Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
266 klinke—klokkeraager
XII. 31 ; her og der råbes k-, når man slår
i tagfatlege.
klinke , uo. — 1) han fæk æ ku klet}-
k»t p (vestj.), tilslået i handel uden at øn-
ske den.
klinkepung, no. jfr. Fb. Bondel. 237.
314; tysk klingbeutel, jfr. P. Vlk. II. 29,
Bartsch II. 228.85.
klinte, no.
„row å klitt, de ka fo en mand te å stritt,
men hejr’ å skråd, de gjø ham bår";
el. „tidsel å klitt, de gjø bondmanden godt,
men osv." (Randers egn).
klippe, uo. ha.j æ nåk bléwøn kleps
får 9n fijskhfon (Vens.), o: narret, f. eks.
i hestehandel; „a vild’ da ligodt ett legg’
o æ jawn jord a la mæ klepp’ " (vestj.),
ligeså, udtryk fra fåreklipningen; gæs,
hons kan klippes ved trolddom, Kr. Sagn
VII. 319.30 flg. 322.61; klep mæ peski
(SOVens.), slå så det rigtig snærter; strid
om at k- og skære, se III. 277.46 a, strom,
tvær, jfr. Liebr. Dunlop 516b, Ralst. RF. 35.
klippes, no. en fugl, strandskaden,
fordi den siger: „klip klip !",KrAnh. 112.74.
klistermikkel, no. klistdrmekd i, per-
son, som udfører dårligt arbejde; klister-
wærk (SOVens.), dårligt arbejde.
klitbo, no. se stranding.
klivshone, no. kliivshén (Mors), klyde.
I. klo, no. klos æn kløi (Als), se ørne-.
1. klod, no. — 1) kid et (Als), jfr.*føl.
klodse, no. vistnok endnu i begyn-
delsen af 19. årh. ukendte i Lindknud,
(Malt h.), seFrRA. III. 139.
klog, to. klådk el. kloak, kldfø el. klokø
komp. (Als) ; den k- pige , se Gr. Æv. II.
nr. 10, Kr. Mindebo nr. 29, Bindestuens S.
nr. 18, Bjerge Aarb. VIII. 11. 24 m. henv.,
jfr. 66 flg., Gråne 311; klogere end *præ-
sten (s. d.) ;
jfr. *hoved-.
klogfolk, no. se *Dronninglund.
klog kone, no. se KrS. VI. 311 flg.,
Maren Hånning, jfr. VII. 47. 163 ; VII. 240.91
Vindblæskonen, An Mari Jensen i Nordborg
19 10 (Als); jfr.WigstrFS. 322.69, 338.14.15,
Kr. Alm.2 -
V. 150.416-18, præst lærer kone
remse, hjælpes af hende, jfr. Mhoff 210;
se signe ; heks.
klog mand, no. bl. de bekendteste
kan nævnes
Jens Kusk, KrS. VI. 265.768;
Hals Præst, —775;
Præste Jens, —785;
Beggen i Gislum, —790;
Randrup, —798;
Per Jakobsen, —799;
Frans i Slævstrup, —804;
Sander i Lonborg, —807
Klemmen i Sortemose,—810, jfr. JSaml.3-
I. 48;
Enevold Urede, —818;
Kristen Spillemand, —820;
„æ kloge dreng", —823;
Hvide Smed, —828
Hans Hojer, Gredstedbro, —832, jfr. Fr.
RA. III. 65, den kloge i Vilslev;
Brogårdsmanden, —833;
Jens Damborg, Rold, —834;
Jorgen Jorgen, —837;
Per Smed, —838;
Per Fløderov, —839;
Niels Skovfoged, —840; m. flere;
20 Sillesthovedmanden, Kr. S. VII. 452.46;
jfr. WigstrFS. 347.36, Folkev. VIII. 451.7;
„ronekali" 468.30; Enestr. Finbo 167 flg.;
se Joh. Skårs Visknut 1898; Nordmand*.
klokke, no. — 1) kalder folk sammen
til bystævne, Krist. Alm.2-
I. 7.12 (Nordby,
Sams); — røvere har spændt reb med k-
over vej, se reb III. 26.6 a, røver, jfr. Wh.
Vlk. VII. 279 med henvisninger, Bartsch I.
444.618 flg. ; "ligeså under flod for at gribe
30 skibe, Schamb. 1; — „der ringer to k-r"
i en sangleg, Kr. Borner. 214.40; småk-r
bårne på klæder, se *bjælde; hvad k- siger,
se kirkeklokke*. — 2) ur ; æ kldk æ gon
istd’ (Agger) ; hvorledes k-slæt bestemmes
uden ur, se skygge III. 347.21a, tid
789.20 a, 25 a; k- bringes til urmager, Kr.
Alm. VI. 63.140; — k- på Engelsholm, som
blev vredet for at vinde væddemål, går
derefter aldrig rigtig, KrS. III. 284, jfr. Rh.
40 Arg. 1.207, Birl. III. 189.64. 65, Jahn Sagen
299.379; — k- standser ved spøgeri hver
aften, KrS. IV. 149.41; — remse: „k-n 1
smor jeg fedt", KrBorner. 158 flg.; „hvad
er k-n ?
" , Krist. Borner. 330, tavleleg ;
—
lystige svar, jfr. Amins. VI. 89.57, Wh. Vlk.
VII. 145, PVlk. IV. 15.4, VII. 171, Tr. pop.
X. 631 ; eller „syv skjelling i potten", eller
„ den er for skræddere og skomagere, men
it for ærlig folk" (Randers egn); „klokke-
so stenen" (Lyø), DFM. I. 105.79, —07 (Myg-
dal, Hjorring).
klokkemager, no. gjorde stueure i
stand og forfærdigede ny, indlod sig ikke
på lommeurarbejde, se JSaml.3 !. 99 (Mols).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
