Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 stenhave—stjærnegod
af kæmpe, DFM. I. 106; — s. 553.3 a:
jfr. Troshøw, DFM. I. 114, ved Frederiks-
borg landevej; —40a: s- må ej flyttes,
jfr. DFM. I. 104.833. 936 (Væggerløse s., Lå-
land); Glavendrup st. (Skamby, Fyn);
109.35 (Vellev, Viborg) ;
— 555.20 b: se
terre, jfr. Wh.Vlk. XVII. 85, XXI. 274 ; —2b
forstenet mand, DFM. I. 109.41 (Bidstrup,
Viborg); — s. 554.13b: jfr. Gunners s-
(Væggerløse, Bøtø), hvor stork henter born,
DFM. I. 104 ; — sten trilles ned fra hoj af
bjærgfolk, DFM. 1. 1 1 1 .38 (Bamme s., Bkb.);
se *divel-, *jærn-, *maj-, *tyve-.
stenhave, no. sténhqw (S. Sams),
stendige.
stenløben, to. „ han var så s-, at det vir-
kede ikke", KrAnh. 60, hård, uimodtagelig.
stente, uo. stæftt9nd9s hor (Hmr.),
så hårdt, at det springer ved behandling.
steppe, uo. hesten stæp9r (Erritsø),
løfter benene hojt, jfr. kokketrin 2 ; nyt ord.
3. sti, no. sti æn (Als), se *degne-.
stiffader, no. stifar (Als).
2. stige, no. stej i (N. Sams); heks
bundet fast på s- og kastet i ild, JSaml.3-
II. 233, VI. 349.
stikke, uo. stele -9r stok stokdn (Hmr.)
stek9j stekd bow! (vestj.), siges, når man
kildrer et lille barn; „stikke igjen", jfr.
Bartsch I. 141.69, 185.31, Alfanas. I. 169,
Balston, Buss. Ft. 239, Tr. pop. XXIII. 51,
XXVII. 222, Kunos Tyrk. M. 99. 117. 126.
165. 315, Kohl. KS. I. 470 flg.; jfr. pregle.
stikkekniv, no. stekknyw i (SOVens),
kniv, som slagtere bruger; æ stekknyw
(vestj.), penis.
stikkelsbær, no. stekdlsp æn -b9r
(Erritsø), se *katte-.
stile, no. se *stæle, jfr. *malurt.
2. stille, to. se *dam-.
3. stille, uo. s. 567.30 b: stille blod,
Bartsch II. 318. 371, se *blod 48.5 b.
stille uge, no. se hvide tirsdag,
Festskr. 520.
2. stimmel, no. træværket i et bindings-
værkshus (vestj.); „enhver skar sine strom-
per af ved ankelen og gik med dem til s-,
o: de bare strømpeskafter", KrAnh. 16.28:
„dær bløw æ stimmel såt te mæ" (Aakj.),
o: der blev jeg født.
stind, to. æ æ’ så stift, di ka knæp
&n låp o mi lyw (NSlesv.), o: så forspist.
1. stinde, no. stift (Hmr.), bygkorn
på oje, se stent 2.
2. stinde, uo. haft kdft åh stift 9t ridf
(Als), om den magtesløse.
stindelig, bio. dær æ steftiU moj
(Lindeballe, Vejle), rigelig meget.
stings, to. støqs (Herning), hastig
stødt, vred; han æ blowm støris.
stinke, uo. støqk -9 starfk stoqkm (Als).
1. stippe, no. step æn (Ølgod).
2. stive, uo. væt sywdft å» ska di
wstyw98 (Als), skal de levende hegn skæ-
res ned, jfr. *straffe.
stivelse, no. se amdam, *kartoffel.
stjab, no. — 2) do 9 9n se9 (sær), 9n fæj
stjgf (Als); også uo. do stæ å stjaf9; jfr.
tjavet, tjavlig, tjævse.
stjamp, no. stjamp æn, do stæ9 å
stjamp9; 9n stjampski9 (Als).
stjege(?), uo. stjeq te jej, (Læsø),
smile, småle.
stjæle, uo. stil stæl stdl stdl (Als);
se *hus 229.15 b m. henv. ; flæsk stjæles
fastelavnsmandag (s. d.) ;
grødgryde (Bon-
deliv 244) el. kaffekedel nyårsaften, jfr.
ABw. X. 1 56, brændselet til Mortensdags-
bålet; se *dværg 114.28 b.
stjærn, no. stjæn eller stjon (Als);
koge kallun på s-en af en oksehud, KrS.
IV. 132.95."
stjærne, no. stjæn el. stæn el. ste»n
30 (Als) ; de va 9n stjæn dæ sky9 sæj, o
stjærneskud ; stjæn æn (N. Sams).
stjærnefolk, no. to bom med en
skjorte over og en hat af papir med
mange gyldne billeder kom og spurgte,
om de måtte „synge med stjærne"; når
dette tillades, det var en fest for husets
bom, kommer de ind med stjærnen, der
sædvanlig næsten er af samme hojde
som de selv, med 4 takker, overklistret
40 med papir og forsynet med mange bil-
leder; lyset i stjærnen tændes og alle
andre slukkes; derpå synger de under
idelig omdrejning af stjærnen frem og
tilbage en dansk sang om Kristi fødsel,
Herodes, hyrderne, de hellige tre kongers
stjærne, som de selv forestiller; tilsidst
går de omkring med tallerkenen og ender
med en taksigelse, som de desværre har
forøget med en slutningssang efter et
50 omrejsende tysk selskab, der 1820 fore-
stillede de 4 årstider (*Als); jfr. Norlind,
Svensk Folklore 285, viserne og skuespillet.
stjærnegod, to. de æ no stjærne gåt
kram (vestj.). overmåde godt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
