Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Folkevandringstiden - Mosefundene - Dækvaaben - Ringbrynier (341—342) - Hjelme (343—344) - Skjolde, Haandtag, Midtbule og Randbeslag (345—356)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Dækvaaben.
341—342. Ringl> rynier, dannede af smaa, c. 1 Cm.
brede og 2 Mm. tykke Ringe af Jern, sammenkjædede
saaledes, at hver Ring griber ind i fire andre. Ringene
ere enten alle nittede sammen, eller Rækker af sammen-
nittede og sammensmedede Ringe vexle med hinanden.
Hals- og Armaabningerne vare undertiden kantede med
2 Rækker Bronzeringe. Ved mindre eller større, orna-
menterede Hægter samledes Brynien tæt om Halsen (342).
Den eneste fuldstændig bevarede Brynie er c. 1 M. lang,
saaledes at den maa have naaet ned imod Knæet.
Ærmerne dækkede hele Overarmen. Foruden et fuld-
stændigt Stykke i Vimose Fundet foreligge Dele af flere
andre i dette Fund, i Thorsbjerg Fundet og i et jydsk
Gravfund fra den romerske Tid. Ringbrynien synes at
være opfunden af keltiske Folk og blev af dem anvendt
allerede i den førromerske Tid.
Aarb. f. nord. Oldk. 1892, 1 4 9 . Gross, L a Tene, 2 0 .
343. Hjelm af romersk Arbeide, dannet af tyndt
dreven Bronze. Af de bevarede Brudstykker har kun
Bagsiden kunnet sammensættes nogenlunde fuldstændig.
Forneden sees en Laurbærkrands og derunder Torden-
kilen. Det Hovedet omsluttende Baand er decoreret
med Ilaarlokker. I Thorsbjerg Fundet.
344. Hjelm af drevet Sølv og delvis forgyldt,
sammensat af et For- og et Bagstykke, som ere for-
enede ved et Hængsel. Midt i Forstykket findes en
bred, trekantet Udskæring fra Øinene til Munden, be-
stemt til at udfyldes af et nu tabt Parti, som har været
bevægelig fastgjort foroven; der var saaledes kun efter-
ladt Aåbninger for Øinene og for Munden. Nederst er
der til begge Sider anbragt en Knap til Fastgjørelse
af en Rem, som dannede Forbindelsen med Bagstykket.
Indvendig findes en Beklædning af Bronzeblik, som atter
har været dækket af Læder eller Tøi. Nakkestykket
dannes af krydsvis lagte Baand, og indvendig har ogsaa
dette Parti været udforet. For- og Bagstykket synes
ikke oprindelig at have hørt sammen. En romersk Hjelm,
som saadanne kjendes af noget lignende Fonn og med
en Udskæring fortil udfyldt med et bevægeligt Næse-
stykke, har sikkert været Forbilledet for denne Hjelm;
men Arbeidet og Enkelthederne ere nordiske. I Thors-
bjerg F ondet.
Benndorf, Gesiclitslielme, Wien 1878, 1 2 . Berliner Ge-
sellsch. Verhandl. 1894, 3 1 5 .
345. Skjolde, kredsrunde og 55—110 Cm. brede,
X
ri/1
sammensatte af flere, paa begge Sider glathøvlede Plader
af forskjellige Træsorter. Tykkelsen er i Midten 4— 8
Mm. og sædvanlig ringere henimod Kanten. Adskilte
Skjoldbrædder ere i de fire store Mosefund forekomne i
meget stort Antal, enkelte i andre Mosefund. 1 Gravene
har der kun været bevaret ubetydelige Rester. En enkelt
Gang er der truffet Levninger af en udvendig Beklædning
paa Skjoldtræet med rødtfarvet Skind.
Vedel, 1 2 3 .
346. Skjoldha a n dt ag af Træ, anbragte tværs
over en rund Udskæring i Skjoldets Midte. De ere
simpelt tildannede, afrundede i Midten for at kunne
fattes af Haanden og flade ved Enderne, som vare fast-
nittede til Skjoldpladerne (se 345). Mange i Thorsbjerg,
Vimose og Nydam Fundene.
r
347. Beslag til Skj oldhaandtaget, af Jern eller
Bronze, undertiden sølvbelagte. De ere smallere i Midten
og hvælvede efter Haandtagets Form, bredere mod de
lige eller spidst afskaarne Ender, som ved Søm vare
fastholdte til Skjoldpladen. Mange i Thorsbjerg og Vi-
mose Fundene, enkelte i Nydam, Vingsted og Hlemose
Fundene. Ganske tilsvarende Stykker foreligge i flere
Gravfund. Fra det øvrige Skandinavien, Nord- og Øst-
tydskland kjendes lignende Stykker.
Rygh, 2 2 2 . Berliner Gesellsch. Verhandl. 1889, 3 4 7 .
Skj oldbuler.
348—349. Af konisk Form ligesom de ældre Skjold-
buler 4, ofte med noget forlænget, smal Spids. Det cy-
lindriske Parti nærmest’ Randen er høiere eller lavere;
undertiden mangler det ganske.
350. Som frg., men med høit fremskydende, tyk
Spids, fladt afskaaren for Enden. Det cylindriske Parti
nærmest Randen kan være høiere eller lavere, men
mangler aldrig ganske; undertiden skraaner det noget
udad fra Randen.
348—350 ere sædvanlig af Jern, særdeles sjælden
af Bronze. De ere undertiden kantede med et smalt, 0111-
bøiet Baand af Bronze. Adskillige Exemplarer i Vimose
Fundet, enkelte i Gravfund fra Jylland og Fyen, og
mange fra Bornholm. Lignende forekomme i det øvrige
Skandinavien og i Nordtydskland.
Vedel, 7 2 . Rygh, 2 1 7 . Berliner Gesellsch. Verhandl. 1888,
5 9 2 . Physik. okononi. Gesellsch. Konigsherg, 14, PI. 6. Se 4.
351. Som 350, men Spidsen bredere henimod Enden,
indtil 5 Cm., og det cylindriske Parti nærmest ved Randen
kjendelig udadskraanende. Enkelte Stykker, af’Jern med
massiv Spids, af Bronze og Sølv med hul Spids, i Thors-
bjerg, Vimose og Hlemose Fundene, og tre af Bronze i
Jordfund fra Jylland, Fyen og Sjælland. Lignende kjendes
fra Østtydskland og Ungarn.
F. E x. John M. Kenible, Horæ ferales, London 1863, PI. 27.
Berliner Gesellsch. Verhandl. 1889, 3 5 1 . Joseph Hanipel, 1 5 9 .
352. Halvkugleformet hvælvede, med bredere Rand
end ved de andre samtidige Former, uden Kantning, og
oftere med inddreiede Kredse paa Randen eller paa det
hvælvede Parti. 10 Stykker al Bronze i Thorsbjerg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
