Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260 kirkekalk—kirkerist
hekse; i sko ligeså; — 101.33: båret på
hoved, synsk; —301.27: om hoved på
forgjort ko; —421.98: fra sidste grav
med besværg, på sygs hoved; —441.97:
bæres om hals; — har man k- over sit
hoved, kan man se hekse, Kr. Sagn VII.
91.301.02.06, jfr. *jord 247.34b; — tager
man k-, må det kun lånes (se II. 52 1 .50 b)
eller der må gives vederlag , se KrAlm.2-
1.
ringe over slet mske, Asbj. III. 321 ; ka-
tolsk k- ej til reformationsfesten, 1817,
Thorkels. 1 1 ; stjålen k- nægter at ringe,
Bartsch I. 292.388; — har magisk kraft:
rust afskrabet til trolddom el. som læge-
middel, Wigstr. I. 113, FS. 409.35, 415.65,
Fatab. III. 218, Amins. VI. 117, Råaf I.
127, Aldén 123; — klokkefedt, Krist.
Alm.J-
III. 106.32, jfr. *knagefedt, se Modin
109.38, en håndfuld fremmed jord lægges 10 Sign. 11, WigstrFS. 416.69; — k-s ringen
istedet; Gliikst. SØ. 97, sølvpenge; Fatab.
I. 243, man må bede om tilladelse til at
tage ; mand vælter sig i k- for at få gen-
færd i tale, Arnås. I. 265, jfr. 267.
kirkekalk, no. se endnu Kr. S. VII.
474.51.
kirkeklokke, no. da Valsbøl (MSlesv.)
ingen k- havde, råbte degnen folkene sam-
men, se Fb. Fra H. 4, jfr. Haukenæs IV.
fordriver vætter, se KrS. 1.420.49, III. 9.16,
jfr. V. 241.63.64, under k- fristed for gen-
færd; Mhoff 277.375.382, djævel kan intet
gore den, som holder ved k-; Sv. Ldm.
I. 243 kyser trolde, Wigstr. II. 202, Arnås.
II. 67 flg. ; — k-r kaldes »Ørby og Rørby
tyre ",KrS. 1.420; „ kobjælde ",Segerst. 199,
Gliikst. H. 60; jfr. »das Heinibach Hundli
bellt", Schw. Vlk. III. 182; »chiens de St.
127 flg., P. Vlk. VII. 146.11, Lincolnsh.aoPhalier", Laisn. I. 257; ch- de St. Mau-
Folkl. 424 flg.; — sølv, guld, messing,
bly blandes i klokkemalm , Kr. Sagn III.
93.486 flg., KrAnholt 23.48, jfr. Wh. Vlk.
XIII. 97.3, Sepp II. 405, Schw. Vlk. III.
178. 182. 187; ofte med den tilfqjelse,
at lærlingen, som lykkeligt støber klok-
ken, dræbes af mesteren, se Wigstr. II.
352 flg., Gr. Sagen I. 164, Wh. Vlk. VU.
278, jfr. Mhoff 123.57, Hertz Elsass 115,
Gh. Notes 108, Tr. pop. XVII. 592;
k-, røvet i København, hænger i Lybæk,
Deecke 55; — k- kan lovlig stjæles af
sogn, som ingen har, fra en kirke med
flere, såfremt den ophænges og ringes
af tyvene, inden den findes af ejeren,
Råaf I. 80; — stjæles, Mhoff 117 flg., jfr.
PVlk. V. 48.20; vender tilbage, Hofb. 184;
— k- siger, jfr. 2. ringe; se Kr. Borner.
90, Sagn III. 102.32 flg., IV. 1 52 øv. ; Dyre-
rice, Tr. pop. XXIV. 330; — indskrifter:
KrS. III. 98, jfr. Ons Vlksl. IV. 225, Burne
Shr. 575. 601, Schw. Vlk. VI. 154, Laisn.
I. 256, »vivos voco, mortuos plango, ful-
gura frango", se Otte, Glockenkunde(1884)
s. 115; Bader, Turm und Glockenbiichlein
(1903) s. 109, jfr. Dieterich, ABC Denk-
måler 93, Rhein. Museum, 1901, s. 77;
— ringe efter bjærgtagne, se Fb. Bjærg-
30 tagen 58. 121. 122, jfr. Gliikst. H. 62, SØ.
106. 114; — viser vildfarne vej, Faye 133,
jfr. Wh. Vlk. VII. 366, Tr. pop. XXVI. 356
— sunkne, Kr. S. III. 100.7, 162.33, IV.
149.41,WigstrFS. 170.533. 34, Afzel.Sagoh.
III. 97, Råaf I. 78, Sm. Medd. II. 75; Se-
gerst. 33, udøbt k- synker ;
— klokkesagn,
se Kr. S. III. 93, Wh. Vlk. VII. 113. 270.
358, Bartsch I. 368.502, Schw. Vlk. III.
177 flg., IV. 45 flg., Lopez Alpi 151; -
fabl. 205.17. 18, Fausb. Agerskov 45, se 40 k-s historie og dåb, se Pf. GE. 395, Otte,
*enke, jfr. Råaf I. 79, Lidmål 24.140, Hels.
Sagn I. 238, Sundbl.*- 122, Amins. III. 113,
Mhoff 117.148. 150, P. Vlk. III. 14.8. 9, VIII.
19.18, Rochh. DG1. I. 244; — anvendt om
de tyske rigsstormklokker, den mindste:
»giv skat!", den mellemste: »hvem be-
taler?", den store: »småfolk og bønder!",
Heimdal 7
/n 1905; — varsler død, Thiele
I. 254, jfr. Bartsch II. 95.326; — ringer af
Glockenk. 16 flg.
kirkelam, no. se KrAnh. 23.47, ben
af lam indmuret i kirke.
kirkemur, no. se *fortælle, kakelovn
II. 75.21 a.
kirkeport, no. åbnes 3 gange for
et mske: ved dåb, bryllup, jordefærd, jfr.
P. Arch. X. 566 (dobb. pag.).
kirkerist, no. risten i indgangsdøren
sig selv: røvet k-, Kr. S. III. 97.508.522, so til kirkegården, slige var i årene 1830-40
jfr. Bartsch I. 292.388; Mhoff 17.14, over
Eriks lig; BGt. 29, da danske stormer;
da uskyldig, myrdet pige nægtes ærlig
jordefærd, Bartsch I. 380.523; — k- vil ej
vist alm. i Bibeegnen, jfr. DSt. I. 126, for at
hindre dyrs adgang; JOlafssons Opt. I. 29,
„jeg gik over den jærnrist, som man går
på, når man går ind til kirkegården".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
