Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Forord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Siden C. J. Thomsen i 1836 fremsatte den første
Inddeling af Danmarks Oldsager, er der uafbrudt blevet
arbeidet paa Udviklingen af den nordiske forhistoriske
Archæologis System. Ved J. J. A. Worsaae fik det
efterhaanden en fyldigere og mere sammensat Skikkelse.
En stor Kreds af Archæologer i Norden og i Udlandet
søger bestandig videre at gjennemføre den videnskabelige
Ordning. Fremdeles skjønnes nu alle Hovedleddene at
være indføiede i Systemet, og Enkelthederne have naaet
et betydeligt Omfang, efterat Danmarks Oldsager ere
bievne indsamlede snart i hundrede Aar.
Tiden synes da at være kommen til at fremstille
det forhistoriske System i hele sin Udstrækning, som det
nu former sig. Alle Enkeltheder skulle heri indtage
deres rette Plads. Formernes Tid og Oprindelse, deres
Udvikling og Afslutning maa være saavidt muligt
angiven. De skulle være bestemte i deres Grundtræk og
Variationer ligesom med Hensyn til Anvendelse og
Forekomst, til Stof, Størrelse og Antal.
Dette Arbeides store Omfang har dog
nødvendiggjort en stærk Begrænsning. Der har overalt maattet
nøie skjelnes mellem egentlige Oldsagformer, i dette
Ords videnskabelige Betydning, og Variationer, som ikke
kunne indtage en selvstændig Plads i Systemet; selv
særegne Former, som kun foreligge i ganske enkelte
Exemplarer, og som ikke skjønnes at have en
almindeligere Betydning, ere ikke medtagne. Behandlingen er
helt igjennem saa knap som muligt, ligesom der kun er
givet en enkelt Afbildning for hver Form. Fremdeles
ere Beviserne ikke fremlagte som saadanne, men maa
søges i de anførte Facta, og navnlig ere ældre og
afvigende Opfattelser ikke anførte eller imødegaaede, medens
der dog altid er mindet om dem ved Henvisninger til
Literaturen, forsaavidt de overhovedet ere af nogen
Betydning. Ved Anførelsen af skriftlige Kilder er der
iøvrigt fulgt den Regel, at der kun er henvist til Skrifter,
hvori der gives væsentlige Bidrag til Formens
Depuis la premiere classification des antiquités du
Danemark présentés en 1836 par C.-J. Thomsen, on
a sans interruption travaillé a développer le système de
l’archéologie préhistorique du Nord. J.-J.-A. Worsaae
a donné peu à peu à ce système une forme plus ample
et plus complexe. Tant dans le Nord qu’à l’étranger,
bon nombre d’archéologues cherchent constamment à
réaliser de plus en plus la classification scientifique. En
outre on doit maintenant considérer comme introduites
dans le système toutes les divisions principales; les
questions de détail ont pris une extension considérable depuis
que les collections d’antiquités du Danemark datent bientôt
d’un siècle.
Le moment semble done venu de presenter dans
toute son extension le système préhistorique sous sa
forme actuelle. Il y faut donner à chaque détail sa
véritable place. La date et l’origine des types, leur
développement et leur fin, doivent autant que possible y
être indiqués; on doit joindre à cela la définition de leurs
caractères généraux et de leurs variations, en ayant égard
à leur emploi et à leur occurrence, aux matériaux,
dimensions et quantités.
Le vaste cadre de cet ouvrage a pourtant rendu
nécessaire une forte restriction. Partout il a fallu bien
distinguer entre les types d’antiquités proprement dits,
et les variations qui ne peuvent pas occuper de place à
elles dans le système. On a omis des types spéciaux
même, représentés par un très petit nombre de spécimens
et auxquels on n’a pas pu attribuer d’importance générale.
D’un bout à l’autre, les sujets ont été traités avec autant
de concision que possible, et de même on s’est borné à
une seule représentation de chaque type. De plus, les
preuves ne sont pas présentées comme telles, mais doivent
être cherchées dans les faits cités, et surtout on n’a pas
cité ou réfuté les opinions anciennes et divergentes, toute
fois rappelées par des renvois anx sources
bibliographiques. En citant les sources écrites, on a d’ailleurs eu
pour régle de ne renvoyer qu’ à des écrits fournissant un
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
