Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
346 Spanien—sprøller
Spanien, no. gade i Århus.
spanrem, no. spanrem æn (Askov,
vel alm.), remmen, hvormed skomageren
holder sit arbejde fast, jfr. htsk spannriemen.
spansk, to. se *gasse; „ s- bedekød ",
tysk vittighed =hundekød (s.d.), jfr.*spensk.
spanskrør, no. spåmkreør å (NSams).
specie, no. en *falskmønter fra Hule-
høj, Blegind s., kaldtes „ Speciemanden ",
se DFM. I. 85 anm. 8.
spejl, no. se ARw. V. 21 flg. ; s-e og
kranse i gildeshus over brudefolks hove-
der, Bondel. II. 10.
spejt, uo. se *spy.
spensk(?), to. i udtr. : „snak s-", tale
rigsm. (Sall.), jfr. Kalk. IV.52.36b : spænsgron.
spid, no. i ældre tid alm. i velstående
hjem (Herning).
1. spids, no. — 5) en slags sorte
potter med krave, som til at sætte i hul 20
på komfur kaldtes spesdr (Øse v. Varde),
vel på grund af deres tilspidsede bund.
spidse, uo. „s- en pen* (*Als),
skære en fjerpen; „s- i", se udstikker.
spidshammer, no. se *skiferøkse.
spidsmus, no. jfr. svale III. 661.28 b
spidsvakker, to. skjælmsk (*Als).
spigertønde, no. se GrimmRA. 699
spil, no. — 3) se *ande-, *bro-, *gåse-
— 5) se *dreje-.
spille, uo. spel -9r spel spel (Hmr.)
s. 488.40 „elfve-leken", se Norlind, Folkl.
125 flg., jfr. Gr. KM. 8, fløjte.
spillemand, no. børnerim, se Fausb.
Agersk. 44 ; til ham går en s-skop rundt
ved gilder, se Marcussen, Rødding 101.
spiltåbelig, to. speltåvah (vestj.), om
dyr, heste der slår op, kvæg som render løs.
spinde, uo. spin spind, spant eller
spbnt, spoten (Als); „så spandt sydøst«
op med en storm", Krist. Anholt 17.29;
s. 491.20 a jfr. *kokkehoved ;
— s. 492.10 a
„Spindebanke", jfr. Bartsch I. 127.148
„Spinnberg"; s- tobak, se tugthus.
spindehjul, no. jfr. ABr. 227 „Spinn-
stube".
spindekone, no. spihdkon el. -hun
flt. -9 (Als), edderkop.
spindekrog, no. = håndten (Mols).
spindelvævssommer, no. spinvoto- so
somd (Als) , efterår ;
jfr. Addy 1 1 7, St.
Luke’s summer.
spirantkram, no. = spirantværk (Vej
le egn),
spirhå, no. en fisk, pighaj, acanthias
vulg., Kr.
spiritus salig, no. der udleveres fra
apotheket: spiritus salis.
spise, uo. spisdh (Als); brudefolk
spiser sammen, Bondeliv II. 28; anret-
ningen var simpel, de spiste sælkød på
teglsten", KrAnh. 24.53.
spjarris, no. spjaris (vestj.), vulva,
se spurv 2.
spjattemand, no. en trekløvet kvist,
hvormed der, når man lavede rugmels-
grød, rørtes rundt i vandet, mens melet
dryssedes i (Lysgd h.).
spjæld, no. spjåd æn (Als), bånd-
væv, jfr. ABr. 238, Globus 69.12.
splind, no. spledfi æn (Als), udklø-
vet brændestykke.
spoge, uo. spoq (vestj.), bulne ud i
brændingen, om teglsten.
spole, no. se *lejre-.
spor, no. se *lykke.
sporejærn, no. spowrjan (vestj.),
penis, jfr. *læderbor.
spoten (?), no. i spocfon eller spon
(Als), i galop, jfr. spo.
sprade, .uo. nåw»n tu te å bådd håp
å spraj (Mols).
spragl, to. [sprakd] (Als), spraglet,
jfr. *sprentet.
spregter, no. „en blev kaldt s-en",
0: praleren, KrAnh. 7.8.
sprentet, to. spraglet (Als).
spret, uo. se sprætte.
spring, no. sprøq; dær æ sprøn i
æ rorø (Als), spring i roerne; sprøqar
flt. (vestj.), skud, aflæggere på planter;
se *hare-.
springe, uo.
spren -dr sprog spronsn (Hmr.)
spren spretp spray sprorpn (Als).
sprinteret, to. spraglet (*Als).
sprutte, no. blød kage, bagt i fedt
(Sams).
2. sprække, uo. spræk -dr sprat
sprat trans. ; spræk, -dr el. sprok, sprokdn
intr. (Hmr.). — 2) spræk dp (NSams),
skære syning op.
sprækkekringle , no. sprækkrenhr
flt., rugmelskringler, der bages samtidig
med rugbrødene, de revner rundt om
siden.
sprængrod, no. se hugorm 1. 665.20 b.
1. sprøller, to. spryhr (Erritsø).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
