
1. grinne, no. se aften-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
