Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
230 huse—hvi
2. huse, uo. hus -9 -t hu9st (Elsted).
husende, no. „de sloges ... det var
et grueligt hussind, de holdt", KrAnh. 52,
spektakel.
husholder, no. når kærvene læsses
på vogn, lægges de fra hver side med
toppen indad, langs midten af læsset oven-
på toppene et nyt neg pålangs, det kaldes
»ti hushåUr (vestsl.) ; samme navn brugtes
måske også om mønpindene (s. d.) (nord- io se hvalsben.
trup strand ved Ebeltoft, JSaml. 3-
I. 67,
jfr. Arnås. II. 41; i æventyr, se sild III.
203.5 a ; hvalkjæber brugt som portsstæn-
ger, KrS. III. 352.82 (Starup præstegård,
Haderslev); indgangsport til køkkenhave
i Grongrøft (Sundev.); stolper ved have-
låge i Sebbelev (Als), se Hejmd. 26
/u 29
/u
1910; jfr. Krist. Sagn IV. 216.20, port-
stænger af „ hvalben ", Urup ved Horsens,
slesv.).
1. huske, uo. håws -9 -t -t (Als).
2. huske , no. kom i håws el. håws9n
o el. om (Als), komme i tanker om.
huskekage, no. hbwska»q æn (N.
Sams), lusing, ørefigen, jfr. skjel III.264.25b.
huskone, no. huwskwbn æn (Borgl.,
Vens.).
husmand, no. førte an ved høsten,
Kr. Alm.2-
1. 42.54 (Sams); ny husmænd, 20
der flyttede til sognet, gav første gang de
samledes med de andre V2 pot brændevin
til laget, se *karlelag (Kastbjærg ved Ran-
ders).
husmærke, no. se *bomærke.
husseri, no. „det er h- med ham"
(Rimsø, Djurkl.), o: han er syg, usel.
hussivorn, to. aæ så husiwbn (Karle-
by, Grenå), utilpas, forjasket.
hvalp, no. valp et (AIs), se vabbes.
hvarv, no. — 1) angivelsen er des-
værre urigtig, se JSaml.3-
III. 85, V. 135,
hvor G. Klitgaard efterviser, at h- er en
klitstrækning, brugt til fædrift; Krathwar9,
Piropshwar9 é (Vens.).
hvede, no. ve de (Als) ; i ævent. ned-
trædes h-mark, Kr. Æv. V. 2, jfr. Kohl.KS.
II. 419.
hvedebrød, no. hwtd9bre (N. Sams).
hvedekiste, no. vekest æn (Als), hve-
degulv.
hvedestodder, no. hwesttov i, jfr.
Sgr. X. 119 (Vens.).
hvege, uo. hweq -9 -9t (Elsted), jfr.
vægelsindet.
hvej, bio. skal bruges i Jetsmark v.
Åby : „hwæf æ de?" = hvor.
hvejr, no. hwéj9r æn (Elsted), se
huxlianske spidsglasdråber, no. flt. so *hjælpearm.
= vinum stibiatum (Vens.); hufelandske?
hvad, steo. ha? has9n? (N. Sams);
ha fliv9 do få ? (S. Sams), hvad flæber du
for? se do „hwa" , så hd vi åsnak9 (Vens.),
til den, der, spurgt, siger h- ; dær æ nåw9
oa, va di brufo bfdbns de9, ord som de
bruger anderledes der ; de æ kon dæm
va dæ æ te mer9, kun de som er til
middag (Als) ; de æ snar hwa de ær (Sall.),
hvem, steo. nu mest: værn, ældre:
væn (Als).
hveps, no. hwæws i (SSams); måske
også i betydn. : særlig dygtig til arbejde.
— 4) kvindelig konsdel (Lem).
hver, steo. væ date, væt åht (Als).
hveranden, steo. hwarqJ9r, hwatbhc
el. hbtbftc; kunt stor 9 løj æ hbtbnc, kornet
står ad lund (se 3. lund), på hæld, ad
o: usikkert, tvivlsomt; „Hvad", navn til *o hvertandet ; di to cbwter Uq9r hwarqJ9r;
*hund 228.24a; se uden-; hwam9n han
vil? (vestj.), hvad mon; hwa no?, Krist.
Anholt 82.88, udråb af skræk; samtale,
KrSkS. 248.108; spøgende svar på: hvad?
- Amins. I. 96.13; - Wh. Vlk. XI. 462,
Urquell a I. 264, II. 188; - Denh. Tr. II.
73; - Tr. pop. IX. 664. 720, X. 376.
hvadtiddags, bio. hwat9daws (SO
Vens.).
hval, no. „hår du wot mod fattefolkso
en hwal?", Aakjær, hallunk.
hvalfisk, no. antages for (s. d.),
jfr. fisk I. 297.1 a, Gunter, Ghristl. Legende
des Abendlandes s, 84 ; inddrevet på Beg-
de wå cbwhr ær å, Uq9r hbtbnc; di so
åpå hu>arqj9r djé cbwhr (Vens.); vær-
ån9 (Als).
hvergarn, no. se tosel.
hverken, bindeo. jfr. hvilken-eller, I.
704.2 b, 2. snavs.
hverrie, uo. være i uvished om hvad
man skal gore ; hwa sto do d hwériø æt9 ?
(Lisbj.T.), måber efter.
2. hverve, uo. — 4) h- syn, se III.
703.15 a.
hverver, no. se skilling III. 257.16 a.
hvi, steo. „hwi vil du it?", se peber-
svend II. 795.54a; i betydn.: dengang da,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>