Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
248 jordfalds—Jyde
ostebør til hende, Kr. Alm.2-
V. 9.13; tal-
lerken går rundt til hende ved bryllup,
se III. 767.24b, ABr. 291; — fortælling
om hende, Kr. Alm.2-
IV. 68, SkS. 129;
hun tabes af vognen, —VI. 79.81 ; brude-
smykket i hendes eje, Fb. Bondel. II. 16;
jfr. *forværk , 2. skjænde; se Meyer VIk.
102 flg.: „Hebamme", „ Badmutter ", ba-
der barn; „vroedvrouw" (Holl.), den kloge
kone, skonner barnets fremtid; jfr. Die-
terich, Mutter Erde 6, jfr. *ost.
jordfalds, bio. jorfåls (Lem), om
høle* (s. d.), den er skaftet j-, når æg-
gen vender formeget nedad.
jordfast, to. binde i j- sten, fæste
under besværg., Asbj. III. 277; — stå på
ved trolddom, Grogaldr 15, GavW. I. 287.
414. 417; — føre dyr om, GavW. II.
XXXII.84, Fatab. III. 111, Amins. I. 103,
Nyland IV. 69; gå om modsols, Nyland
IV. 130; — stå på, mens en anden går
om, Wigstr. FS. 4 1 6.70 ; stå påskemorgen
på, få varsler, Amins. VIII. 88 ; — sætte
sig på under trolddom, Sundbl. a 154,
Amins. II. 106.1.2; — regnvand i hul på
j- sten helbreder, Nyland IV. 129; jfr.
rundt III. 96.43 a, sten III. 555.8 a.
jordfog, no. jorfåq et (Elsted), se
rendefog.
jordkjælder , no. jumrlcæUr æn
(Herning); jokoh et (Viby, Als).
jordlagt, to. jorlåi (Byde, Gind. h.),
om høle, se *jordfalds.
jordskudt, to. om msker, KrS. II.
23.84.85, dyr, —VII. 478.85, pludselig syg-
dom fra jorden; om jysk?
Josef, no. i optog, se FbJ. II. 202 flg.,
218. 243. 248.
Judas, no. i optog, FbJ. 11. 243. 248;
langfredag råbtes gennem horn i Århus
domkirke: »evig forbandet være J-!",
Thiele I. 228 ; slå sig for brystet, når J-
nævnedes i kirken, Yorksh. Folkl. 221.
Judite, no. se *Jøtte.
juge, no. juk (Sundev., Als), se hy-
ben, synes at måtte betyde ranke: bram-
boejuk (Als), ranke af brombær, rubus.
jul, no. judl (Als), jugl (Agerskov);
di to viUst date vi bon hai i æ å», de
vå jugl å bærtdmøs mærksri (Agerskov),
se FbJ. I. II; „træde j- i jord", JSaml.3-
II. 232 ; se *afgangs-.
jule, uo. gore forberedelser til jul
(Junget, Sall.).
juleaften, no. se *kattens-, store-.
julebesøgelse, no. iwlbaseqøh æn
(Mols).
julebisp, no. se *biskop, *lusekonge.
julebuk, no. se FbJ. II. 228, Norlind,
Svensk Folklore s. 326 flg. ;
jfr. KrS. VI.
153.38 djævel med lys, tændt i begge
ender, i mund; se stråmand, D. St. IV.
175 flg., Krist. Alm. IV. 129.56; en slags
io småkager med udvækster, der skulde
forestille horn, og som man spillede kort
om lille juleaften og lille nyårsaften (Lysa-
bild, Als), se *bukkespil.
juledagsgave , no. se Kr. Borner.
493.39, jfr. Ons Vlksl. VI. 107.
jule-ende, no. gleh jywlæj! (Vens.),
spøgende julehilsen til henimod kyndel-
misse.
julekål, no. se *juletræ.
«o juleleg, no. se Blich. Nov. III. 153.
julelys, no. se FbJ. regist. , lys II.
482.13 b.
julemærke, no. se jolaskiå, Arnås.
II. 561, jfr. 564.2.
juletræ, no. „i Jyllands skovløse hede-
og klitegne . . . udsøgte bornene om efter-
året de kraftigste kålplanter, satte mærke
ved dem og forbød kokkepigen at røre
dem, „julekålen", som de kaldtes; jule-
so aften sattes et kosteskaft i bøtte el. spand,
på hvilket der blev bundet 6-7 kålplanter
efter deres storrelse; således dannedes et
juletræ, der gjorde dobbelt nytte: „først
skal træet vises, dernæst skal det spises",
hvad der skete som grønlangkål; senere
kom grantræerne, Kolding Avis, Julenum-
mer J4
/i8 04, Lonborg Friis ; om j- i Sve-
rige se Norlind, Svensk Folklore 332 flg.
jump, no. dær æ no stusene jomp
40 r h»r (Vens.), griller, forestillinger.
junkertid , no. [æ jo^k9fi] (Sunde-
ved), tiden, da der var mange adels-
mænd.
Jyde, no. J-r og Sakser mødes ved
Dannevirke, Mhoff 8 ; — Normænd kaldes
„Jytar", Hazel. VIII. 59; — mand fra Jyl-
land, Daae I. 94, II. 28 ; Ole Jyde, Krist.
Anholt 87.203; — »Jyde i træsko", grov
person, Wh. Vlk. XVI. 309.91 (Friser) ;
jfr.
so DSt. V. 35, Jylland 355 flg. ; J. Steenstrup,
Jylland og Jyder, Hist. Tidskr. a III, se
Denh. Tr. I. 119, Nichols. Yorksh. 97;
københavnske ferieborn synger, når de
kommer til Frederits
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
