Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Stenalder, Stengravenes Tid - Øxer med Skafthul eller Skaftleie (70—117) - Køller og Hammere (118—122) - Meisler (123—136)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sverige. Nærbeslægtede Former forekomme i det øst-
lige Tydskland og det vestlige Rusland.
Aarb. 1881, 356. Montelius, 94v Månadsbl. 1872, 161.
Congr. Stockh. 333.
115. Med mere eller mindre flad Underside, af-
rundet Overdel, smal Æg og med en lille, flad eller
skarp Nakke. Skafthul ved Midten. Sjældne. Længde
indtil 15 Cm.
116. Trinde, med ophøiede Kredse paa Siderne.
2 Exemplarer.
117. Med flad Over- og Underside prydede med
Linier langs med Kanterne. Kun enkelte Stykker.
Der kjendes fremdeles et ringe Antal særegne
Former, som ikke kunne henføres til de anførte Rækker,
men kun foreliggende i ganske faa Exemplarer. Ogsaa
af de smaa Efterligninger af Øxer foreligger der ad-
skillige, som ere for flygtig tildannede til, at de med
Sikkerhed kunne bestemmes.
Køller og Hammere,
118. Naturlig afrundede eller lidet tildannede Stene
af forskjellige Bjergarter, mere eller mindre kugleformede
eller aflange, trinde eller flade, med em bred og dyb
Skaftrende indsleben over Midten og ofte med Mærker
af stærke Stød paa Endefladerne; 6—12 Cm. store.
Ikke ualmindelige, men ikke i Grave. De have været
skæftede og anvendte som Hammere til Knusning, eller
mulig som Køller.
Uregelmæssige Stene af lignende Størrelse, med
en mindre omhyggelig udført, kun indhugget Fure eller
med Indhak i Kanterne have undertiden Mærker af
Stød i Enderne og maa da antages at have været an-
vendte paa samme Maade. Lignende Stykker uden
Mærker af Brug kunne ikke adskilles fra 190. Fore-
komme overalt i Europas Stenalder.
Evans. 208. Rau, 87. Cartailhac, 202. Gøteb. Bohusl.
II, 230.
119. Fuldstændig tilhuggede og afslebne, omtrent
kugleformede, men iøvrigt som 118. Have været brugte
paa lignende Maade. Sjældne. 7—8 Cm. store.
120. Som 118, men med cylindrisk Skafthul eller
med et Hul, der er indboret fra to Sider og snævert i
Midten. Størrelse 4—15 Cm. Ret almindelige. — Meget
sjælden forekomme lignende Stykker af Flint, med et
naturligt Skafthul og kun lidt tilhuggede; de svare saa-
ledes ganske til Øxerne 90.
121. Fuldstændig tilhuggede og afslebne som 119,
men gjennemborede som 120. Af forskjellig Form:
kugleformede, noget tykkere efter Skafthullets Retning
eller modsat, flade foroven og forneden, udvidende sig
i en Kant om Midten eller flade og saaledes nærmende
sig 122. Ikke sjældne. Indtil 7V2 Cm. høje og 8V2
Cm. brede.’
122. Flade, kredsrunde Skiver, omhyggelig for-
mede og afslebne, ofte med en Ring eller en frem-
trædende Kant om det cylindriske Skafthul i Midten.
Med Mellemformer til 121. Sjældne. 9—13 Cm. brede.
120—122 kjendes fra Grave. De, som have et
cylindrisk Skafthul, maa have været anvendte paa lig-
nende Maade som 118 og 119, medens 120 og 121
med snæver Gjennemboring kunne have været bestemte
til andet og forskjelligt Brug. Da 121 og 122 kun
sjælden have kjendelige Slagmærker, have de formentlig
fortrinsvis været brugte som Yaaben, Køller eller lign.
Tilsvarende Former kjendes fra mange Steder i Europa.
Physik. okonom. Gesellsch. xxiv, 106. Congr. Copenh. 124.
Månadsbl. 1872, 137. Rau, 60, 89. Evans, 204.
Meisler.
Til de ældre og yngre Former af bredt Ægværktøi,
Øxerne, svare forskjellige Former af smalt Ægværktøi,
Meisler, dels Ret-, dels Hul- og Skraa-Meisler. De
maa antages at have været fastbundne til eller indsatte
i et kort Skaft, som modtog Slaget. Efter Nakkens
Form kunne nemlig mange af dem ikke have været
brugte uskæftede; 123 —125 og 134—136, og selv de
tyknakkede have ofte en skraa eller ujævn Nakke,
dækket af Skorpe og ikke indrettet til at modtage
Slaget. Skjøndt andre af de tyknakkede, navnlig 127
og 133, oftest have en flad og glat tilhugget Nakke,
have dog sandsynligvis ogsaa disse været skæftede.
Det sædvanlige Materiale er Flint; men ved Siden
heraf benyttedes oftere, som angivet ved de enkelte
Former, enten Dyreknogler eller Hjortetak, idet det
seigere Stof egnede sig nok saa godt som den sprøde
Flint til dette slanke Arbeidsredskab.
Nilsson, 29. Hildebrand, 377. Aarb. 1888, 267. Evans, 388.
Mortillet, l u .
Ældre Former.
123. Tosidede. Kun sjældnere omhyggelig tilhug-
gede, med to ligelig hvælvede Sider og parallele Side-
kanter, altsaa svarende som Reimeisler til Øxerne 46 og 53.
Den ene Side er oftere nogenlunde flad, den anden
hvælvet eller løftende sig i en kantet Ryg, idet Æggen
da ligger nærmest ved den flade Side; disse Stykker
svare som Tværmeisler til Øxerne 51 og 52. Sædvanlig
uregelmæssige, tykke og kantede, med afrundet og
ujævn Nakke eller endende i en lidet tildannet Klump.
Slibningen er oftest ufuldstændig, sædvanlig kun an-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
