Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
knæpkage—ko 271
knæpkage, no. bar et reliefbillede,
presset i dejgen med en træform omtr.
2 " bred, 3 " lang ; på den ene side bil-
ledet af en hane, på den anden Adam
og Eva med træet imellem sig ; de bagtes
i jul, undertiden atter til fastelavn (Dø-
strup, V. Slesv.).
knæpmundet, to. næsvis (Sams).
knæpnoset, to. knæpnu9S9 (SSams),
næsvis, åbenmundet.
han ikke holde den, have han og tåle
det, som han fik, skam og skade; —
239.54a, se *frø 161.41b; -239.34b,
købt ko el. flyttet, føres ind under kniv
knæppenød
skåren pebernød,
knæppes, uo.
nd. knæbnø æn (Als),
se *knæpping.
knæpping, no. som straf, »skulde
manden have en k- (o : skure) på hans
kæp", el. han skulde »knæppes" som det
kaldtes, Kr. Alm.2-
I. 6.6 (Jerup v. Frede-
rikshavn).
knøgle, uo. »han ka nok knøgl ham"
(Sall.), magte.
1. knøs, no. se KrS. IV. 419.05 »Sten-
knøsen", en hoj; 111.466.75 »Wolle Knø-
se", en række hoje.
2. knøs, no. i knøs te å hqj?l, te hans
arbec (SOVens.), dygtig til ; hqj tcar i knøs,
sin hqj kam hjem å ha bånkd ddm dlsamri
(sts), o: han var stor på det.
knøve, uo. knøu>9S (SOVens.), blive
smukkere; blive raskere af helbred.
ko,
æ ky9 i 9 fdro (sts) ; 9n kbw ær 9n mbu>9
i å huws (N. Sams) ; de æ min kdw d’æ i
kahn (Elst.), det er min sag, det gælder;
æ ku ska nåk hål samal o æ skefotpr
(vestj.); »ko siger: »fød mig halve Maj",
Bruzel. 50; »gid den sondag snart havde
ende!*, Kr. Dyrefabl. 223.93; alm. om
køer, KrAlm.2- I. 95 nr. 2 ; vi fuw9V9r æ
hæst, ni9n rojjær æ kyjpr (D., vestj.), se
i dor, KrAlm.2-
I. 101.52; at den ej skal
længes, KrS. VI. 69.55, VII. 321.52, Bon-
del. 151; jfr. Sm. Medd. II. 53, Wigstrom
II. 405, sign 154. 159, Amins. V. 85. 86,
Gasl. 31, Nordl. Troldd. 127, Folkev. VIII.
io465.9, jfr. 470.51; —240.8a, nimme tyr:
om ko ej vil, tages lime af skaft, hver
del sættes på sin side af nødsdor; har
ko været til tyr, føres den der igennem,
og lime og skaft sættes sammen; også
føres den ind mellem malle og hægte, som
samles (Randers); jfr. vogn III. 1078.42a;
ko skal fra tyr gå over strompebånd ind
I ad nødsdor (Randers); ko, som ej vil
I
løbe, gives et helt brød, KrAlm.2-
178.15;
20 jfr. Gasl. 41, dreng føres 3 gange mod-
sol om ko; —240.18b, køer taler sam-
men jule- el. nyårsnat, se FbJ. I. 276 flg.
—241.7a, de belejredes ko, se KrS. III.
442.62, Mhoff 30, jfr. Pitré Biblioteca
XXII. 177 flg. m. m. henv., sign Deecke 6,
Rivista I. 492 , Jataka nr. 546, VI. 205
— forheksede køer, se KrS.VII. 287 nr. 49
gives ko ejers blod på brød, kan den ikke
forhekses, WigstrFS. 333.95; — sygdom
no. ku9 æn ky9 (Als); di mdt rc«3oog råd derimod, KrS. VII. 75 øv., 467 nr. 7;
—241.38 a, ko på taget, se Sgr. I. 169.98,
jfr. Bondes. Hist. 36 , Djurkl. Ner. 86 øv.,
Sv. Ldm. I. 577. 589, Gloust. Noodl. 196,
Tr. pop. XXIII. 43; —242.12 a, se [Kjøge
hons]; — fortælling, æventyr: spøgelse,
KrS. V. 10.38.41, 507.63, 588.70; ophængt
ved hale og horn af genfærd , Kr. S. IV.
178.620.22.23; — ko malkes på vej til
helvede, KrÆv. III. 120; — Askepot rider
*hest 21 1.13 a; horn saves af for uddrift, 40 på ko, Bondes. Hist. 193, se*Askefis; Asbj.
Fausb. Agersk. s. 16; —238.39 b, tage ko
i hale, jfr. GrRA. 678, Schlyter, Ældre
Westgote lov, Sv. GI. Lagar I. 61, Noreen,
Lesebuch 8 : vorder leger slået, det skal
altid være ugældet ; bliver leger såret, den
som går med gige, fede] el. bombe, så
skal man tage en vild kvie, flytte den op
på en hoj, da skal man rage alt hår af
halen, og smore den ind; så skal man
III. 114, med ben ivejret til troldridt; Kr
SkS. 72, købe sin egen stjålne ko; tre
skælmer bilder bonde ind, at hans ko er
gedebuk, KrJ. 21, jfr. Registr. 21 ; — rim,
remser, se 5.*Bo; »fattigmands ko kom-
mer besend’", Kr. Borner. 146.96; »vor
ko er død", —384.46; — røde ko, se
ræv III. 1 14.36 a ; no hår æ rø kow fåt kal
(Herning de gi.), o : nu begynder brænde
give ham nysmurte sko , så skal legeren so vinen at destilleres over, så skulde kar
tage kvien om halen, en skal hugge til lene komme og smage kobberdråberne
med hvas pisk; kan han holde den, da blå ko, se Sønderskov, jfr. Tr. pop. XVIII
skal han have den gode kostbarhed og j
havet »une vache qui met bas" (Bre
nyde den, som hunden nyder græs; kan tagne); sorte ko, se Dania V. 89.113
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
