Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Den yngre Bronzealder
- Gravfund
- Ældre Former
- Andre Gjenstande
- Lerkar (234—275)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234—260
i 1
Ligbrændingen, ved hvilken disse Kar benyttedes, vandt
Udbredelse i Norden. Den hele Forandring, som disse
*
Former derefter ere undergaaede i Danmark, har kun
bestaaet i en Udjævning af Profileringerne og en Om-
dannelse af de mere sammensatte Former til simple,
rummelige Beholdere, tjenlige til Gjemrne for de brændte
Ben.
Ann. f. nord. Oldk. 4844-45, 3 1 7 . Aarb. f. nord. Oldk.
1876, 305. Undset, Jernald. Begynd. 3 2 9 . G. H. Stråle, Graf-
karl, Stockholm 1873, 9 9 . Meklenburgisclie Jahrbiicher, 51, 8.
H. B. Geinitz, Die Urnenfelder von Strehlen und Grossenhain,
Cassel 1876. Physik. okonom. Gesellsch. Konigsberg, XXVII,
Tab. 3 flg. Yoss u. Stimming, fl. St. Anthropolog. Gesellsch.
Wien, Mittheil. XIX, Tab. III.
234—237. Kar, hvis Underdel bøier afrundet, mere
eller mindre stærkt ind mod Overdelen, som er lige op-
staaende, indadskraanende eller indbuet. Ved Over-
gangen meilem Over- og Underdel findes ofte et eller
to, sjælden fire Ører eller Knopper, eller i Stedet herfor
et Ornament, De ere oftere omhyggelig formede og have
glat Overflade, og kun sjældnere viser Underdelen den
samme ru Flade, som er omtalt ved 253—260. Et
egentligt Laag forekommer sjælden.
Der’ findes mange Variationer, efter som Adskillel-
sen mellem Over- og Underdel er mere eller mindre
stærkt fremtrædende, efter Sidens større eller mindre
Skraaning mod Munding og Bund, og efter de forskjel-
lige Forhold mellem Høide og Bredde. Den samme
Grundform findes ved Skaale (237), fra 10 Cm. høie,
og ved Krukker, 10—33 Cm. høie. Disse Kar ere ikke
almindelige.
238—242. Krukker af lignende Bygning som 234—37;
men Over- og Underdelen skilles kun ved en let Ind-
snøring eller ved indridsede Linier. Bredden kan ligge i
ved Midten (238—39) eller lavere (240), og Siden fal-
der mere eller mindre kjendelig indad mod Mundingen,
hvis Kant oftest er let udbøiet. Bugen er undertiden
stærkt indsnævret mod den lille Bund (242). Ved Over-
delen kan der findes et eller to modstillede Ører eller i
Stedet herfor Knopper. Laag forekommer ofte. Høiden
vexler mellem 15 og 38 Cm.
Disse Former synes at være udgaaede fra 234—35
ved en Udjævning af Indsnøringen mellem Over- og
Underdel. 238—239 forekomme almindelig og under
mange Variationer efter det forskjellige Forhold mellem i
Høide og Bredde. 240—242 ere sjældne i udpræget Form. j
243. Skaale, 8—11 Cm. høie, med et Øre ved |
Mundingen. Over- og Underdel mødes i en mere eller j
mindre stærkt fremtrædende Kant ligesom ved Krukkerne
244 flg., til hvilke disse Skaale synes at svare, ligesom
237 svarer til 234 flg. Disse Kar forekomme sjælden.
244—246. Kar med Over- og Underdel, som mødes
i en mere eller mindre fremtrædende Kant, hvorfra Siden,
der er lige eller svagt indbuet, falder mere eller mindre
stærkt indad mod Munding og Bund. Overkanten er
ofte let udbøiet. Den største Bredde er ved Midten
eller nærmere ved Munding eller Bund. Udsiden er glat
afpudset, eller Underdelen (246), meget sjælden tillige
Overdelen (244), viser samme ru Flader, som er omtalt
under *253—260, ofte tillige med jævnsides løbende Stri-
ber, frembragte ved Indtryk af Fingerenderne (253).
Sjælden er Underdelen i Stedet herfor prydet med ind-
ridsede Streger. Et egentligt Laag forekommer kun ved
de Kar, som have en snæver Munding. Ører findes ikke.
Disse Kar forekomme almindelig, i forskjellig Høide
— 15—68 Cm. — og med meget afvexlende Forhold
mellem Høide og Bredde ved Munding, Bug og Bund.
At de mere lave, aabne og skaalformede Kar og de
høie, lidet aabne og krukkeformede maa betragtes som
væsentlig samme Form, skjønnes af de mange Mellem-
former, som nærme sig mere eller mindre til disse Yder-
led i den hele Række.
247—252. Krukker, hvis Side er jævnt buet fra
Munding til Bund eller mere lige skraanende opadtil og
nedadtil, og med en mere eller mindre afrundet eller
kantet Bug. De ere slanke eller udbugede, med den
største Bredde i Midten eller noget lavere. Mundingens
Kant er oftest lidet, ved 252 bredt udadbøiet. Ved Kar
som 251 kan der ved Mundingen findes aflange Knop-
per, og meget sjælden forekommer der ved Kar som
248 to store Ører foroven eller ved Midten. Laag fore-
kommer almindelig. Høiden vexler mellem 16 og 40 Cm.
247 og 249 ere særdeles almindelige, 248 og 251
forekomme hyppig, 250 og 252 ere sjældne og kjendes i
udpræget Form hidtil navnlig fra Møen og Bornholm.
De synes alle at være fremgaaede af Former som
238—242 og 244—246 ved en fortsat Udjævning af
Profileringen, og de ere knyttede til disse mere oprinde-
lige Former og til hverandre ved mange Mellemformer.
253—260. Krukker, hvis Side er svagt udbuet fra
Munding til Bund, dog ofte tillige noget indbuet under
Mundingen, og af omtrent samme Bredde foroven og
forneden eller dog kun lidt smallere i Bunden. Ikke
sjælden er der, snart tæt under Mundingen, snart længere
nede paa Siden anbragt to (259) eller tre (255) runde
eller aflange Knopper til Støtte for Ilaanden, eller der
findes ved Mundingen en Række saadanne Fremspring
(253).- Naar Karret er noget smallere ved Mundingen
(256, 259), er det ofte dækket med Laag. Udsiden er
ofte ru, undertiden meget ujævn (255, 258), ikke sjælden
med nedadløbende Striber, dannede ved Indtryk af
Fingrene (253); indvendig er dog Karret altid glat af-
pudset, ligesom stedse under Bunden og ofte ogsaa ud-
vendig nærmest ved Munding og Bund. Den ru Udside
kan da ikke antages at hidrøre fra Mangel paa Dygtighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Fri Jan 19 02:12:05 2024
(aronsson)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/ordning/bronze/0046.html
