Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den ældre Stenalder, Skaldyngernes Tid - Forarbeider (1—8) - Ægredskaber (9—25)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
r
/
1—8
Det gjælder i det Hele om den ældre Stenalders
Redskaber, at de ere saa simple som muligt og endnu
ikke tildannede’til et ganske specielt Brug. De kunne
derfor ikke inddeles efter deres særlige Bestemmelse, men
maa sammenfattes i Grupper efter deres Ilovedart:
Forarbeider til Flintredskaber — Ægredskaber, hvor-
under atter mindre Grupper efter Æggens Art — Spidse
Redskaber — Redskaber til Stød og Knusning o. s. v.
De danne en Række af indbyrdes overensstemmende
Gjenstande, tilstrækkelige til at tilfredsstille en primitiv
Befolknings Fornødenheder.
Den ældre Stenalder afgiver Grundlaget for den
efterfølgende, høiere Stenalders ‘Kultur, og adskillige af
de simpleste Former bevaredes uforandrede i senere
Tid, ligesom de ogsaa forekomme i den palæolithiske
Tid og i det Hele næsten overalt i Stenalderen. Andre
Former, saaledes navnlig Hugge- og Spalteredskaberne,
bevaredes derimod ikke udover denne ældste Tid, lige-
som de ogsaa have snævrere Grænser mod Nord og
Øst end den yngre Stenalders slebne Redskaber. Dog
have flere af de ældre Former en vid Udbredelse, idet
de forekomme fra det sydlige Skandinavien til Vest-
og Mellem-Europa, men derimod ikke i nordligere Egne
eller i det endnu ubeboede østlige Europa.
Det kan efter et Skjøn over alle Forhold antages,
at den ældre Stenalder har havt en betydelig Varighed,
af et halvt Aartusinde eller mere, og at Landets første
Bebyggelse falder c. 3000 Aar eller mere før Chr. F.
Aarb. 1868, 89; 1872, 324; 1879, 249. Montelius, 38. Vidensk.
S. 0.1848,1,62; 1851,i,i79; 1853, 14; 1854, 191; 1859, 93, 171;
1861 , 233, 305, 409. Congr. Copenh. 135. Congr. Stockh. 152.
Saml. Skånes hist. 1872, 1. Naturen, Kristiania 1886, 9.
Forarbeider.
Flækker og Skiver. Visse Redskaber udhuggedes
1
ikke af en naturlig Flintkjærne eller af et større, let
tildannet Flintstykke, men af et afslaget, mindre og
tyndere Stykke af to forskjellige Former, nemlig Skiven
og Flækken. (1) Skiven er bred, kort og forholdsvis
tyk, med en skarp, tykkere eller tyndere Kant og med
en mere eller mindre afrundet Omkreds. (2) Flækken
er lang, smal og forholdsvis tynd, i hele sin Længde af
nogenlunde ens Bredde og med skarpe Kanter. Begge
Former have til den ene Side en Af s p altnings fl ade
med Slagbule; paa den anden Bredside ses Ar efter
tidligere Afspaltninger eller Skorpe. En bestemt
Grænse kan dog ikke drages mellem disse Former, idet
Forskjellen kun bestaar i Forholdet mellem Længden
og Bredden; men naar Flinten har været god og Haan-
den heldig og dygtig, kunne de som oftest sikkert ad-
skilles, og hver for sig tjente som Forarbejde til visse
Slags Redskaber. Ogsaa de Spaaner, der i Mængde
fremkom som xiffald ved Flintens Tilhugning, omdannedes
sikkert nok ofte til Flække- eller Skive-Redskaber,
naar de mere eller mindre tilfældig’ fik en brugelig
Form. Baade de egentlige Forarbeider og navnlig Spaa-
nerne findes i Mængde paa Bopladserne fra ældre og
yngre Tid og paa andre Steder, hvor Tilhugningen er
foregaaet. Flækkens Længde indtil: 26 Cm.; Skivens
Bredde indtil: 25 Cm.
Blokke. Den naturlige Flintkjærne tildannedes mere
eller mindre til Afspaltning af Flækker og Skiver.
Oftest er Blokken lidet tilhugget og af uregelmæssig
Form, idet kun de ubrugelige Partier ere fjærnede, og
der er dannet en eller flere Flader, paa hvilke Slaget
kunde falde velberegnet. Ikke sjælden er dog Flække-
Blokken omhyggelig tilhugget, enten af cylindrisk
Form, med to modstaaende Slagflader (3), eller med
kun én Slagflade (4) og da ofte tilspidset i den mod-
satte Ende (5). Ved denne Tildannelse fremkom ofte en
Ryg, hugget med mindre Slag, afvexlende fra to Sider,
saaledes at der dannedes en uregelmæssig Zikzaklinie.
Disse Rygge løsnedes først, naar Udflækningen begyndte,
som Rygflækker (6), der ere noget afvigende i Form
fra andre Flækker, men iøvrigt findes benyttede paa
samme Maade til visse Redskaber. Udflækningen fore-
toges ofte med megen Regelmæssighed saaledes, at
Blokken til alle Sider fremviser lige, jævnsides liggende
Ar efter Flækker, der ere afslagne fra den ene eller
fra begge Ender (7). Oftest har dog Blokken ikke
kunnet benyttes saa regelmæssig. Slagfladen eller
Flækkefladen blev ofte under Udspaltningen forstødt
ved Kanten, hvorefter det fordærvede Sted blev fjærnet
ved, at en gjennemgaaende Skive afsloges i samme Ret-
ning som en af Fladerne, og under disse gjentagne
Forsøg paa at danne gode Flækkeflader blev Blokken
efterhaanden afhugget rundt om paa alle Leder (8), indtil
den var ophugget eller maatte bortkastes som ubrugelig.
Alle disse Former forekomme ikke sjælden, dels enkeltvis,
dels i Bopladsfundene fra den ældre og den yngre
Stenalder, men, med Undtagelse af Rygflækkerne, findes
de ikke nedlagte som Gravgods. Længde: 3—25 Cm.
1—8 forekomme overalt i Europas Stenalder.
Aarb. 1867, 330, 353. Montelius, 47. Evans, 13, 245. Selie-
sted, 47. Mortillet, XXXII. Vidensk. S. O. 1859.178; 1861,335.
Dupont, 68.
Æ gredskaber.
Med Skære-Æg.
Flækkens skarpe og tynde Sidekanter benyttedes
uden videre Tildannelse som Æg, der ved Brug blev
sløvet og delvis afbrækket (2). Ved de bedst lykkede Styk-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
