Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Den førromerske Tid - Gravfund - Smykker - Bæltehager (9—11) - Øskenringe (12—16) - Bøilenaale - Ældre Former (17—21)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ene Ende, hvor der findes en lille, indadvendende Krog,
og bredest lienimod eller ved den anden Ende, som
bærer en større, ligeledes indadbøiet Krog eller en Øsken.
Heri er der ofte hængt en lille Ring, eller en Ring, som
bærer en kort Stang, endende i en sædvanlig udadven-
dende Krog (9), eller sjælden en Knap. Enkelte Bælte-
hager ere sammensatte af to Dele, som ere forenede ved
et Hængsel (10). Udsiden er ofte prydet med indslagne
Linier langs med Kanterne og gjennem Midten, eller
med Tværlinier og andre lineære Ornamenter.
Den mindre, spidse Krog maa antages sædvanlig at
have været hægtet umiddelbart i Bæltet; kun en enkelt
Gang er der fundet en lille Jernring, hvorom Krogen har
grebet. Ved den modsatte Ende var Bælteremmen fast-
gjort eller indhægtet. Et Bælte lukket med en enkelt
Hage af denne Art har paa Bornholm været almindelig
baaret af Mænd og af Kvinder. Der er truffet omtrent
400 Stykker, af hvilke dog kun et lille Antal har været
fuldstændig bevaret. Paa det øvrige danske Omraade
ere Bæltehager hidtil kun forekomne i Slesvig. De til-
høre alle den førromerske Tid, idet de i den romerske
Periode bleve afløste af Remspænder. I lignende Former
forekomme de i det nordlige Tydskland, og fjærnere be-
slægtede Bæltehager træffes sydpaa indtil Italien, overalt
tilhørende den ældste Jernalder. Er Formen saaledes
end oprindelig fremmed, have de bornholmske Bæltehager
dog gjennemgaaende et eiendommeligt Præg og kunne
ikke antages at være indførte.
Aarb. f. nord. Oldk. 1892 , 240. Vedel, 77. Undset,
Register, 4 0 3 . Mestorf, 4 9 , 97. Berliner Gesellsch. Verhandl.
1880, 405- Baltisclie Studien, Stettin, 33, PI. 3. Voss und
Sti mmiug. 2 1 . E. Rautenberg, Neue Funde von Altcnwalde,
Hamburg 188G, 2 4 . Julius Naue, Die Hfigclgraber zwischen
Ammer- und Staflelsee, S tuttgart 1887, 1 2 7 . v. Sacken, Grab-
feld von Ilallstatt, Wien 1868, fl. St. P. Orsi, Sui centu-
roni italici della 1 . eta del ferro, Modena 1885. Notizie degli
Scavi, 1882, PI. 4 og 6.
11. Bæltehager af Jern som 9—10; men Pladen er
ved den brede Ende delt i to tykke Traade, hver til sin
Side ombøiede til Øskener, ved hvilke Bæltet var fast-
gjort, og oprullede ved Enden. Der foreligger kun en-
kelte Exemplarer fra Bornholm. Lignende kjendes fra
Norge.
Vedel, 7 8 . Undset, 4 2 9 .
Øskenringe.
12 15. Solide, trinde, kantede eller flade Ringe,
sædvanlig 6—8 Cm. brede udvendig (sjælden noget
større eller mindre, indtil 4 Cm.), 1/2—®
/4 Cm. tykke,
med en ved Ringen anbragt Øsken, bestemt til Optagelse
at en Rem eller til Fastsyning. Øskenen ligger i samme
Plan som Ringen (12—14), sjælden er den omboiet
(15); den er rund, oval, firkantet eller trekantet, i sidste
Tilfælde undertiden med smaa Ringe anbragte ved Hjør-
nerne (13). Undertiden er Øskenen ikke fast forenet med
Ringen, men bevægelig indleddet paa den ved et bredt,
omsluttende Baand (14). Enkelte have to langt fra hin-
anden stillede, smaa Øskener. Der foreligger c. 50 Stykker
af Bronze og enkelte af Jern, de fleste fra jydske Grave,
enkelte i 3 Mosefund fra Jylland og Sjælland hidrørende
fra Bronzealderens Slutning. I Udlandet forekomme
disse Ringe i ganske tilsvarende Former hyppig i Holsten
og i tilstødende Egne af Nordtydskland, og lignende
Stykker foreligge i sene Bronzealders Fund fra Ungarn
og Schweiz. De bære ofte Mærker af Slid, ligesom de
kunne’’ være fortrukne og bøiede ved Brug. De have
sandsynligvis været anvendte ved Klædningen, som et
Lukke for Bæltet eller paa lignende Maade.
15 a*. Sluttede Bronzeringe som 12—15, men uden
den ved Ringen anbragte, store Øsken. Kun faa Stykker,
i to Fund fra Bronzealderens Slutning og i to Gravfund
fra den førromerske Tid. Disse lidet charakteristiske
Ringe synes at have havt samme Udbredelse som 12—15,
ligesom de sandsynligvis have været anvendte paa lig-
nende Maade, idet et tilknyttet Baand kan have dannet
Øskenen.
16. Smaa Ringe, af Bronze, 2V2—372 Cm. brede,
med en snæver .Øsken, der er stillet i modsat Plan af
Ringen. Adskillige fra Grave og Moser. Flere Hundrede
Stykker ere optagne sammen i en jydsk Mose. Disse
Ringe høre hjemme i samme Fundgruppe som 12—15 og
have sandsynligvis paa lignende Maade været anbragte
ved Klædningen.
16 a*. Smaa Bronzeringe som 16, men uden Øsken.
Kun faa Stykker, af hvilke enkelte i Fund fra Bronze-
alderens Slutning. De kunne have været anvendte som
16, idet Øskenen dannedes af et tilknyttet Baand.
De større og mindre Ringe 12—16 ere ganske sam-
tidige, idet de for en Del foreligge i de samme Fund.
Enkelte af disse hidrøre fra Bronzealderens Slutning, de
fleste fra den ældste Jernalder. Hovedmassen af Ringene
er fremdragen i Jylland; kun enkelte ere fundne paa
Sjælland, ingen paa Bornholm.
Aarb. f. nord. Oldk. 1892, 2 1 5 , 2 2 4 , 23S; 1894, is7, 2 0 7 .
Mestorf, fl. St. Mittheilungen des anthropologischen Verems
in Schleswig’-Holstein, Iviel 1891, IV, 33; 1893, VI, e. Huernes,
156, Arcliæolog-iai Ertesito, Buda-Pest 1886, 19. J. Hampel,
A Bronzkor, Buda-Pest 1892, PI. 159. Chantre, Age du fer,
PI. 43.
Bøilenaale.
Æ ld re Form er.
De ældste nordiske Bøilenaale fra Jernalderen have
en spinkel, oftest trind Bøile, som ved den ene Ende,
»Hovedet«, har en Spiralvinding med lige mange Om-
gange til begge Sider, der giver Naalen Fjederkraft, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
