Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Bronzealder - Gravfund - Yngre Former - Redskaber - Knive (280—287) - Rageknive (288—294) - Niptænger (295—297) - Andre Toiletredskaber (298—299)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
287. Bronzeknive med Skaft som ved 283; men dette
afsluttes i en Ring, som undertiden er delt ved et Kryds,
og livori der kan være anbragt mindre Ringe eller
Hængeplader (som 420). Længden vexler mellem 8 og
20 Cm. Stærkt slidte Exemplarer forekomme undertiden.
Der foreligger c. 25 Stykker, af hvilke 4 ere fundne i
Grave sammen med den yngre Bronzealders senere
Former.
288. Rageknive af Bronze som 188—189; men
Bladet er oftest bredere, tyndere ved Ryggen og mere
lige afskaaret fortil mod Grebet, og dette dannes af
en Traad, som er tilbagebøiet mod Bladets Ryg, saa-
ledes at der dannes en Øsken, og derefter oprullet i en
eller flere Vindinger. Store Partier af Bladets ene Side
dækkes oftere af rige Ornamenter, dannede af jævnsides
løbende Linier, derimellem navnlig: Billeder af Skibe,
Bølgelinier, S-Figurer, Rækker af Buer samt Dyrefigurer
og hellige Tegn, ligesom ved 188. Knive af denne
Form, med en Længde af indtil 17 Cm., forekomme
særdeles almindelig, hyppigst dog uden eller med tarve-
lige Ornamenter. De foreligge i mindst 22 Fund sam-
men med yngre Former, saaledes at de tør betragtes
som senere Udviklinger af 186 og 188—190.
Montelius, Bronsåldern, 334. Aarb. f. nord. Oldk. 1876,
223. Meklenburgische Jahrbucher, 51, is-
289. Rageknive af Bronze, dannede af en tynd,
aflang firkantet Plade, som er skraat afskaaren i en af
Langsiderne, saaledes at der dannes et Slags Skaft.
Til denne Side findes Æggen, til den modsatte Side
Knivens Ryg. Der forekommer oftere fint indpunzlede
Ornamenter, undertiden paa begge Sider, navnlig af
samme Art som ved 288. Denne Form turde være
fremkommen ved en Simplificering af den mere sammen-
satte Form 288 eller ved en Efterligning af Stykker,
ved hvilke Grebet var afbrudt. Enkelte Stykker, som
ere afrundede i den smalle Ende, ikke lige afskaarne,
kunne betragtes som Mellemformer.
290. Rageknive af Bronze, som 289, men med et
retvinklet Indsnit i Bladet, hvorved der dannes et Slags
Skaft. Denne Form kan ikke bestemt adskilles fra 289,
fra hvilken den synes at være udgaaet.
289—290 foreligge i henved 50 Exemplarer, 5—12
Cm. lange, af hvilke mindst 11 Stykker ere fundne
sammen med den yngre Bronzealders senere Former.
Se Henvisningerne under 17.
291—293. Rageknive af Bronze med mere eller
mindre udbuet Æg og indbuet Ryg, ved hvilken der kan
være anbragt 2—4 Ringe (292), eller sjælden et Slags
Greb, der er formet og decoreret paa høist forskjellig
Maade (293). Fladerne ere oftere prydede med Orna-
menter, navnlig Tremolerstik, skrafferede Trekanter eller
Kredse om et Midtpunkt, sikkert for en Del udførte med
Jern-Instrumenter. Længden er 5—12 Cm. Af disse
sjældnere forekommende Former foreligge mindst 8, tildels
stærkt slidte Exemplarer i Gravfund sammen med senere
Former fra den yngre Bronzealder.
294. Rageknive af Bronze, som 291—293, men
trekantede, med en Ring anbragt ved det Æggen mod-
satte Hjørne. Denne Form er øiensynlig udgaaet fra
292, idet Udskæringen ved Ryggen under den fortsatte
Efterligning blev meget lille og Kniven saaledes fik en
trekantet Form. Der foreligger kun faa Stykker, 5—10
Cm. lange.
291 forekommer i nøie tilsvarende Exemplarer syd-
paa indtil Mellemeuropa og i Frankrig. De i Danmark
fundne Stykker maa saaledes antages at være indførte.
292—294 synes derimod at være hjemligt Arbeide.
Aarb. f. nord. Oldk. 1886, 219; 1876, 226. Undset, Jern-
ald. Begynd. 3 3 3 . Se fremdeles Henyisning’erne under 17.
295. Niptænger af Bronze som 196, men med
Traade, hvis Ender ere oprullede i Spiraler, udgaaende
fra Siderne. Disse Niptænger, som kun foreligge i
enkelte Exemplarer, maa sikkert henregnes til den yngre
Bronzealders senere Del, da den samme Udsmykning
med oprullede Traade forekommer ved andre Sager fra
denne Tid (276, 284). Længden er 572—7 Cm.
296. Niptænger af Bronze som 196, men bredere
ved Læberne, dels uden Ornamenter, dels rigt ornamen-
terede i samme Stil som 288—290, med brede, foldede
Baand, Bølge- og S-Figurer, dannede af jævnsides
løbende Linier. Ved Læberne findes der ofte 3 eller
flere, indtil 6, opdrevne Buler eller i Stedet for disse
inddreiede Kredse. Disse Niptænger have en Længde af
3 7 2 —IU /2 Cm. med en Bredde af indtil 572 Cm. De
forekomme meget almindelig, med jævne Overgange fra
196; mindst 11 Stykker foreligge i Gravfund i Forbin-
delse med den yngre Bronzealders senere Former. Om
Anvendelsen og Literatur-Henvisninger se 18.
297. Niptænger af Bronze med lange, smalle Blade,
der ere af omtrent samme Bredde ved Læberne og hen-
imod Bøilen, som har Form af et kort Tværrør, hvor-
ved Stykket kunde ophænges. Bladene ere oftest pry-
dede med Længdestriber eller Rækker af Punkter eller
Smaastreger. Længden er 7-10 Cm., Bredden 3/4-l Cm.
Der opbevares i Mus. f. nord. Olds. mindst 8 Stykker,
af hvilke enkelte ere fundne sammen med yngre Former.
298. Øreske af Bronze, bestaaende af en trind
Stang med en lille Ske-formet Udvidelse i den ene Ende
og med en Ring til Ophængning i den anden Ende. Der
haves kun 1 Stykke, 11 Cm. langt.
299. Negle-Renser af Bronze, dannet af en, oftest
vreden Stang, som i den ene Ende har en Ring eller et
Øie til Ophængning og i den anden Ende er tyndt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>