Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302 mane—Marievand
Wigstr. FS. 356.56 ; — m- døde op, jfr.
Kr. III. 199.278.80.85.
3. mane, no. se malle.
manér, no. se rakker-.
manforhorn (?), no. rødspætte, pla-
tessa vulgaris, Kr.
-mang, no. se *mærmang.
mange, to. mand (Tunø); mbnd el.
mand, ældre ; mbnd, yngre ; vi kå tæj mans
flø i vd kafd (Viby); favæ’l 6 mbnd tak
fb æ ak, køreturen (Havnbjærg); mbnd
mi» (Als), mange flere; se *a-.
mangel, no. se *brød-.
mangetallig, to. dæ Mm så man-
taliq soldå’td (Mols), mangfoldige.
1. mangle, uo. se skorte.
manglebræt,no. mondlbretæn (Hmr.),
= manglefjæl.
manglefjæl, no. se Fatab. II. redo-
gor. 11 billed., ABr. 258, Zs. f. Ethnol.
28. 371; „bittle & pin
8
, Yorksh. Fik. 130;
tidligere har man glattet linned med en
svinetand, se FbJ. I. 146.
mangletræ, no. sidde på, jfr. Ons
Vlksl. IV. 68, træde på.
mankam, no. især om den afskårne,
kortklippede hestemanke (Vens.).
manke, no. monk eller mank æn
(Hmr.).
mannekop, no. se valmue*.
manse, no. „siden sattes der silde-
garn, de kaldtes manser", KrAnb. 17.30.
mantelsæk, no. i Midt- og Vestjyll.
altid om den pengesæk, kræmmere og
prangere medførte på hesten, når „kat-
ten" ej kunde rumme dem.
mare, no. jfr. marulv, Wigstr. FS.
261.772; husbonde m-, 262.72.73, jfr.
P. Vlk. IX. 83; se KrS. II. 241 flg.; ma-
ridt, jfr. GavW. I. 263 „nøkkeridt", jfr.
E. Finbo 194; femina semper impubis,
Gasl. 43; mange henvisn., Meyer, Germ.
Mylh. 76, Wh. Ritus 13, Wh. Vlk. III. 392
(fris. sagn); retssager, Urquell II. 168;
— rider heste, Wigstr. FS. 261.771; —
værgemål mod m-, Kr. III. 76.103, træsko
med hæl mod seng;
jfr. Mhoff 558 ; flint,
stål, Wigstr. FS. 262.74. 75 ; sætte pind i
hullet, hun færdes igennem, KrS. II. 230.5,
243.65 flg. ; et barn, ridende på fars bryst,
antaget for m-, se FriisVN. 78 a.
marehalm, no. høstes, se KrAnholt
30.70.88, 100.241; kurv flettet af, Friis
VN. 79.
marekors, no. i våbenskjold på lig-
sten, se Årb. f. n. Oldk. 1887 s. 120; se
femhjorne, nattemarekors ; en besværgelse,
se Kr. VII. 443.14, jfr. bese-, bikors.
Maren, no. Blanke-, Glar-, Kluk-M-,
navne til brændevinsflaske, Dania V. 92,
jfr. *elleve.
maretørv, no. se *Madum tørv.
Margrete, no. „Mærget", KrAnh. 49;
io dronning M- fra København strander på
Læsø, —22.45; se *Korinte-,
Margretes dag, no. regnvejr, se Kr.
Alm.2-
I. 76.63.
Marie, no. Mari’ de gi., Mari 9 de
yngre (NSams) ; A’nmaj el. A’nmari el. An-
marr (Als); Skrotømari’j, øgenavn (vestj.).
— 2) „å, gus menn åMari", KrAnh. 128,
udråb; — i en øgeremse, Asbj. L 71.16;
man giver lævninger af brød til Jomfru
20 Marie, Arnås. II. 509, se jomfrustykke*; —
i besværg., JSaml. IV. 114.10, ikke „for-
end Jomfru M- hun [und]fanger og føder
Ghristus, den anden Guds son", jfr. 115.12
„får sonner fler", 123.35 „føder bedre
sonner end Ghr.", o: *aldrig (s. d.); se
fremdeles Nordl. Myth. S. 16, Kuhn WS.
II. 202 flg. ; — okse hjælper M- over bæk,
hest vil ikke, se *hest 211.23b; — „hvor
bor M-?", se KrBorner. 485, jfr. Kuck 27,
soZfM. IV. 354.81 (Måhr.); — „M- synål",
en sten (Andst ved Vejen), DFM. I. 1 12.65.
Mariehone, no. „himmelkylling", se
Kr. Alm.2- I. 140.92.94; bornerim, Krist.
Borner. 469 flg.
Mariehånd, no. jfr. Sgr. II. 112 „Ma-
rie finger", rodstok af orchis (Sejrø).
Mariemesse kyllinger, no. flt. se
KrAlm.2-
I. 86.19.
Mariemesse æg, no. se KrAlm.2 I.
40 109.33.
Marierok, no. se GavW. I. 237 flg.
Maries sengehalm, no. Mari’ sæni-
halm (N. Sams); jfr. Bartsch II. 190, Ndl.
Vlk. VII. 193.
Marietidsel, no. jfr. Ndl. Vlk. VII. 188
„vrouwendistel"; M-the, no. lægemiddel,
der udleveres folia cardui benedicti eller
semen urticæ urentis; se *kvindetidsefrø.
Marietøfler, no. flt. „Marie tafler"
60 (Ribe), kællingtand, lotus; torskemund, li-
naria (Hammelev v. Haderslev), se JT. 135.
285; jfr. Mhoff Volksm. 46, cypripedium.
Marievand, no. lægemiddel, der ud-
leveres aqua melissæ.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
