Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bronzealderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Guderne og religiøse Forestillinger, om den i mange
Retninger høit udviklede Industri, navnlig en beundrings-
værdig Dygtighed i Behandlingen af Metallerne, og om
en fin og eiendommelig kunstnerisk Production. Livet i
Bronzealderen, som det her blev ført af de herskende
Slægter, bag hvilke der sikkert i Norden som andetsteds
i Oldtiden stod en talrig Trællestand, har i mange Ret-
ninger et mærkelig civiliseret, skjønt og forfinet Præg,
som, navnlig for den ældste Tids Vedkommende, be-
standig stærkere minder om den oldgræske Ilerotid.
De mange Tusinde Oldsager, som kjendes fra Dan-
marks Bronzealder, især af Metal, men dog ogsaa af
»
V
Landets egne Stoffer, Træ, Ler, Rav, og af Dyrenes
Horn og Takker og deres Knogler, Skind og Haar-
beklædning, foreligge i mangfoldige Gravfund og i
talrige Fund fra Mark og Mose. Da ved Siden af
Fundforholdene tillige Fundenes Sammensætning ligesom
ogsaa for en ikke ringe Del selve Oldsagernes Art er
forskjellig i disse to Rækker af Fund, maa de opfattes
som to væsentlig forskjellige Grupper.1
Indenfor Gravfundene maa der atter skjelnes mellem
to Klasser, Fund fra Mandsgrave og Fund fra
Kvindegrave, idet en Del af de Sager, som stadig
findes i Gravene, maa antages at være benyttede enten
alene af Mænd eller af Kvinder.2
Fremdeles maa der paa lignende Maade indenfor
Mark- og Mosefundene skjelnes mellem Depotfundene,
som indeholde en større eller mindre Række af for-
skelligartede Sager, og V oti vfu nd en e, som rumme
flere eller færre Sager af en og samme A rt3. Imellem
de første vil der mulig, som det er blevet fremsat,
kunne udpeges Sager, som ere nedlagte ifølge en al-
mindelig religiøs Skik; men Hovedmassen af Fundene
synes dog at kunne opfattes som gjemte eller skjulte
Værdier. De sidste, Votivfundene, ere bievne opfattede
som Offergaver til Guderne, sandsynligvis ifølge et Løfte.
Med Hensyn til de talrige enkeltvis fundne Sager,
som foreligge fra Mark og Mose, lader det sig sædvanlig
ikke afgjøre, om de ere tabte eller nedlagte.
Til disse Inddelinger efter Fundforhold og Fundenes
Sammensætning slutter sig en anden Række af Ind-
delinger efter Oldsagernes Art: Vaaben, Redskaber,
Smykker o. s. v., hvorunder atter de enkelte Former.
Der kan fra hele den danske Bronzealder adskilles
mindst 422 kjendelig forskjellige Former, foruden flere,
som kun foreligge i ganske enkelte Fxemplarer, eller
som af anden Grund have en ringere Betydning.
Denne store Form-Rigdom beroer væsentlig paa, at
Bronzealderen er en lang Periode, gjennem hvilken kun
et ringe Antal af simple Former er blevet bevaret ufor-
andret, medens de fleste have været undergivne en fort-
sat Omdannelse, ved Siden af at nye Former ere frem-
komne paa nordisk Grund eller tilførte udenfra. Indenfor
denne sammenhængende Udvikling kan der vel intetsteds
drages bestemte Grænser; men baade Oldsagformerne,
Fundenes Sammensætning og Gravskikkene ere dog saa
kjendelig forskjellige i Periodens tidligere og senere Del,
at den til lettere Oversigt og bedre Forstaaelse naturlig
maa deles i den ældre og den yngre Bronzealder.
Men atter indenfor hvert af disse Afsnit frembyde de
ældre og de yngre Fund saa store Forskjelligheder med
■Hensyn til mange Former, at der som oftest kan skjelnes
mellem ældre og yngre Former. Hele Perioden maa
siges at falde i 4 mindre Afsnit, dog saaledes at de to
tidligere og de to senere ere nøiere sammenknyttede som
Periodens to chronologiske Hoveddele.
Den nøiere Bestemmelse af Grænserne for disse
Tidsafsnit frembyder store Vanskeligheder, saa meget
mere som Udviklingen ikke er forløbet ganske ensartet
og samtidig over hele det nordiske Omraade. Efter
O O
hvad der hidtil foreligger, stiller det sig dog som høist
sandsynligt, at Bronzealderen er begyndt i Norden i
Slutningen af d. 2. Aartusinde f. Chr. F., og at det var
i Løbet af d. 4. Aarhundrede f. Chr. F., at den yngre
og kjendelig forskjellige Kulturperiode, der betegnes som
Jernalderen, gjorde sig stærkere gjældende i de nordiske
Fund. Den hele Periode skulde saaledes have havt en
Varighed af henved 800 Aar, og da Overgangen mellem
den ældre og den yngre Bronzealder synes at maatte
sættes til d. 8. Aarh., vilde hvert af de fire kortere
Tidsafsnit have omfattet et Par Aarhundreder. Disse
Tidslængder synes at være meget sandsynlige for eien-
dommelige Stilperioder, som vel tildels vare baserede
paa Indflydelser udenfra, men dog for en væsentlig Del
skyldtes hjemlige Udviklinger, og som bleve gjennem-
levede under en selvstændig Production i Norden.
Grundlæggelsen og Udviklingen af Bronzealderens
System og den rette Erkjendelse og Bestemmelse af dets
enkelte Led skyldes først og fremmest J. J. A. Worsaae
og Oscar Montelius.4
1 Aarb. f. nord. Oldk. 1866, 313; 1876,209. 2 Aarb. f.
nord. Oldk. 1876, 281; 1886, 251. Vedel, 41. Méinoires d.
antiqu. du Nord, 1884— 1889,251. 3 Aarb. f / nord. Oldk.
1 8 6 6 , 312; 1876,209; 1886,230; 1886,305; 1890,234. Mémoires
d. antiqu. du Nord 1866— 1871, o i; 1884— 1889, 225. Ann. f.
nord. Oldk. 1853, 121. Vedel, 33. Montelius, Bronsåldern, 251.
Meklenburgisclie Jahrbucher, 54, 109. Baltisclie Studien, 33, 334.
4 YVArsaae i Oversigt over det Kgl. danske Vidensk. Selsk.
Forhandl. 1859. Worsaae, Om Slesvigs eller Sønderjyllands
Oldtidsminder, Kjøbenhavn 1865. Worsaae i Aarb. f. nord.
Oldk. 1866, 312; 1872,309; 1879,249; i Mémoires d. antiqu. du
Nord 1866— 1871, o i; 1873,7 3 ; 1878— 1883, 131; i Nordisk Tid-
skrift for Vetenskap, Konst och Industri, Stockholm 1878.
Montelius, Bronsåldern. Montelius, Tidsbestånming. Montelius
i Matériaux p. bilist. de Tliomme, XIX, 108. Montelius, Svenska
Fornsaker, Stockh. I. Vedel, 14. Hans Hildebrand, De forhisto-
riska folken i Europa, Stockh. 1880. Chantre, J/Age du bronze.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
