Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Bronzealder - Gravfund - Yngre Former - Fra Kvindegrave - Haandleds- og Ankelringe (106—114) - Bælteplader og Dopper (115—116) - Ravperler (117—118)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 Cm., det største Tværmaal mellem 6 og 11 Cm. Hyppigst
forekomme Stykker paa 6 —7 Cm., sjældnere Ringe paa
9—10 Cm. Skjøndt de mellemliggende Størrelser ikke
ganske mangle, kunne disse Ringe, ligesom 109—111,
dog for største Delen henføres til to Klasser: mindre
Stykker, som passe til Haandledet, og større, som kunne
være baarne om Ankelen. De mindre Ringe ere under-
tiden fundne i Gravene liggende ved Armenes Plads.
Disse ikke sjælden forekommende Ringe findes kun i
Kvindegrave, oftest parvis, sjældnere i større Antal. De
foreligge i mindst 5 Fund sammen med ældre og i 19
Fund sammen med yngre Former.
Meklenburgische Jahrbiicher, 54, 101. Chantre, Le Cau-
case, II, 58. Anthropol. Gesellsch. Wien, Sitzungsber. 1889, ns.
109. Ankelringe af Bronze, dannede af et 1—D/2
Cm. bredt Baand, fladt indadtil og hævende sig i en Ryg
udadtil, saaledes at Gjennemsnittet er trekantet. Ved de
lige afskaarne Ender findes svagt fremtrædende Baand,
og iøvrigt bærer Ringen punzlede Ornamenter, Tvær-
baand vexlende med aflange Felter, stregfyldte Trekanter
o. lign. Det største Tværmaal er 8—10 Cm. Disse
Ringe staa Formerne 110—111 meget nær. De foreligge
kun i to Fund fra Sjælland og Bornholm sammen med
yngre Former. Om Anvendelsen se 106—108.
110—111. Haandleds- og Ankelringe af Bronze, runde
eller ovale, dannede af et indadtil oftest fladt, sjældnere
hult eller svagt hvælvet, udadtil mere eller mindre stærkt
hvælvet Baand, 1—27s Cm. bredt og af samme Bredde
ved Midten og henimod Enderne eller noget bredere ved
Midten. De smallere Stykker ere sædvanlig tykt støbte,
de bredere tyndt støbte og da undertiden hule indadtil.
Gjennemsnittet kan undertiden være næsten trekantet,
idet Ryggen gjennem Midten træder stærkere frem, og
Formen nærmer sig da meget til 109; er Ringen tillige
bred og tynd, staaer den nær ved 375. Udvendig findes
tætstillede Længdestriber, en noget bredere gjennem Midten
og smallere paa begge Sider, ofte tværstribede eller
punkterede. Ved de lige afskaarne Ender sees oftest en
let Udvidelse med fremtrædende Tværbaand og indenfor
denne en kjendelig Indsnøring. Disse almindelig fore-
kommende Ringe, der oftest ere af omhyggeligt Arbeide
og af skjøn Form, foreligge — oftest parvis — under
mange Variationer og baade i større og i mindre Exem-
plarer, med et Tværmaal af 6—10 Cm. De kjendes fra
mindst 13 Kvindefund af yngre Former. Om Anven-
delsen af de forskjellige Størrelser se 106—108.
Aarb. f. nord. Oldk. 1886, 290.
112. Armringe af Bronze, ovale, 4 7 2 — 6 Cm. vide,
dannede af et tykt, udadtil hvælvet, indadtil hult Baand,
1—U/2 Cm. bredt, enten ornamenteret omtrent som 107
eller skraatriflet med Tværbaand ved Enderne. Disse
Ringe ere kun forekomne i 3 jydske Gravfund, 2 og
3 Stykker sammen og i et Tilfælde sammen med yngre
Former.
113. Armring, danneUaf et tykt Guldbaand, der ud-
vendig er prydet med Længdestriber og Perlerækker.
Fra Danmark kjendes kun et enkelt Stykke; men lig-
nende Ringe forekomme i det nordlige Tydskland. Denne
Form staaer meget nær ved 114.
Mestorf, Vorgeschichtliche Alterthumer, Hamburg 1885, 326.
114. Armringe af Bronze, runde eller noget ovale,
dannede af et 1—4 Cm. bredt Baand, der er lige af-
skaaret ved Enderne. De ere prydede med tætstillede
Længdestriber, der ofte ere punkterede i afvexlende Felter,
og ved Enderne findes Tværstriber, svagt fremspringende
Lister eller andre Ornamenter. Det største Tværmaal
er 5— 6 7 2 Cm. Disse ret almindelige Ringe findes sæd-
vanlig parvis og alene i Kvindegrave. De foreligge i
mindst 8 samlede Fund ved Siden af yngre Former.
Aarb. f. nord. Oldk. 1886, 290. Månadsblad, 1880, 154.
115. Rund Smykkeplade af Bronze, temmelig tykt
støbt, hvis Midte hæver sig i en høi Spids, der afsluttes
ved en rund Skive, sædvanlig ornamenteret med et Stjærne-
mønster i indlagt Arbeide ganske som ved 75—76. Om
den nederste, brede Del af Spidsen ligge tætstillede Riller
og paa Pladen et Baand af Linier, Perle-, Trekant-
eller Zikzakrækker foruden fordybede Ornamenter udfyldte
med Harpixmasse. Under Hulheden i Midten findes en
Tværstang til Fastbinding. Bredden er 5—19 Cm.
116. Runde Dopper af Bronze, ganske som 115,
men mindre, D/2—5 Cm. store, og tarveligere orna-
menterede.
115—116 ere samme Form, kun forskjellige i Stør-
relse. Dog synes der at være Anledning til at skjelne
mellem de mindre, ofte forekommende Stykker 116 og
de større og sjældne 115, idet de sidste alene findes i
Kvindegrave. 115 foreligger, i et enkelt Exemplar og i
Forbindelse med yngre Former, fra mindst 5 Kvinde-
grave; 116 er forekommet i 2 Mandsgrave og 6 Kvinde-
grave, oftere i flere Exemplarer. Under ganske til-
svarende Forhold findes de ældre Former 58—59, til
hvilke 115—116 i det Hele synes at slutte sig som
yngre Udviklinger. Det kan derfor antages, at 115 have
været baarne som Kvindesmykker paa lignende Maade
som 58, medens 116 ligesom 59 have været et tarveligere
Smykke for begge Kjøn, mulig tillige anvendte paa Klæd-
ningen som et Slags Knapper. I et enkelt Tilfælde er
der fundet 12 Stykker trukne paa en Læderrem, sand-
synligvis for at danne et Bælte.
M o n teliu s, B ro n så ld ern , 244.
\[J—118. Aflange Ravperler, tykkest ved Midten og
noget tilspidsede mod Enderne, enten glatte eller med
indskaarne Tværlinier, U/2—272 Cm. lange. De ere
3*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
