Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Jernalder - Vikingetiden - Gravfund - Fra Mandsgrave - Bidsler (586) - Stigbøiler (587—588) - Metaldele til Remtøi (589—591) - Fra Kvindegrave - Ovale Naale (592—599)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hvori indtil 15 Cm. lange Stænger ere anbragte, og
yderst andre Øskener til Seletøiet. Der foreligger 1 eller
2 Stykker fra c. 10 Grave, oftest optagne i Forbindelse
med andet Ride- eller Kjøretøi. Denne Form foreligger
1 samtidige Fund fra det øvrige Skandinavien og i noget
ældre eller samtidige Fund fra andre Lande.
Antiqu. Tidskr. 1861-63, 16. Mémoires d. antiqu. du Nord,
1878-83, ii6. Rygli, 5 7 5 - Lindenschmit, Handbuch, 287. Commis-
sion Imp. archéologique, M atériaux pour servir a rarcliéolog’ie
de la Russie , St. Pétersbourg 1893, N. 10. Joseph Hampel,
Antiquités préliistoriques de la Hongrie, Esztergom 1877, PI. 24.
Hampel Jozsef, A Régibb etc. PI. 136. Wilhelm Lipp, Die
Graberfelder von Keszthely, Budapest 1885, 9 4 .
587. Stigbøiler med en 3—5 Cm. bred Plade til
Foden, en 12—20 Cm. høi, spidst tilløbende Bøile og
derover en aflang firkantet Plade med Aabning til Rem-
men. Af Jern, oftere med Rester af Sølvbelægning.
Disse Stigbøiler foreligge i c. 15 Gravfund. Ganske til-
svarende kjendes fra det øvrige Skandinavien, og lig-
nende fra Ungarn og Rusland. Stigbøilen turde oprindelig
være indført fra Orienten.
Rygh, 5 9 0 . Berliner Gesellsch. Yerhandl. 1890,207. Archæo-
logiai Ertesito, Buda-Pest 1892, 4 1 9 . Hampel Jozsef, A Régibb
etc. PI. 151. Commission Imp. archéologique, M atériaux pour
servir a Tarcheologie de la Russie, St. Pétersbourg 1893, N. 10.
Annalen des Vereins frir Nassauische Alterthumskunde, Wies-
baden 1892, 1 6 5 .
588. Stigbøiler som 587, men med opad rundet
Bue, c. 8 Cm. høi, og derover en Plade af trekantet
Form, decoreret paa Forsiden med Dyrefigurer. Der
kjendes 4 enkeltvis fundne Stykker af Bronze. Lignende
af Jern ere fundne i England. De ældste Stigbøiler fra
Middelalderen slutte sig umiddelbart til denne Form.
Archæologia, London, L, 5 3 3 .
589. Remspænder af Jern, simpelt forarbeidede
og uden andre charakteristiske Enkeltheder end, at Bøden
er afrundet, og at Tornen oftest er flad og bred, indtil
2 Cm. Størrelsen: 4—10 Cm. De foreligge, oftest i
flere Exemplarer, i Gravfund med Hestetøi, hvorfor de
maa antages at have været anbragte paa Seletøi.
Rygli, 5 8 1 .
590. Hængeplader af Jern, af trekantet Form,
solidt forarbeidede og c. 4 V2 Cm. store. Den ene Side
er ornamenteret; foroven findes en Øsken, forneden en
Udskæring, hvori der er bevaret Rester af et svært
Jernbaand. Disse Plader foreligge i flere Exemplarer i
to Fund med Bidsler. De maa saaledes antages at have
hørt til Seletøi.
Aarb. f. nord. Oldk. 1892,330. Mémoires d. antiqu. du Nord,
1892, 2 2 0 . Rygh, 582 b.
591. Bjælder af Bronze, kugleformede, med frein-
staaende Tapper, hvori Nagler til Anbringelsen paa
Remme, og med dybe Indskæringer til den modsatte
Side. Størrelsen: U/ 2 —2 7 2 Cm. Flere Exemplarer i et
Værkstedfund og et Gravfund. De vare sandsynligvis
bestemte til at anbringes paa Ridetøi.
Ann. f. nord. Oldk. 1858, 1 9 7 . Rygh, 5 9 3 .
Fra Kvindegrave.
Det vigtigste Indhold af Kvindegravene udgjøre
Smykkerne, blandt hvilke atter de sædvanlig rigt orna-
menterede Naale indtage en fremtrædende Plads. Sjæld-
nere forekomme Armringe samt Perler og Hængeprydelser.
Bronzen er det sædvanlige til disse Smykker anvendte
Metal; til en enkelt Form benyttedes Jern; Guld og
Sølv er derimod ikke Truffet anvendt til gravfundne
Smykker. Undertiden er Gravgodset forøget med enkelte
Smaaredskaber henhørende til det daglige Liv, sjælden
tillige med andre Sager af forskjellig Art (se 614—626).
Der haves henved 60 Fund, som indeholde flere og
charakteristiske Sager hidrørende Ira Kvindegrave; over
Halvdelen af disse er fremdragen paa Bornholm. Alene
paa denne , 0 er tillige et større Antal Grave blevet
videnskabelig undersøgt, i det øvrige Danmark kun
ganske enkelte.
Aarb. f. nord. Oldk. 1881, 1 7 7 ; 189 ), 1 5 ; 1892, 3 2 3 , 3 2 c. Mé-
moires d. antiqu. du Nord, 189 ), 3 ; 1892,217. Vedel, 1 7 9 .
I
Klæder, se 578—579.
Naale.
Naalene ere oftest udstyrede med en ornamenteret
Bronzeplade, under hvilken der findes et Hængsel til
Naalens Hoved og en Skede til Fastholdelse af dens
Spids. Udsiden er ofte forgyldt eller forsølvet, undertiden
ogsaa indlagt med Niello eller prydet med snoede Sølv-
traade. Selve den under Pladen anbragte Naal var oftest
af Jern og er da sjælden bevaret. Efter Formen falde
disse Naale i forskjellige Grupper, af hvilke nogle slutte
sig til den efterromerske Tids Former, medens andre ere
ny fremkomne. Hertil slutte sig Ringnaale og Naale
med Hoved, der ligeledes ere af tidligere ukjendt Form.
Ovale.
De ældste ovale Naale eller »skaalformede Spænder«
fra Vikingetiden (592—594) slutte sig nøie til den efter-
romerske Tids Former (529 —535), .af hvilke de ere af-
ledte under fortsat Ømdannelse. 1 Stedet for Laar-
partierne og Øinene i de ældre, dyreformede Naale træde
flade, runde Felter, og nye Dyreornamenter anvendes.
Disse Naale ere oftest smallere og kortere end de senere
efterhaanden fremkomne Former; dog have flere næsten
den samme Længde, 11 Cm. Ved de yngre (596—599)
afløses de runde Felter af stærkt fremtrædende Knapper,
nye Dyreformer indfinde sig, Ornamenterne faa et høiere
Relief, og der anbringes undertiden fritstaaende Dyre-
figurer (597). Kun ved disse yngre Former tindes der anvendt
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
