Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Den romerske Tid - Smykker - Bøilenaale (93—106)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Skeden er langt nedhængende. 3—4 Cm. lange.
Der haves i Nationalmuseet c. 10 Stykker fra Sjælland
Fyen og hosliggende Øer, samt flere fra Bornholm.
97. Lignende 93, men med fuldstændig flad Bøile
og lidet fremtrædende Kam, afslebne i Formen, tyndere
og af ringere Arbeide. Indtil 7 Cm. lange. Der haves
nogle fra Fyen og mange fra Bornholm.
98. Med baandformet Bøile uden Kam, V2—1 Cm.
bred, noget hvælvet, svagt tagformet eller flad og da
undertiden belagt med snoede Sølvtraade eller en presset
Metalplade. Traaden er enten fastholdt til Bødens Hoved
ved en Krog, eller den er støttet ved at være omsnoet
under Hovedet. Oftest smaa, c. 3 Cm. lange, og afvex-
lende i Enkelthederne. Mange fra Bornholm og nogle
fra Sjælland og Falster.
99. Som 98, men ved Bødens Hoved findes en fir-
kantet Plade. Undertiden dækkede med forgyldt Sølv-
blik. Størrelse som ved 98. Mange fra Bornholm og
enkelte fra de øvrige Landsdele indtil Jylland.
100. Lignende 99, men med bred og hvælvet Bøile
inddelt med Tværbaand og med Spiralen indesluttet i et
Rør. Længden: c. 3 Cm. Adskillige Stykker fra Bornholm.
93—100 danne en nøie sammenhængende Række
med flere Bi- og Mellemformer, som kun foreligge i faa
Exemplarer. 93—94 ere de ældste, utvivlsomt for en
Del indførte og mulig romerske, idet ganske tilsvarende
Stykker ere fremkomne sydpaa indtil Italien. At disse
Former ere af romersk og ikke af germansk Oprindelse,
er endnu ikke beviseligt. 95—97 ere noget yngre, repræ-
senterede af talrige Exemplarer i de tydske Fund. 98—100
ere endnu yngre Udviklinger, nær beslægtede navnlig
med mange Bøilenaale fra det østlige Tydskland indtil
Galizien. De i Danmark og det øvrige Skandinavien
fremdragne Stykker frembyde dog ofte visse Ejendomme-
ligheder, som tyde paa, at de ere af hjemligt Arbeide.
95 foreligger i Thorsbjerg Mosefund fra Folkevandrings-
tiden, og 98—100 kunne træffes i Forbindelse med
Sager fra denne Tid.
Aarb. f. nord. Oldk. 1874, 3 4 3 . Vedel, 82. Sehested,
A. U. il. St. Antiqv. Tidskr. f. Sverige, IV, ir,«. Rygli,
2 2 9 tig. Undset, 1 0 1 , 1 1 1 , 1 4 7 . llostm ann, 4G
. J. H. Muller,
PI. 20. J. N. v. Sadowski, Die Ilandelsstrassen der Griechen
und Kørner, Jena 1877, PI. 4. Zeitschrift d. Niedcrlausitzer
Gcsellschaft f. Anthropologic u. Alterthumskunde, Guben, III,
1— 2, PI. 1. Physik. Økonom. Gesellscli. K onigsberg, 19,
Abhandl. 1 9 2 . Naturforsch. Gesellscli. D anzig, III, 3, Ka-
siski, Bericht 1874, s; VI, 3, 2 2 0 . Mittlieilungen d. K. K.
Centralkoinmission, W ien, X, S. xc, XCH.
101. Med Bøilen buet som ved 94 og ligeledes med
en Knop ved Midten, men smal, kun stærkt udvidet ved
Hovedet, og tilspidset mod Foden, hvor der findes en
Endeknop. Spiralen dækkes af Arme udgaaende fra
Bøilen, og Traaden fastholdes ved en Krog. Skeden er
undertiden gjennembrudt. Formen er fin og elegant.
I Længden indtil 6 Cm. Der foreligger kun ganske faa
Stykker, af Bronze, fra forskjellige Landsdele, fra Jylland
indtil Bornholm.
.102. Som 101, men sværere, ofte af tung og
sammentrængt Form. I Stedet for Knopperne findes
sædvanlig fremstaaende Kamme, i hvis Kant der ofte er
anbragt en riflet eller snoet Traad af Sølv eller Guld.
Traaden fastholdes ikke ved en Krog, men støttes ved
at være ført gjennem en Plade under Bøilens Hoved
eller ved at være omsnoet bagved Hovedet. Længden
er sædvanlig indtil 5 Cm. Denne Form er ikke sjælden
paa Bornholm, og fra de øvrige Landsdele indtil Jylland
haves c. 20 Stykker.
103—104. Som 102, men afvigende ved den læn-
gere Skede, ved at Dækpladen over Spiralen er rør-
formet og navnlig ved, at hele Formen er kantet og
mindre harmonisk, men tillige kraftigere. Længden er
oftest c. 5 Cm. Fremdragne i stort Antal og i mange
Variationer paa Bornholm.
105. Som 104, men med bred og fladt hvælvet
Bøile, over hvilken der i Stedet for Kammen ligger brede
Tværbaand. Flere fra Bornholm. Længden indtil 5 Cm.
106. Med lignende smal Bøile som ved 101, med
Endeknop, men uden Kam ved Midten. Skeden er langt
nedhængende, og over denne kan Bøilen have et særligt
Led. Traaden er støttet ved en gjennemboret Plade
eller er omsnoet som ved 102. Længden indtil 5 Cm.
Adskillige fra Bornholm og enkelte fra det øvrige Dan-
mark indtil Jylland, dog ikke lidet forskjellige i Enkelt-
hederne.
Af de indbyrdes* nær beslægtede Former 101—106,
til hvilke der kunde føles flere Biformer, er 101 den
ældste og maa sikkert betegnes som romersk. Den fore-
kommer baade indenfor Romerrigets Grænser og uden-
for, i alle Lande, hvorhen romerske Sager førtes i
større Antal. Flere af de herunder hørende Stykker
kunne være af romersk Arbeide. Naalene 102 ere Efter-
ligninger af den romerske Form, gjorte i Danmark eller
dog i Skandinavien eller i Tydskland, hvor lignende
Stykker hyppig findes. Det Samme gjælder om den yngre
Udvikling 106. De bornholmske Variationer 103—105
forekomme hyppig i lignende Former i Sverige og i det
østlige Nordtydsldand. Kun de yngre Former synes at
være bevarede udover den romerske Periode.
Aarb. f. nord. Oldk. 1874, 3 4 4 . Vedel, 8 2 . Undset, 1 2 0 . Ilygh,
231 lig. Svenska fornminnesforen. VI, 2 5 1 ; V III, 1 4 4 . Antiqv.
Tidskr. f. Sverige, IV, igg. Naturforsch. Gesellscli. Danzig,
VI, 3, 2 2 7 . Physik. okonom. Gesellscli. Konigsberg, 19, Abhandl.
197. llostmann, 46. J. II. Muller, PI. 20. Boernes, 1 9 1 .
A. B. Meyer, Gurina, Dresden 1885, PI. G. Mittlieilungen der
praliist. Commission der kaiserl. Akademie der W issenschaften,
W ien 1893, 1, igu. Olynipia, IV, PI. G
f>.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
