Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Bronzealder - Gravfund - Ældre Former - Fra Mandsgrave - Vaaben - Paalstave (38—40) - Spydspidser (41) - Andre Gjenstande - Trææsker (42—43) - Kar af Træ og Ler (44—45) - Stensager (46)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41—46
i *
have havt et vinkelbøiet Skaft, saaledes at de førtes
som Øxer, snart et længere, lige Skaft for at bruges til
Stød. Af den første Form er det eneste fuldstændig
foreliggende Skaft, 65 Cm. langt; et Skaft af den
sidste Art er fundet afsluttet med en Knap af Bronze
(40). At Paalstavene have været anvendte som Strids-
vaaben og ikke som Redskaber, kan sluttes af deres
hyppige Forekomst i Gravene, sædvanlig i Forbindelse
med et Sværd eller en Dolk, og herpaa tyder tillige
deres rige Ornamentik ligesom det, at de ikke fore-
komme i lignende stærkt slidt Stand som det tilsvarende
Værktøi. Som 38—39 svare til Arbeidsøxerne 132 flg., j
saaledes svarer 40 til Meislerne 142. Benævnelsen
Paalstave, hvorunder man fra ældre Tid har sam-
menfattet alle Periodens svære Bronzeblade med Æg
som ved Øxer og med Skaftrende, er for saa vidt
uheldig, som den er laant fra et islandsk Redskab fra
en forholdsvis sen Tid. Udenfor den nordiske Gruppe
forekomme vel Øxer af nærstaaende Former, men simplere
og uden Ornamenter (se under 132 flg.).
Aarb. f. nord. Oldk. 1876 , 205. Mémoires d. antiqu.
du Nord, 1884— 89, 259. Antiqu. Tidskr. 1843— 45, 19.
Montelius, Bronsåldern, 315. Månadsblad, 1880, iss.
41. Spydspidser med lang Skaftdølle, hvori Nagle-
hul omtrent ved Midten, og fortsat gjennem Bladet som
1
en bred, sædvanlig høit hvælvet, sjældnere skarprygget |
Midtstribe, som er mere eller mindre hulstøbt. Bladet
er bredest henimod Dølien, og Æggene ere ofte kjendelig
indbuede henimod Spidsen. Der sees undertiden paa
Dølien punzlede Tværbaand, mellem hvilke undertiden
Spiralrækker, og opad mod Bladet kan der findes frem-
skydende, stregfyldte Trekanter eller Buer. Fremdeles
kan der langs med Æggene løbe en eller to punzlede
Linier. Længden: 10—40 Cm.
Bortseet fra det store Depotfund ved Smørumøvre,
som indeholdt 60 Spydspidser som 41 og Mellemformer
mellem 41 og 97, forekomme disse Spydspidser kun
sjælden. I Mus. f. nord. Olds. haves c. 20 Stk., af
hvilke 2 i Mandsfund sammen med ældre Former, 9 i
Mark- og Mosefund. Se 159.
42. Æsker, runde eller sjælden ovale, dannede af
tynde Træplader, undertiden muligvis Bark, idet Siden
bestaaer af en sammenbøiet Plade, Laag og Bund af
andre, flade Plader. I et enkelt Tilfælde er der til
Laaget anvendt Bast. De ere sammensyede (med Plante-
trevler el. lign.) nedad Siden og omkring Bunden, hvor
der i Sammenføiningen kan liggo et tyndt Træbaand. Ialt
kjendes 7 Stk., c. 10—30 Cm. store, alle fra Jylland
og optagne i Egekister sammen med ældre Former.
De ere hidtil ikke fundne i Kvindegrave. Flere af de
mindre Æsker vare ved Optagelsen tomme og have
’ c 10
?
-
mulig indeholdt Salve el. lign.; i en af de større fandtes
der nedlagt forskjellige Gjenstande.
43. Stykker af Harpixmasse (169), af noget buet
Form, med trekantet Gjennemsnit og med mere eller
mindre kjendelige Mærker af, at Massen i blød Tilstand
er bleven indtrykket i Hjørnet mellem to Træplader.
Disse Stykker ere Levninger af Æsker eller Kar af Træ
af lignende Form som 42, i hvilke Harpixmassen
tættede Forbindelsen mellem Side og Bund. Disse
Rester foreligge kun i faa Fund fra tidligere og senere
Afsnit af Bronzealderen.
44. Skaale, særdeles omhyggelig udskaarne i Træ,
med svagt indfaldende Overdel, jævnt indad skraanende
Side mod den lille Bund og et stort Øre. Ialt kjendes
8 Stk., 13—32 Cm. vide foroven, af hvilke 6 ere
prydede med Tinstifter, indsatte paa ensartet Maade i
Rækker om Munding og Side, paa Øret, og i et Stjerne-
mønster udgaaende fra Bunden. De ere alle fra Jylland,
optagne sammen med Mandssager af ældre Former i
Egekister, hvori de fandtes nedsatte enten ved Fod-
eller ved Hovedenden. Der er tre Gange funden et
mindre Kar indeni et større, saaledes at disse Skaale
snarere maa antages at være medgivne den Døde som
Gravudstyr end som Beholdere for deri nedlagte Føde-
midler.
45. * Lerkar foreligge kun i enkelte samlede Fund
af ældre Former. De ere ikke særlig charakteristisk
formede og ikke paaviselig beslægtede hverken med
Stenalderens eller med den yngre Bronzealders Kar.
Der er paa dette Punkt en følelig Mangel paa Stof.
46. * Der foreligger ikke faa Beretninger om, at
der i Forbindelse med Sager fra Bronzealderen er op-
taget enkelte Redskaber eller Vaaben af Sten, ganske i
Stenalderens Former, navnlig Spydspidser og Dolke,
sjældnere Pilspidser, tyknakkede Øxer, Øxer med Skaft-
hul, Planker, Ryg- og Skaftsave, Ildsten o. s. v. Skjøndt
mange af disse Beretninger maa betragtes som upaalide-
lige, efterlade andre ikke Tvivl om, at der undertiden
er blevet nedlagt Stensager i Gravene sammen med
Bronzealderens Sager. Af 162 samlede Mandsfund fra
den ældre Bronzealder indeholde 17 et enkelt, eller
sjælden 2—3 Stenstykker; 11 af disse Fund indeholde
iøvrigt ældre Former, 6 udelukkende yngre. I Kvinde-
gravene synes Stensagerne ikke at forekomme, og i den
yngre Bronzealders Fund ere de i ethvert Fald særdeles
sjældne. Forekomsten af Stenalderens Former i de
ældre Mandsgrave viser dog ikke, at Stensagerne ere
forarbeidede i Bronzealderen, eller at de i denne Periode
have været brugte paa samme Maade som i Stenalderen.
Det er sædvanlig mindre og uanselige Stykker; de ere
ofte beskadigede eller fragmenterede, og meget almindelig
ere de stærkt afslidte eller afstødte ved Enderne paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
