Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Bronzealder - Mark- og Mosefund - Værktøi og Redskaber - Save (148—149) - Støbeformer - Støbeformer til Paalstave (150) - Støbeformer til Celter (151) - Vaaben og Hestetøi - Øxer (152—154) - Dolk-lignende Bronzeblade (155—156)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
begge Ender findes et Hul til Fastholdelse af Skæft-
ningen. Længden: indtil 21 Cm.; Bredden: 1—2 Cm.
Denne Form kjendes kun i ganske faa Exemplarer.
2 høre til Fund fra Mandsgrave fra den ældre Bronze-
alder, 1 til et Depotfund fra den yngre Bronzealder.
Ganske tilsvarende Stykker kjendes fra Schweiz og Sar-
dinien.
Desor: Le bel age du bronze lacustre, Paris 1874, PI. II.
Gross, 49. Evans, i84. Matériaux p . l’hist. de Tliomme,
XVIII, 209.
149. Bredest ved Midten og smallere mod begge
Ender, med stærkt udbuet, tynd Ryg uden Tapper til at
fastholde Skæftningen og med noget indbuet Æg. Disse
Save ere stedse flade paa den ene Side, men oftere
noget tykkere paa den anden Side, hvor der kan findes
en ophøiet Længdestribe til Støtte for Skæftningen. Læng-
den: 18—19 Cm.; Bredden: 2—8 Cm.
Der foreligger mindst 30 Stk., de fleste i 3 Votiv-
fund og 3 Depotfund fra den ældre Bronzealder. Denne
Form kjendes kun fra den nordiske Bronzealder.
Congr. Stockholm. 494. Montelius, Bronsåldern, 242.
Støbeformer.
Af de forskjellige Gjenstande til Brug ved Forfær-
digelsen af Metalarbeider, som kjendes fra Bronzealderen,
kunne kun nogle faa Stykker med Sikkerhed henføres til
Periodens ældre Del, nemlig Støbeformerne 150—151.
Om andre Redskaber, som endnu kun foreligge i yngre
Fund, kan det dog antages, at de i væsentlig samme
Form bleve anvendte ogsaa i ældre Tid, nemlig Ham-
rene 348 og Punzlerne 349. — Støbeformer af Sten eller
Bronze forekomme overalt i Europas Bronzealder.
Mémoires d. antiqu. du Nord, 1850— 60, 441. Congr.
Stockholm, 444. Wittlock, Jordfynd från Wårends forhisto-
riska tid, Stockholm 1874, PI. 8 flg. Månadsblad, 1872, 97.
Lindenschmit, II, 12, 1. Meklenburgisclie Jalirbiicher, 52, 13.
Hampel, III flg. Evans, 427. Archæological Journal, London,
IV, 335. Daniel Wilson, The Archæology of Scotland, Edin-
burgh 1851, 223. Chantre, Age du Bronze, I, 2 6 ; II, 214.
Chantre, Le Caucase, I, 88. Gross, 53. Keller, 7. Bericht, 16.
Schliemann, Ilios, London 1880, 433.
150. Støbeformer til Paalstave som 132, med to
ensdannede Sider, hver svarende til en af Paalstavens
Bredsider og til Halvdelen af Smalsiderne. Der kjendes
fra Danmark kun 4 Halvdele af saadanne Former. De
tre ere af Bronze, tykt støbte, med Tapper til at gribe
ind i Formens anden Halvdel og bagtil afrundede. Et
Stykke er af Sten, fladt bagtil og paa Siderne og i det
Hele formet som 151. De ere alle fundne alene, uden
Forbindelse med andre Oldsager.
151. Støbeformer til Celter som 137. Der kjendes
kun 1 Stykke, af Sten, med to ganske ensdannede
Halvdele. Udadtil frembyder Formen lige og afpudsede
Flader.
Vaaben og Hestetei.
Den ældre Bronzealders Yaaben af de sædvanlig i
Gravene forekommende Former, Sværd, Øxer og Spyd,
ere oftere fundne enkeltvis i Mose og Mark, sædvanlig
i særlig store og smukke Exemplarer, og fremdeles fore-
ligge de samme Former i mange Depot- og Votivfund.
Men desforuden kjendes der fra Mark- og Mosefundene
en Række eiendommelige Former, som hidtil ikke ere
trufne i Grave, og. som for største Delen udmærke sig
ved Skjønhed og Størrelse. De ere dels af hjemligt Ar-
beide, dels indførte fra nærmere eller fjærnere Omraader.
152. Svære Øxer med stort Skafthul, om hvilket
der kan findes et kort, fremstaaende Rør til Støtte for
Skaftet, med flad, firkantet Nakke og med bred Æg.
Bredsiderne ere ved Skafthullet prydede med stærkt
fremtrædende Baand. Der kjendes kun 3 Stk., af hvilke
et bærer punzlede Ornamenter. To af dem høre til et
Depotfund af den ældre Bronzealders tidligere Former.
Længden er c. 21 Cm.
153. Meget store og svære Øxer, med en stor og
afrundet eller tilspidset Knop ved Nakken, fremskydende
Rør om Skafthullet og bred, udbuet Æg. Der kjendes
kun 4 Stk., af hvilke de 3 ere rigt udstyrede med punzlede
Spiralornamenter i den nordiske Bronzealders ældste Stil.
Længden er 36—48 Cm. Paa Grund af den store Yægt
og Skafthullets Stilling synes disse Øxer ikke skikkede
til at tjene som virkelige Yaaben. De ere alle fundne
i Mark eller Mose, uden Forbindelse med andre Oldsager.
Lignende Øxer, som kunne have været Forbilleder for
den nordiske Form, forekomme almindelig i Donauegnene,
særlig i Ungarn.
Aarh. f. nord. Oldk. 1876 , 244. Ann. f. nord. Oldk.
1853, 337. Mémoires d. antiqu. du Nord, 1850— 60, 171.
154. Meget store Øxer med Skaftrør, der er af-
sluttet i en Knap, med en lignende Knap ved Nakken
og med bred, stærkt udbuet Æg. De ere rigt ornamen-
terede i den ældre Bronzealders senere eller den yngre
Bronzealders tidligere Stil og slutte sig som senere Ud-
viklingsformer nøie til 153. Disse Stykker ere meget
tyndt støbte over en Lerkjærne, som fylder det Indre,
og synes saaledes for skrøbelige til at have været an-
vendte som virkelige Vaaben. De kunne have tjent som
Votivstykker eller paa anden særlig Maade. Der fore-
ligger kun to Par i to Votivfund fra Jylland og fra
Sodermanland i Sverige.
A n n, f. nord. Oldk. 1853 , 336. Aarh. f. nord. Oldk.
1866, 120, 124. Montelius, Bronsåldern, 291. Boye, Forteg-
nelse, 32. Mémoires d. antiqu. du Nord, 1850—1860, 170;
1866— 1871, 276.
155. Dolk-lignende Bronzeblade, 8—11 Cm. brede,
med bredt afrundet Spids og skarpe Ægge og afsluttede
ved Skaftenden i en flad eller toppet Bue. Her findes
4
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
