Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Folkevandringstiden - Mosefundene - Angrebsvaaben - Sværdskeder, Mundblik, Dopsko, Rembøiler (365—386) - Sværdremme, Remknapper (387—389)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
facetteret og decoreret paa forskjellig Maade. Enderne
ere lige afskaarne og fastgjorte til Skeden ved Nagler.
Af Bronze; Bredden: 3— 6 Cm. Enkelte i Kragehol,
mange i Porskjær Fondet, og saaledes den yngste af
Folkevandringstidens Former.
Ryg-li, i94.
Rembøiler til Sværdskeder.
375—376. Selve det ophøiede Remleie er bredt for-
oven, tilspidset mod nedre Ende, hvorfra der udgaaer en
smal Stang, der sluttede til Skeden. Begge Ender ere
oprullede. Stykket var fastgjort ved bagfra udgaaende
Tapper. Af Jern. Længden indtil 17A
/2 Cm. Adskillige
i Vimose Fundet (375), de fleste af romersk Arbeide;
et enkelt Stykke fra en bornholmsk Grav (376).
Vedel, 9 9 . Rygli, 1 9 9 .
377. Remleiet er af lignende Form som ved 375—376,
men vinkelbøiet foroven og nedadtil forlænget i en Spids,
saaledes at begge Enderne sluttede taJ til Skeden. Der
haves 3 Stykker af Jern, indtil 17 Cm. lange, fremdragne
i bornholmske Grave fra den romerske Tid.
Vedel, 9 9 .
378. Med aflangt og smalt Remleie som ved 375 flg.
og med Gjennemboringer eller Tapper ved begge Ender
til Fastgjørelse paa Skeden. Af Ben; Længden indtil
13 Cm. Adskillige i Vimose og Nydam Fundene. Til-
svarende Stykker ere fundne i Vesttydskland.
379. Remleiet dannes af en smal, opadtil kun lidet
bredere Plade. Fra denne udgaa smallere Stamger, der
sluttede til Skeden, en kortere opadtil, oftest afsluttet i
en lille Ring, en noget længere nedadtil, endende i et
tredelt Blad. Stykket var fastgjort til Skeden ved Tapper
bagtil, anbragte ved begge Ender af Remleiet.’ Over 100
Stykker i Thorsbjerg og Vimose Fundene, alle af Bronze,
tykt støbte og af plumpt Arbeide. Længden: 10—12 Cm.
De ere utvivlsomt for største Delen af romersk Fabrikat.
Ganske tilsvarende kjendes fra Fund i England.
380. Remleiet er af lignende Form som ved 375 flg.,
bredt foroven og smallere nedadtil, hvor der tindes en
smal Stang afsluttet paa forskjellig Maade, i en Ring
eller i buede Arme. Bøilen var fastgjort til Skeden enten
ved Nagler eller ved bagtil anbragte Tapper. Talrige
Stykker af Bronze i Thorsbjerg og Vimose Fundene;
12—19 Cm. lange.
381. Remleiet dannes af et helt igjennem lige bredt
Baand. Fra Enderne udgaa to buede Arme med Nagler
til Fastgjørelse paa Skeden. Længden: 8—13 Cm. Ad-
skillige Stykker af Bronze og Sølv i Vimose og Thors-
bjerg Fundene.
382. Remleiet dannes af en aflang, opadtil afrundet,
nedadtil tilspidset Plade, der oftest er prydet med et
Fuglehoved i stærkt Relief; det lange, spidse Næb er
mere eller mindre tydelig udformet, og Øinene kunne
være indlagte med blaa Glasflusser. Nedadtil udgaaer
en lang, smal Plade, som hvilede paa Skeden; begge
Ender ere afsluttede i buede Arme, hvori Nagler. Længden
indtil 24 Cm. Mange, dels af Bronze, dels af Sølv, i
Vimose og Thorsbjerg Fundene og enkelte i Nydam og
Trinnemose Fundene.
Foruden 375 og 378—382, der foreligge under mange
Variationer, indeholde de ældre Mosefund flere nærstaaende
Former, kun repræsenterede af faa Stykker. Ingen af
alle disse Former forekommer i de yngste Mosefund.
Længden af Remleiet vexler mellem 3 og 6 Cm.
383. Med et ophoiet Midtparti, enten firkantet, eller
rundt, hvorunder det P /2—2 V2 Cm. lange Leie for Sværd-
remmen. Heraf udgaa efter Skedens Længderetning kor-
tere eller længere Spidser, der sluttede til Skeden, samt
lige eller rundt ombøiede Tværbaand af Skedens Bredde,
ved Kanterne sammennittede med Slutstykkcr fra Bag-
siden. De udløbende Spidser og Tværbaandene ere
oftest afsluttede i Dyrehoveder, som dog kun i de yngre
Fund ere fuldt udviklede. Enkelte i Thorsbjerg Fundet,
adskillige i Nydam og Kragehul Fundene.
384. Som 383, men uden ophoiet Midtparti og
Remleie, hvorimod der ved Tværarmene er anbragt Smaa-
ringe bærende Øskener, til hvilke Sværdremmene vare
fastnittede. De udskydende Spidser ere afsluttede i Dyre-
hoveder. Adskillige i Nydam og Kragehul Fundene.
Rygli, 1 9 7 .
385. Med kort, tykt Remleie og brede Tværplader
til Fastgjørelse paa Skeden. Et enkelt Stykke i Kragehul
Fundet.
386. Med Remleie formet som det i Vikingetiden
forekommende, hellige Symbol: Thorshammeren (657) og
med fremstaaende Tapper til Fastgjørelse paa Skeden.
Der kjendes 3 Stykker, af hvilke et i Nydam og Porskjær
Fundene.
383—386 synes at være de yngste af Folkevandrings-
tidens Former. 383—384 ere i de ældre Fund korte,
men naa i Kragehul Fundet en Længde af 33 Cm. De
ere alle af Bronze, 386 delvis forsølvet og forgyldt.
387. Sværdremme af Læder, 8 —9 Cm. brede øg
107—119 Cm. lange, bredt afskaarne ved den ene Ende
og tilspidsede mod den anden. Herfra har der sand-
synligvis udgaaet en smal Rem, som, efter at være lagt
flere Gange om Sværdskeden under dennes Rembøile, er
bleven fastbunden til Bagsiden af en Knap (388), der
undertiden er funden fastsiddende i en saadan Rem
c. 30 Cm. fra dens brede Ende. Sværdremmen hvilede
over Skulderen, og Sværdet bares hoit med Grebet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
