Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Jernalder - Folkevandringstiden - Mosefundene - Ride- og Kjøretøi - Bidsler (445—450) - Remtøi til Heste (451—452) - Beslag til Remtøi (453—455) - Redskaber - Til personligt Udstyr - Syle ell. Fyrstaal (456) - Svovlkis (457) - Ildstene (458—459)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
449—450. Bidsler med Metalkjæder til Tøilen.
Mundbidet dannes af en enkelt eller en leddelt Stang
som ved 447 og 448. I de indtil 11 Cm. brede Ringe
ved Stangens Ender hænger en Krog til Fastgjørelse af
Hovedtøiets Remme samt en c. 45 Cm. lang Metalkjæde,
dannet af Ringe og Mellemled af to forskjellige Former
(449 og 450). 1 Enden af Kjæderne kan der findes et
aflangt Beslagstykke til Tøileremmen (450). Ved enkelte
Stykker (450) er der mellem Ringene foruden Mundbidet
anbragt en svær, trind Stang, som laa under Hestens
Mule. De fleste ere svære og gjorte at massiv Bronze,
dog stedse med Jern i Midten af Mundbidet; kun enkelte
mindre Brudstykker af saadanne Bidsler og Tøilekjæder
haves af Jern. Adskillige mere eller mindre fuldstændige
Exemplarer foreligge i Thorsbjerg Fundet, enkelte i Vi-
mose, Vingsted og Trinnemose Fundene, samt fra 6
andre Steder i Jylland og paa Øerne. Ganske tilsva-
rende forekomme i det østlige Tydskland og Ungarn.
Lignende Bidsler havde allerede tidligere været brugte
i Danmark (se 76), og Enkelthederne i Formen ere af-
ledte fra endnu ældre Tider. Det buede Mundbid i For-
bindelse med en Stang mellem Bidslets Sidepartier, ganske
som ved 450, blev anvendt ikke blot af Romerne, men ogsaa
i
i ældre Tid paa klassisk Grund, og Bronzekjæder til Tøilen i
foreligge sydpaa under ældre Former i førromerske Fund. j
Undset, 411. A. B. Meyer, Gurina, Dresden 1885, Bl. 12.
Pliysik. okonom. Gesellsch. Konigsberg, 14, Abhandl. PI. 7.
Rem tø i til Heste.
451. * Hovedtøi til en Ridehest, til at bruges i For-
bindelse med et Bidsel som 449. Det er dannet af 31/ 2 !
Cm. brede Læderremme besatte med runde Metalskiver.
I Thorsbjerg Fundet.
452. * Kjøretømme til en Hest, sammensat af tre
Læderremme, c. 27 2 Cm. brede og hver c. 1 M. lang,
forbundne med hinanden ved smaa Bronzeringe. De to
Ender ere fastgjorte ved et Bidsel som 447—448. 1
Thorsbjerg Fundet.
Beslag til Rem tø i.
1
453. Flader til Hestens Hovedtøi, bestaaende af et
25—40 Cm. langt, paa Udsiden decoreret og undertiden
sølvbelagt Bronzestykke, der er sammensat af et kortere
og et længere Parti, forenede ved et Hængsel. Paa
Bagsiden findes Nitter til Stykkets Anbringelse paa en
Læderrem, og fra Siderne udgaa Øskener eller Plader
til smallere Remme. Det maa antages, at disse Stykker
have været anbragte i Enden af en Rem, som løb frem
midt over Hestens Hoved; de dækkede selve Mulen og
Partiet nærmest over den, idet de bleve fastholdte til
Bidselringene ved de nævnte, smalle Remme. Adskillige
i Thorsbjerg Fundet, enkelte i Vimose, Trinnemose og
Vingsted Fundene. I en fyensk Grav fra den romerske
Periode er der optaget et lignende Stykke af ældre Form,
og andre, ligeledes ældre Stykker kjendes fra Tydskland.
Sehested, PI. 36. Undset, 144, 411.
454. Aflange Bøiler af Bronze, 16—22 Cm. lange,
dannede af to solide, flade eller trinde Stænger, buede
henimod den ene Ende, hvor de ere ombøiede til en
Øsken og forenede ved en lille Ring, og afsluttede i den
modsatte, frie Ende ved Øskener eller bredere Partier,
der bære Nagler med bagtil anbragt Slutblik til Læder-
remme. I Ringen hænger en Bronzeøsken, hvori der
ligeledes har været fastgjort en Læderrem. Slidet paa
denne Øsken viser, at den under Brugen laa omtrent i
samme Plan som Ringen og i modsat Retning af Bøilens
Stænger. 1 Thorsbjerg, Vimose og Vingsted Fundene
foreligge 8 Stykker. Thorsbjerg Fundet indeholder frem-
deles 1 Stykke med sammenhængende Bøile uden Ring
som 77, men med Øsken i Midten som ved 454. Ligesom
den ældre Form 77 have disse Bøiler sikkert været an-
bragte ved Hestens Hovedtøi mulig som Mellemled mellem
Bidslet og Springremmen.
455. Rembeslag til Hestetøi, runde, firkantede eller
trekantede, 2 1/2 —4 1/ 2 Cm. store og meget afvexlende i
Enkelthederne, men alle med fremskydende Midtparti og
indrettede til at anbringes paa Læderremme, oftest med
Nitter. Øver 150 Stykker af Bronze eller Sølv i Thors-
bjerg Fundet, 1 i Vingsted Fundet.
Redskaber.
Til personligt Udstyr.
456. Syle med trindt Blad og firkantet Tunge til
Indsættelse i et afdreiet og otte ornamenteret Skatt af
Træ eller Ben. Jernet rager indtil 6 C111. ud af Skaftet
og er oftest bredt og but afslidt, indtil en Tykkelse af
4 Mm. Ved Skaftets Ende er anbragt en lille Ring,
eller der findes en Gjennemboring, hvori der har været
bevaret Levninger af en Snor. Disse Redskaber, for en
Del med bevarede Skafter, foreligge i stort Antal i de
fire store Mosefund. Baarne ved Bæltet have de sand-
synligvis hørt til Mandens sædvanlige Udstyr (jvfr. 129).
De kunne derimod ikke opfattes som egentlige Arbeids-
redskaber (jvfr. 468). Efter hele Formen skulde de be-
tegnes som Syle; de bredt afslidte Stykker kunne dog
ikke have havt denne Bestemmelse. Mulig have de
været brugte som Fyrstaal i Forbindelse med 457.
457. * Svovlkis, dels flade, dels runde Stykker,
8 — 8 Cm. store. Sandsynligvis hørende til Fyrtøi. Ad-
skillige i Thorsbjerg og Vimose Fundene.
458. Udstene, bestaaende af en naturlig eller kun
lidet tildannet Rullesten af Kvartsit, rund eller oval og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
