Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Jernalder - Den efterromerske Tid - Gravfund
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DEN YNGRE JERNALDER.
DEN E F T E R R O M E R S K E TID.
-
Med Romerrigets Oplosning indtraadte forandrede
Tilstande i Norden. Den gjennem Aarhundreder fort-
satte Indførsel af Fabrikvarer fra klassisk Grund blev
afbrudt, og nye Forbindelser knyttedes ikke med det
endnu samlede Rige i Østen. Vel fandt de ostromerske
Keiseres Guld en Tidlang Vei til Norden; men ingen j
væsentlig Paavirkning synes at være modtagen fra denne !
Kant. En betydelig Indflydelse kjendes derimod at være
udøvet af de nye, germanske Stater i det vestlige Europa,
skjondt heller ikke indførte Sager herfra kunne eftervises
i de danske Fund.
Væsentlig var Landet i denne Periode overladt til
sig selv. Mange ældre, romerske Elementer forsvandt
eller omformedes under en hjemlig Udvikling, der først
i Vikingetiden bøiede sig under den fremmede Middel-
alders Kultur. Efterladenskaberne fra de nærmeste Aar-
hundreder efter Romerrigets Fald udgjøre saaledes en
egen Gruppe. Bestemte Grænser kunne dog hverken
^drages mod den forudgaaende eller den efterfølgende Tid.
Kunst og Industri sluttede sig i Begyndelsen umiddelbart
til Folkevandringstidens Production og var mod Slutningen
ligesaa nøie forbunden med Vikingetidens. Med det nu
foreliggende Stof er det saaledes ofte tvivlsomt, hvor
Skjellet bør drages.
De sikreste Udgangspunkter frembyder den eien-
dommelige Kunststil. En Dyreornamentik, som den træffes
hos alle de gotiske og germanske Folk, hvor de fæstede
Bo, ved det Sorte Hav, ved Middelhavet og ved Nord-
søen, spores kun i sin første Begyndelse i de danske
Fund fra Folkevandringstiden. Fuldt udviklet træder
derimod denne Kunstart frem i den efterromerske Tid.
I de ældre Fund ere Dyreornamenterne behandlede paa
en egen djærv og kraftig Maade, ligesom Smagen i det
Hele gik i Retning af det Svære og Solide. Senere ind-
traadte en kjendelig Forandring. Der udviklede sig under
fortsat Behandling af de samme Motiver en fin og ele-
gant Stil; men hermed var tillige den yderste Grænse
naaet, og oftest vise sig allerede de nye Elementer, som
egentlig høre hjemme i Vikingetiden. Ornamentiken til-
lader ofte at skjelne mellem ældre og yngre Former og
angiver Grænserne for hele Perioden. Den synes at have
strakt sig gjennem tre Hundrede Aar, fra d. 5. Aarh. til d. 8.
9o o
For dette Tidsrums Vedkommende skille Mark- og
Mosefundene sig bestemt fra Gravfundene, ligesom disse
sidste efter deres Indhold af Mands- eller Kvindesager
falde i kjendelig forskjellige Grupper.
Aarb. f. nord. Oldk. 1875, g
c
>; 1880, 22s; 1881,138; 1890, 29 ;
1892,314. Mcmoires d. antiqu. du Nord, 1878— 83, e i; 1890, 1 ;
1892, 2 1 1 . Sophus Muller, Thier-Ornanientik im Norden, Ham-
burg 1881, 3 9 .
Gravfundene.
Det er kun fra Bornholm, at der foreligger talrige
og fyldige Gravfund fra den efterromerske Tid. Paa
denne 0 er der ialt undersøgt c. 500 Grave, fra hele
den yngre Jernalder, og af disse have c. 300 indeholdt
Gravgods. Det langt overveiende Antal heraf fandtes
at hidrøre fra Aarhundrederne mellem Folkevandrings-
tidens Afslutning og Vikingetiden.
I Begyndelsen bleve Gravene ofte anlagte under flad
Mark, uden ydre Mærke ligesom i den forudgaaende Tid,
og Ligbrænding blev ikke sjælden anvendt baade med
uden Urne. Hyppigere dækkedes dog Gravene af en lav
Høining af Jord og Sten eller af en flad Stenlægning,
og hen i Tiden blev dette almindelig Skik, ligesom Liget
nu næsten altid blev nedlagt ubrændt. Det gravlagdes
fuldt paaklædt med flere eller færre af de Sager, som
havde hørt til det personlige Udstyr i Livet.
De bornholmske Fund ere fuldstændig behandlede
af E. Vedel i »Bornholms Oldtidsminder og Oldsager«,
Kjøbenhavn 1886, og i Aarb. f. nord. Oldk. 1890, 7 .
I det øvrige Danmark var det samtidig ikke al-
mindelig Skik at udstyre den Døde med rigeligt Gods,
hvorfor kun et ringe Antal Grave med Sikkerhed kan
henføres til denne Tid. Liget nedlagdes snart ubrændt,
snart brændt, og Resterne fra Ligbaalet findes baade inde-
sluttede i et Lerkar og uden dette. De fleste af de
Sager, som ere fundne i stort Antal i de bornholmske
Grave, ere dog trufne i enkelte Exemplarer i det øvrige
Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
