Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den yngre Stenalder, Stengravenes Tid - Smykker (240—269)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det ikke, hvorledes de have været baarne, og ligesaa lidt
have Fundene givet Oplysning, om de have været be-
nyttede baade af Mænd og af Kvinder. Ravsmykkerne
ere langt overveiende i Antal; sjældnere er der anvendt
Dyretænder (45), Ben og Hjortetak, og af Stenarterne
er kun den bløde Skifersten benyttet til enkelte Smykker.
A f Ben, Hjortetak og Skifer.
240. Bennaal, trind, omhyggelig glattet og til-
spidset, lige afskaaren ved Hovedet og med Hul fra
Endefladen ud gjennem Siden.
241. Bennaal. Hovedet dannes af en Ring, som
hæver sig fra en Flade over et svagt fremspringende
Led. Synes fremkommet ved Efterligning af en Strop,
anbragt i en Naal som 240.
242. Bennaal. Afrundet ved Hovedet, hvor Naa-
len ofte er noget tyndere, flad og gjennemboret fra
Siden. Undertiden med indskaarne Linie - Ornamenter.
Denne Form kan være fremkommen ved en videre Be-
handling af 241.
240—242 forekomme i Grave, men sjælden. Indtil
13 Cm. lange og 4—8 Mm. tykke.
243. Bennaal i med bredt og oventil fladt Hoved,
der er gjennemboret som 240. Stilken er ikke langt
fra Spidsen bøiet under en stump Yinkel. Kun 1 Stykke
fra Danmark; flere fundne i Sverige.
Aarb. 1881, 354.
244. Tynde, firkantede Plader a f Ben, flade eller
svagt krummede, med glatskrabede Kanter og Overside,
der kan være prydet med Zikzaklinier, og gjennemborede
med to Huller. Længde: 10—13 Cm. Kun faa Stykker;
fra Grave. Forekomme i England.
Evans, 380.
245. Svagt buede, -firkantede Plader af Skifer, c.
V2 Cm. tykke, omhyggelig .glattede paa Kanter og Over-
side, gjennemborede ved Hjørnerne og prydede med
indridsede Linier. Spor af Slid ved Kanterne. Længde:
5—9 Cm. Kun enkelte Stykker; fra Grave. Forekomme
i England.
Evans, 380. Greenwell, 36.
246. Tynde og flade, kredsrunde eller aflange,
ovale eller mod Enderne tilspidsede Skiver af Ben, der
ere glatskrabede og gjennemborede ved Midten med et
eller to Huller. Faa Stykker; fra Grave. 3—13 Cm.
store.
247. Afskaarne Hjortetaksender, rundt om glat-
skrabede, med eller uden en fremstaaende Ring om den
tykke Ende, som er gjennemboret til Ophængning fra
Endefladen ud gjennem Siden. Kun faa Stykker; fra
Grave; c. 12 Cm. lange.
Aarb. 1888, 276.
248. Trekantede Benplader, gjennemborede til Op-
hængning og ornamenterede. Kun enkelte Stykker; fra
Grave. ’ ^
249. * PerUr, dannede af lige afskaarne og glattede
Stykker af tyndere Rørknogler. Ikke sjældne i Grav-
fund. Længde: 1 Mm.—5 Cm.
250. En Ringra f Ben, løbende ud i en firkantet
Stang, der er gjennemboret ved Enden. Kun 1 Stykke,
fra en Grav.^Forekpinmer i Udlandet i Rav og Ben.
Aarb. 1888, 285.
A f Rav.
Ravsmykkerne foreligge, afset fra enkeltvis fundne
Stykker, dels i samlede Fund fra Mose og Mark, for
den langt overveiende Del jydske, dels i Gravfund,
navnlig fra Jættestuer paa de østdanske Øer, medens
der fra lignende store Kamre i det øvrige Danmark
ligesom ogsaa fra Dysser og Kister kun kjendes færre
Fund. De to Fundgrupper, fra Mose og Mark og fra
Jættestuerne, ere kjendelig forskjellige fra hinanden,
idet visse Former udelukkende eller dog overveiende
forekomme i den ene af dem, og idet tillige Sagerne fra
Gravene gjennemgaaen.de ere omhyggeligere og mere
kunstfærdig forarbeidede end Smykkerne i de andre
Fund. Aarsagen til denne Forskjel turde være, at
de i Mark- og Mosefundene bestandig tilbagevendende
Former ere ældre, væsentlig hidrørende fra det nærmest
forud for Dysserne liggende Tidsrum og tillige fra den
Tid, i hvilken denne Gravform alene blev anvendt,
medens de Former, som foreligge i saa stort Antal i
Jættestuerne, ere yngre, alene tilhørende den senere
Del af Stenalderen, i hvilken der blev opført monu-
mentale Grave.
Aarb. 1868, 104; 1888, 281. Montelius, 91.
Ældre Former.
Af tilfældig Form.
251. I Mark- og Mosefundene forekomme meget
hyppig lidet eller ikke tildannede Ravstykker af høist
forskjellig, oftest uregelmæssig Form, ikke sjælden dog
nogenlunde tresidede. De ere gjennemborede, sædvanlig
ved Midten, som Perler, sjældnere, og da navnlig af-
lange og flade Stykker, ved en Ende, som Hængesmykker,
i enkelte Tilfælde ved et fremspringende, udskaaret
Parti. Den naturlige Skorpe er fjærnet, dog ikke altid
fuldstændig, og Overfladen er mere eller mindre glattet
og afpudset ved Skrabning og Slibning. Hængesmyk-
kerne have undertiden Streg- og Punkt-Ornamenter. Af
forskjellig Størrelse, fra 1—2 Cm. store Stykker til
12 Cm. store Klumper og Skiver.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
