- Project Runeberg -  Ordning af Danmarks Oldsager / Bronzealderen /
8

(1888-1895) [MARC] Author: Sophus Müller With: Magnus Petersen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Bronzealder - Gravfund - Ældre Former - Fra Mandsgrave - Vaaben - Sværd og Dolke (21—34) - Dopsko (35)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

29—35
t *
Fæstet en rund Udskæring, mere eller mindre lukket
ved fremskydende Flige og med kortere eller længere
Flige ved Æggene. Klingen er ofte kjendelig bredere
ved Midten og sædvanlig udstyret med en bred eller
skarp Længdestribe mellem flere eller færre fine Linier.
Den fastholdes i Fæstet ved tykke Nagler, og undertiden
er den tillige ved en Grebspids forbunden med Sværd-
knappen. Ornamenterne paa Fæstet ere meget afvex-
vexlende, dels støbte dels punzlede: parallele Linier og
Striber, Rækker af Perler, Spiraler, Trekanter, Zikzak,
Kredse mellem slyngede Baand eller forbundne ved
Linier, Netmønster dannet af krydsende Linier o. s. v.,
og Grunden mellem Ornamenterne er ofte sænket til
Udfyldning med Harpixmasse. Undertiden forekommer
Guldbelægning eller indsatte Ravstykker. Længden:
indtil 97 Cm.
29- Sværd og Dolke som 27—28, men med Fæstet
afsluttet mod Klingen i en bred, aaben Bue.
30. Sværd og Dolke som 29, men med Tunge
gjennem Grebet, hvori en firkantet Udskæring med tre
Nagler. Denne Form er sandsynligvis fremkommen ved
en Sammensmeltning af 29 og 33.
31. Sværd som 29, men med Grebtunge som ved
33 og Knap som ved 26. De ere øiensynlig fremkomne
ved en Sammensmeltning af de nævnte Former.
32. Dolke og korte Sværd med fladt og spinkelt
Fæste, afsluttet mod Klingen enten som 27—28 eller
som 29—30 og støbt i Et med denne, ikke fastgjort til
den ved Nagler. Klingens Længde: 15—35 Cm.
26—28 foreligge i talrige Exemplarer under mange-
haande Variationer; 29—30 forekomme sjældnere; af
31 kjendes kun ganske enkelte og af 32 kun 7 Exem-
plarer. Skjøndt enkelte beslægtede Stykker kjendes fra
Vest- og Sydtydskland, maa alle disse Former betragtes
som eiendommelig nordiske, ligesom de sikkert ere for-
arbeidede her. De synes at være afledte af den frem-
mede Form 24—25.
Af Sværd og Dolke som 21—32 og af lignende
Former, mere eller mindre afvigende i Enkelthederne,
foreligger der i Museet f. nord. Oldsager over 300
Stykker, dels fuldstændige, dels i Fragmenter. Hertil
maa der imidlertid føies en betydelig Del af de talrige
Sværd fra den ældre Bronzealders tidligere eller senere
Afsnit, af hvilke kun Brudstykker ere bevarede, saaledes
at Formen ikke nøiere kan bestemmes (c. 200 Stk.).
Det langt overveiende Antal af disse Vaaben skriver sig
fra Grave. Kun henved 20, for største Delen særdeles
smukke og lange Stykker ere fremdragne af Moser eller
paa sid Grund. Grænsen mellem Sværd og Dolke kan
vel ikke drages med Sikkerhed, idet der, navnlig af
Formerne med Bronzefæste, foreligger Exemplarer af alle
’ * 8
r
Længder mellem 16 ,og 86 Cm. Dog maa der have
været en Forskjel i Brugen af de længere Vaaben,
Sværdene, over 25 Cm. lange, og de kortere, Dolkene,
idet kun de sidste forekomme i Kvindegrave, ialt i 14
samlede Fund. 1 Mandsgrave forekommer derimod saa-
vel Dolken, i 23 Fund, som Sværdet, i 38 Fund, i
enkelte Tilfælde baade Sværd og Dolk. 21—32 foreligge
i over 70 samlede Fund i Forbindelse med ældre Former.
Se Henvisningerne under 24— 25.
33—34. Sværd og Dolke med Grebtunge, hvori
Nagler til Fæstets Beklædning — 2—6 forneden og
enten ingen eller indtil 5 i Grebet — og begrænset af
smalle Sidekanter. Grebet er enten bredere og da ofte
svagt udvidet ved Midten (33) eller smallere og da med
lige Sider (34). Det har oftest været afsluttet mod
Klingen i en aaben Bue (som 33), sjældnere ved en
lille Indskæring (som 27—28); meget sjælden findes en
løs Knap (som ved 31). Klingen er meget afvexlende
i Enkelthederne, oftest omtrent som ved 24—31,
sjældnere som ved 88—91.
Disse Sværd benyttedes gjennem hele den ældre
Bronzealder, dog mest i dens senere Del. De foreligge
i c. 40 samlede Fund, dels med ældre, dels med
yngre Former. Der findes vel mindre Forskjelligheder
mellem de talrige Sværd, som haves i Mus. f. nord.
Olds. af denne Form — over halvandet Hundrede
Stykker; men disse Forskjelligheder kunne vanskelig
fastholdes, idet Sværdets mest charakteristiske Parti,
Beklædningen paa Fæstet, som har været af Horn eller
mulig oftere af Træ, ikke findes fuldstændig bevaret.
Det er saaledes heller ikke muligt bestemt at skjelne
mellem indenlandske og fremmede Stykker, af hvilke
sidste der sikkert findes en Del i de danske Fund, da
lignende Former forekomme næsten paa alle Omraader
af Europas Bronzealder, indtil Grækenland. Dolke af
denne Form ere meget sjældne, hvad der sikkert har
sin Grund i, at den solide Forbindelse mellem Fæste
og Klinge, ved Grebtungen, var unødvendig ved det
kortere Vaaben.
Aarb. f. nord. Oldk. 1882, 319. Mémoires d. antiqu.
du Nord, 1850 G
O
, 175, 184. Undset, Etudes, 132. Kenible, igi.
Evans, 273. Zeitschrift f. Ethnologie, 1800, 1. Berliner
Gesellscli. Verhandl. 1882, 131.
35. Dopsko af Bronze, aflang og med jævnt buede
Sider, som løbe sammen i mere eller mindre afrundede
Hjørner, underneden flad eller noget hvælvet. Sæd-
vanlig prydet med Længdestriber, sjælden med Spiral-
og Kredsmønstre i gjennembrudt Arbcide. Bredden:
3—7 Cm.
Dopskoen har afsluttet en Sværd- eller Dolk-Skede
af omtrent samme Bredde helt igjennem eller dog ikke
stærkt tilspidset nedadtil. Der er bevaret flere fuld-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 19 02:12:05 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordning/bronze/0018.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free