Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Den førromerske Tid - Gravfund - Vaaben - Sværd (1—2)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
stande og mange enkelte Elementer i Oldsagernes Former
og Ornamenter naaede til Danmark allerede under den
yngre Bronzealder. Langsommere banede derimod Kultur-
indflydelserne sig Yei gjennem Europa, og først i d. 4.
Aarh. f. Chr. kunne de antages fuldstændig at have om-
præget den hjemlige Industri, som denne træder frem i
de ældste Fund fra den førromerske Tid. Det er kun i
Slesvig og Jylland, at der i Mængde er fremdraget Fund,
som paa forskjellig Maade slutte sig til Hallstattgruppen,
baade ved Anlæget af Gravene, ved de nedlagte Sagers
Art og ved selve Oldsagernes Form. Til denne begyn-
dende Jernalder henhøre væsentlig" Formerne 12—16,
34—42, 47—51, 56 og 64.
For den senere Del af Perioden kan der i Danmark
paavises de fleste af de Træk, som betegne Kulturen i
Mellem- og Vesteuropa fra Tiden omkring Aar 400
indtil vor Tidsregnings Begyndelse. Fra denne saakaldte
La Tene-Periode eller keltiske Tid er der blevet frem-
draget talrige Fund paa Bornholm, hvorimod lignende kun
ere trufne spredt og paa færre Steder i det øvrige Dan-
mark. Nærmest til denne Tid henhøre Sagerne 1—11,
17—32, 43—46, 52—55, 57—63, 65-71.
Det synes saaledes, at de fremmede Indflydelser,
som bestemte Udviklingen i vort Land i den førromerske
Jernalder, først have gjort sig gjældende imod Vest,
paa den jydske Halvø, og senere navnlig ere følte imod
Øst, paa Bornholm. Begge Strømninger have derimod
efterladt sig svagere Spor paa den danske Øgruppe, hvor
Bronzealderens Former idetmindste delvis ere bievne
længere bevarede.
En bestemtere, dels chronologisk, dels geographisk
Inddeling af den førromerske Jernalder vil fremtidig
kunne drages, naar Fundenes Antal er blevet tilstræk-
kelig forøget. Endnu er Stoffet forholdsvis lille, og
først i de senere Aar er dette Tidsafsnit blevet kjendt i
de væsentligste Træk. En Sondring mellem Mands- og
Kvindesager kan endnu ikke forsøges; derimod skille
Fundene fra Gravene sig allerede nu ret kjendelig fra,
hvad der er fremdraget i Mark og Mose. Grænsen mod
den paafølgende, romerske Periode maa antages at falde
ved vor Tidsregnings Begyndelse.
Aarb. f. nord. Oldk. 1881, 80; 1892, 2 0 9 ; 1894, i65.
Vedel, 59. Mémoires d. antiqu. du Nord, 1872— 77, 1 ;
1892, i 6 9 . Antiqv. Tictskr. f. Sverige, IV, 1 0 5 - Svenska forn-
minnesforen. V III, 1 4 0 . Oscar Montelius, O111 tidsbeståniniiig
iuom bronsåldern, 191. Undset, Jernald. Begynd. J. Mcstorf,
Urnenfriedhofe. Schriften der naturforschcnden Gesellschaft
in Danzig, IV, Kasiski, Ueber Brandgråber.
Gravfundene.
Sædvanlig indeholde Gravene fra denne Tid ikke et
egentligt Udstyr for Livet hinsides, men kun saadanne
mindre, til Klædedragten henhørende Sager, der ikke
fjærnedes før Ligbrændingen. De ere ofte medtagne af
Baalet og gjennemgaaende lidet værdifulde.
Ligbrænding var den raadende Gravskik. I den
tidligere Del af Perioden bleve Benene fra Ligbaalet
rensede for Kul og Aske og nedlagte i et Kar af Ler
eller sjældnére af Metal. Urnen dækkedes af en uan-
selig Høi. Grave af denne Art ere navnlig fremdragne
i Jylland. Senere bleve Gravene oftest indrettede under
flad Mark, og fra-Folkene sydpaa blev den Skik indført
at samle alle Resterne fra Ligbaalet, Ben, Kul og Aske,
og at nedlægge dem i en lille, kjedelformet Fordybning,
gravet i Jordfladen. Disse »Brandpletter« kjendes navnlig
fra Bornholm, hvorimod de kun sjælden ere paaviste i
det øvrige Danmark. Et enkelt Sted synes der at
være truffet Grave fra Periodens Slutning indeholdende
ubrændt Lig.
Der benyttedes nu fælles Gravpladser, som dette
allerede fra Aartusindets Begyndelse havde været Skik i
Syden, og som det derefter lidt efter lidt var blevet ind-
ført hos Folkene nord for Alperne. Saadanne Gravpladser
fra Periodens Begyndelse ere hidtil alene trufne i Jyl-
land og fra dens senere Del navnlig paa Bornholm.
Vedel, 5 9 . Aarb. f. nord. Oldk. 1892, 2 0 9 ; 1894, i6 5 .
Mémoires d. antiqu. du Nord, 1892, 1 0 9 .
Vaaben.
Kun i enkelte Grave fra dette Tidsrum er der truffet
Vaaben, .Sværd, Spyd og Skjoldbule, Alt af Jern. De
ere sædvanlig bievne stærkt beskadigede paa Ligbaalet,
og Sværdet er oftest blevet sammenbøiet for at faa Plads
i det lille Gravrum. Fra Mark og Mose haves der lige-
ledes kun ganske enkelte Stykker. De i denne Tid
brugte Vaaben ere dog fuldstændig kjendte, dels fra tal-
rige Fund i Udlandet, dels fra mange danske Fund fra
det følgende Tidsrum, i hvilket nogle af de ældre Former
bevaredes uden større Forandringer.
Sværd.
1. Tveæggede, med over 60 Cm. lang, 3V<t—4 Cm.
bred Klinge og med lang Grebspids, som har baaret en
Beklædning af Træ. Mod Klingen var Fæstet afsluttet
ved et stærkt indbuet Baand af Jern eller Bronze o«
yderst fandtes en lille Knap af Metal, oftest Bronze.
Skeden er af Jern, dannet af to tynde Plader, af hvilke
den ene noget bredere er bøiet ved Kanten om den
anden. Ved Mundingen er Skeden rundt afskaaren for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
