Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Bronzealder - Gravfund - Yngre Former - Fra Mandsgrave - Smykker - Armringe (66—68) - Bøilenaale (69—74)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
u
r:
66—73
( *
foreligger jævne Overgange, og i Ornamentiken, som
væsentlig er sammensat af Linier, Zikzak-, Perle- og
Trekant-Rækker, Kredse, Buer, Trekant- og Stjerne-
mønstre, gjenfindes, dog med Undtagelse af Spiralen,
alle de ældre Elementer, kun benyttede paa ny Maade.
Grunden i Ornamentet er fremdeles ofte fordybet til Ind-
lægning med Ilarpixmasse, og Beklædningen af Bronzen
med Guldblik forekommer ikke sjælden. Kun for faa
Formers Vedkommende kan Forbindelsen med den ældre
Gruppe ikke eftervises, og endnu færre kunne antages
at være indkomne udenfra.
De yngre Former forekomme ikke sjælden ved
brændte Ben. Det maa saaledes lidt efter lidt være blevet
a
almindeligere Skik at brænde de Døde, og ved den ældre
Bronzealders Slutning har dette ingenlunde været sjældent.
Blandt 180 Grave, fra hvilke der foreligger Fund med
yngre Former, vides 21 at have indeholdt ubrændte Lig,
52 brændte Ben. Med den nye Gravskik forandredes til-
lige efterhaanden Gravens Form. De yngre Former
findes vel ofte i lignende Grave som de ældre, i mands-
lange, stensatte Kister og paa Leier dannede af Stene;
men de forekomme ogsaa i kortere Gravkister, kun et
Par Fod lange, og i enkelte Tilfælde have de brændte
Ben været nedlagte i et Lerkar ganske som i den yngre
Bronzealder.
Fra Mandsgrave*
Der foreligger i Mus. f. nord. Oldsager mindst 100
sikre Fund af yngre Former, bestaaende af flere Gjen-
stande, der med stor Sandsynlighed kunne betragtes som
hidrørende fra Mandsgrave. De indeholde dels Gjen-
stande, som vides alene at være benyttede af Mænd,
nemlig Sværd, Spyd og Øxe, visse Toiletsager og visse
Smykker, dels Sager, som tillige benyttedes af Kvinder,
nemlig Dolken og visse mindre Brugsgjenstande og Smyk-
ker. Kun sjælden indeholder Graven en større Række
af indtil 11 Gjenstande, oftest kun nogle faa eller et
enkelt Stykke.
Aarb. f. nord. Oldk. 1886, 254.
/
66. Armringe af Guld, dannede af en tyk, kantet
Stang, vreden, men med glatte Ender, og oftest ovalt
sammenbøiet, saaledes at Enderne møde hinanden. Det
indre Tværmaal er 572—772 Cm., for et enkelt Stykkes
Vedkommende næppe 4 Cm. Disse Ringe kjendes fra
Danmark i 25 Exemplarer, af hvilke 20 ere fra Jylland,
3 fra Sjælland, 2 fra Falster. Mindst 17 høre til sam-
lede Fund af yngre Former fra Mandsgrave.
Aarb. f. nord. Oldk. 1886, 276, 296. Boye, Fortegnelse, io.
Memoires d. antiqu. du Nord, 1884— 1889, 266.
66 a.* Armringe af Bronze, ganske som 66. Der
foreligger kun ganske faa Stykker, derimellem to fra en
Mandsgrav sammen med yngre Former.
Berliner Gesellsch. Verhandl. 1885, 247.
’ c 14
r
! 67.* Armringe af Guld, ligesom 66 dannede af en
| tyk, vreden Stang; men de glatte Ender ere ombøiede
til Kroge, som gribe om hinanden. Der kjendes 3 Stykker
fra jydske Grave, 1 fra Taasinge,
Boye, Fortegnelse, 10.
68. Armring af Guld,* ligesom 66 dannet af en
vreden Stang; men de glatte Ender ere her oprullede i
smaa Spiraler. Der foreligger kun 1 Stykke fra en
Mandsgrav sammen med yngre Former.
68 a.* Armringe af Bronze som 68. Der foreligger
kun 2 Stykker, 5 Cm. brede, der ligesom 68 ere fra det
østlige Danmark.
66—68 ere oprindelig fremmede Former, som gjennem
dels fuldstændig tilsvarende, dels nærstaaende Stykker
kunne følges sydpaa indtil Ungarn. De i Norden fundne
Stykker ere mulig indførte derfra.
Congr. Budapest, Fl. XLVIII, LI, CXVI.
69. Bøilenaale af Bronze, som 11; men Bøilen, som
i begge Ender afsluttes i Spiralskiver, dannes stedse af
en trind Stang, der sædvanlig er vreden eller skraat
riflet, og Naalehovedet er fladt nedadtil, hvor det hviler
paa Spiraloprulningen, og tillige bredere, indskaaret eller
udvidet ved Midten. Flere Stykker staa meget nær ved
11, og Afvigelserne synes fremkomne under Forsøg paa
at gjøre Naalen mere praktisk og smukkere. Disse ikke
almindelig forekommende Naale ere oftest store og svære
i Forholdene, indtil 19 Cm. lange.
70. Bøilenaale som 69; men Naalehovedet er stærkt
indskaaret fra begge Sider, med to Tværstænger skydende
frem fra det smalle Midtparti. Bøilen er oftest skraat-
riflet, spinkel, af omtrent samme Tykkelse helt igjennem
og kun buet ved Enderne. Foruden talrige Stykker af
Bronze kjendes 3 af Guld, ved hvilke Naalen dog ikke
er bevaret. De ere næsten alle særdeles smukt formede
og af omhyggeligt Arbeide. Længden er sædvanlig 7—11
Cm. Denne Form forekommer hyppigere end nogen anden
af Bronzealderens Bøilenaale.
71. Bøilenaale af Bronze som 70; men Naalehovedet
dannes af en lille Ring, gjennem hvilken der strækker
sig et Baand i Fortsættelse af Naalen. Denne Form,
som kun foreligger i faa Exemplarer, synes fremgaaet af
70 ved, at Tværarmene paa Naalehovedet ere forenede
til en Kreds.
72. * Bøilenaale af Bronze som 71: men i Naale-
hovedets Ring sees to hinanden krydsende Tværbaand.
Denne Form foreligger kun i faa Exemplarer fra Sjæl-
land og Bornholm.
73. Bøilenaale af Bronze som 71—72; men Naale-
hovedet dannes af en lille Ring uden Tværbaand. Af
denne Form kjendes kun faa Stykker.
71—73 have snart en længere og tyndere Bøile af
omtrent samme Bredde helt igjennem og kun buet ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
