Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Den førromerske Tid - Mark- og Mosefund - Hals- og Armringe (56—64)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
57-64
r
10
efter Længden sainmenbøiet Baand; Aabningen mellem
dets Rande sees indvendig i Ringen. Den ene Side,
som hvilede paa Halsen,’ er glat, den anden er prydet
med ophøiede Tvær- eller Skraabaand. Indvendig Bredde:
12—13 Cm. Der haves 4 Stykker fra Jylland. Nær-
beslægtede Ringe forekomme i den ældste Jernalder i
Mellemeuropa (»Hallstattperioden«).
F. Ex. C. Deschmann und Ferdinand v. Hochstetter, Pra-
liistorische Ansiedelungen und Begriibnissstatten in Krain,
Wien 1879, 24. Chantre, Age du fer, PI. 24 bis.
57. Halsringe, dannede af en kredsrundt bøiet, 1/3
til 2/s Cm. tyk og trind Stang, hvis ene Ende er afsluttet i
i en Krog, der griber ind i en ved den anden Ende an-
bragt Øsken eller i en lille, gjennemboret Plade eller en
større, rund Skive (57). Paa Ringens opadvendende Side
findes hvælvede Tværbaand lig dem ved 56. Af denne
Form kjendes 11 Stykker, af hvilke 8 fra Jylland og
Fyen.
58. Halsringe, bestaaende af en 2/s —D/.r Cm. tyk
og trind, men oftest noget flad Stang, afbrudt af en
rund Udvidelse. Denne er samlet af to Plader, i Midten
forenede ved en Tap og dannende et Hængsel, om hvilket
et omtrent en Trediedel stort Stykke af Ringen kan
svinges ud; herved dannes en Aabning, stor nok til at
anbringe Ringen om Halsen. Ved den frie Ende fast-
holdes det bevægelige Stykke, naar Ringen er lukket,
af en fremspringende Tap, der griber ind i en Fordyb-
ning. Paa Ringens opadvendende Side sees fremtrædende
Tværbaand, og Hængslets Tap kan hæve sig i en lav
Spids eller Knop. Ialt 15 Stykker, af hvilke 8 fra Jyl-
land og kun enkelte fra Fyen og Sjælland.
59. Som 58, men sværere, indtil U/2 Cm. tykke,
med lave Takker paa den opadvendende Side og med en
høiere, decoreret Midtknop ved Hængslet. Til denne Form
kan der henregnes 5 Stykker fra forskjellige Landsdele.
60. Som 59, men sværere, c. 2 Cm. tykke, mas-
sive eller hulstøbte, med høie Takker og stærkt frem-
trædende, decoreret Midtknop. Der kjendes 7 Stykker,
af hvilke 5 fra Jylland, 1 fra Taasinge.
61. Som 60, men Ringen er høiere og betydelig
tyndere, med svagere fremtrædende Takker. 1 Stykke
fra Bornholm.
57—61 danne en sammenhængende Række, hvis en-
kelte Led ere knyttede til hinanden ved Mellemformer.
De ere alle kredsrunde og af Bronze og maa antages at
have været haarne som Halsringe med Hængslet lig-
gende ved Nakken. De tyndeste Ringe (57) kunne aabnes
paa Grund af Bronzens Elasticitet. De sværere og ikke
elastiske Ringe (58 flg.) maatte gjøres i to Stykker for at
kunne anbringes om Halsen. Ved 58—61 er det indre
Tværmaal sædvanlig 11—13 Cm. og Aabningens Bredde
8—10 Cm., tilstrækkelig stor til en Kvindes Hals. Kun
! faa ere mindre, med et indre Tværmaal af indtil kun
8V2 Cm. og en Aabning af 6 Cm.; disse ere dog til-
strækkelig store til Børn. 57 ere noget større end de
øvrige, med et indre Tværmaal af 12—17 Cm. Mange -
af Ringene 57—59 ere slidte paa Undersiden. Ved 60
er dette mindre kjendeligt; de have mulig for en Del
været Votivstykker. Ingen af alle disse Ringe er funden
i en Grav. Beslægtede Former kjendes i enkelte Exem-
plarer fra Sverige, Nordtydskland, det østlige Mellem-
tydskland, Polen og Galicien.
Nord. Fortidsminder, I, 2 4 . Aarb. f. nord. Oldk. 1868, 125 ; "
1892, 2 4 1 . Goteb. Bohusl. 1894, 3 6 8 . Undset, Register, 4
(*
»
o
.
J. Mestorf, Vorgeschichtliclie Alterthumer, Hamburg 1885, PI.
29. Friderico-Francisceum, Leipzig 1837, PI. 32. J. IT. Miiller,’
Alterthiimer der Provinz Hannover, Hannover 1893, PI. 10.
Kolm u. Mehlis, II, 260. Aspelin, 3 4 9 .
62. Ilalsringe, dannede af et Va—2 Cm. bredt,
solidt Baand, indadtil fladt, udadtil hvælvet og ornamen-
teret; det,er sainmenbøiet kredsformet, oftest i en noget
skraa Stilling, og Enderne, der bære smaa Knopper, om-
fatte hinanden som Kroge. Det indre Tværmaal: 9—
12 Cm. Til denne Form kan henregnes 5 Stykker, af
hvilke 3 fra Sjælland, 1 fra Fyen.
63. Som 62, men med store og hule Endeknopper,
toppede eller kugleformede, og enten med et endnu mere
skraat, næsten fladt stillet Baand (63) eller med et
trindt og hult Baand. Ved et Stykke gribe Enderne
ikke om hinanden, men slutte under Knopperne tæt
sammen i et Knæ, der holdes lukket ved Bronzens Fje-
derkraft. Det indre Tværmaal: 12—14 Cm. Der haves
5 Stykker fra Sjælland og Møen.
62—63 maa antages at have været baarne som
Halsringe, idet Bronzens Elasticitet tillod, at Enderne
fjærnedes tilstrækkelig fra hinanden, til at Ringene kunde
anbringes om Halsen. De mindste maa dog have været
bestemte for Børn. 62 er den ældste Form, sluttende
sig til Bronzealderens Ringe 408. De ere alle fundne
enkeltvis udenfor Grave, de fleste i Moser. Deres chro-
nologiske Stilling angives af Ornamenterne, navnlig de
S-formet buede Linier mellem Smaakredse. Beslægtede
Former foreligge fra Sverige og fra det østlige Nord-
tydskland.
Nord. Fortidsminder, I, 20. Undset, bbo, 341.
64. Hals- og Armringe, danne.de af et sammenbøiet,
c. V2 Cm. bredt Baand, fladt indvendig, trindt eller
med lindseformet Gjennemsnit, og sædvanlig noget smal- .
lere henimod de afrundede Ender. Størrelsen er snart
som ved Halsringe (den indre Bredde indtil 14 Cm.), og
Ringenes Ender gaa da ikke over hinanden; snart som
ved Armringe, og Enderne skyde da forbi hinanden,
eller Baandet danner to Omgange. Ornamenterne bestaa
i Tværlinier eller bredere og smallere Tværbaand, ofte
anbragte alene ved Enderne. Adskillige i to samlede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
