Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
lyne—lyst 295
3. lyne(?), no. lyn æn -9 (Bjerre h.),
mørbrad af svin.
lyng, no. løn (Tranum); Ijoy (Torup,
Hjortels , Lerup) ; len ~
9n (Tved , Mols)
løri (Als); se rim-.
lyngle, no. se FriisVN. 41, bill.
lyre, no. KrAlm.2-
III. 15.46 flg., VI.
42, trætud, der samler røgen over ild-
stedet; se *kurve-, *skorstens-.
lyrehus, no. FriisVN. 50 b, hus m.
1-, uden skorsten.
lyrekjælling, no. sidder i lyren og
tuder, kyser born (Vens.).
lyrsejd, no. en fisk, gråsej, meriangus
carbonarius, Kr. (Agger), jfr. lyrr, Fritzn.
1. lys, no. liws best. -9d flt. liws (Tved,
Mols); lys et (Als); fig. : 9n væjs lisom
9n støvsr o 9n lys (vestj.), om dyr, der
trives godt, jfr. Bondel. 121; jfr. EFinbo
129. 131, „stickor", der fæstes i „lyse-
kårringar"; „tjårvedsstickor" i en pande;
begiys, endelig lys af voks eller tælle
(Sverige); Zs. fur Ethnol. VI, Verhandl.
200 flg. : langs Østersø og Vesterhav tran
og lamper, en stor snegl med marv af
siv eller andre planter; „fusus" bruges
endnu i Gonnemara (Irl.) til lampe ; hvor
nåletræer er alm., bruges en fyrrespån
(Kienspahn); i hededistrikter vokslys på
grund af de mange bier, der holdes ; som
stage en sten med hul i eller halvkugle-
formig lerklump; „ lysegilde" holdtes af
arbejdsgivere, når man begyndte at ar-
bejde ved 1-; folketro med hensyn til
støbning, se Kr. Alm.2-
I. 61.11. 16. 18. 19,
III.
2
23.79, jfr. TrLund « VI. 7; — 1- bort-
gives som almisse, FbJ. I. 110. 177; brev
il-, se Folkev. XI. 390.76.77, Abbott,
Maced. Folkl. 98; — stedremse: „Grum
toft sogns 1-, Brarup sogns pråser", Wh
Vlk. XVI. 306.62; — værger mod vætter
og genfærd, KrS. V. 461.33, Thorkels. 147
slukkes af genfærd, Kr. S. V. 542.93, jfr
455.13; — magisk 1-, Kr. S. VI. 57.71
fanden kan kun slukke den ene ende
Wigstr. FS. 415.63, fra ligfærd; P. Vlk
IX. 19, dryp fra alterlys; s. 483.39b
mand skaffer 1- i hus ved at sætte vin
duer ind; —45a, livslys; Kr. XIII. 257,
1-, Aladdinslampe, jfr. stålmand*; — spø-
gelse 1-: Kr. S. V. 343.94, 348.06, over
myrdet barn; på mordsted, Krist. VIII.
358 øv. ; hvor falsk ed er svoret, Fausb.
Agerskov 72; i kirke, Kr. S. II. 509.103,
jfr. Segerst. 133; på bjælke i lade, KrS.
V. 540.82; — varsler: KrS. VII. 210.27,
ulykke; WigstrFS. 7.14, stranding; Krist.
Alm 2 III. 104.716, brudelys: liv og død;
— efter syn af overnaturligt må man ej
se lys, Kr. S. V. 402, 494.32; VI. 212,
Kr.Alm.2-
VI. 100.34: »sluk 1-, a har sét
gjenvor!", jfr. WigstrFS. 272 ; — „lyse-
svende" holder lys i hånd under bryllup,
Folkeven VIII. 285; mell. fingrene, Glukst.
Hitt. 70, jfr. Wh. Vlk. II. 255, Kohl. KS.
II. 552-54; – borneleg: „petit bonhom-
me vit", se Wh. Vlk. XIII. 168, XIX.
406.37, XXII. 226; „tænde et 1-", Krist.
Borner. 595; se *alter-, *elle-, skillings-,
spæd-, vejr-.
2. lys, to. liws, -9r -9st (Tved, Mols)
de æ liwst klåk9ti 09t (N. Sams).
Lysabild, no. Løsg’fil, sogn på Als.
lysbord, no. se Kr. Alm.2-
III. 23.79,
den omdrejende skive, som bar tælle-
lysene under støbningen; billed. Bonde-
liv 3-
139.
lysbrød, no. se pråsekage: i første
brød, der sattes i ovn, fæstedes en „lyse-
pind", omvundet med tælleklude for at
man kunde se i ovnen, Krist. Alm.2-
III.
22.75.
lyse, uo. liws Uws9 liwst liwst (Tved,
(Mols); se op-.
lyseblyne, no. se Regist. 52, jfr. Kr.
XIII. 247 „lyskappe".
lysekjælling, no. se Krist. Ahn.2-
III.
23.78.
lysekjærte, no. lyskæt æn (Als).
lyseklyne, no. se KrAlm.2-
III. 22.74,
FbJ. I. 110.
lysepind, no. se *lysbrød.
lysepotte, no. dyb, snæver potte,
hvori den smeltede tælle hældtes, og
vægerne til tællelysene dyppedes, FrRA.
I. 43.17.
lysesnnp, no. lysstump? se KrAnh.
51.120.
lysing, no. Iys9n é (SOVens.); hqj
rest sæ i lys9nt, i daggry.
1. lyske , no. Uwsk9n best. -9n flt. -9r
(Tved, Mols).
2. lyske, uo. lesk (Mols); se KrSkV.
s. 36.3, jfr. GavW. II. 266, de ædlere udtr.
„sove", se III. 471.33 b.
lysne, uo. Iys9n lysrør lys9nt lys9nt
(Herning).
lyst ! i leg =frifra, helle min leg ! (Læsø).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
