Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fjärde häftet - Edouard Du Puy. Af Andreas Buntzen. Med 10 Billeder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i87
og det Kgl. Kapel opblomstrede under
hans Ledelse og regnedes for et af de
ypperste i Europa.
I denne sin Stilling som Operascenens
Leder bragte han betydelige Værker
frem, i förste Række »Don Juan».
Allerede ovenfor er talt om hans Udforelse
af Titelrollen, og det skal her kun
nævnes, at hele Ensemblet betegnedes
som udmærket. Operaen opförtes et
stort Antal Gange. Af egne Ting
fremfarte han »Ungdom och dårskap», hvori
han med Elegance og Virtuositet
ud-förte Ritmester Rose.
Du Puys andet Hovedværk »Felicie»
gjorde ligeledes Lykke i Sverig, medens
det i Danmark kun er opfort 2 Gange,
dog er Ouverturen oftere spillet som
Introduktionsmusik paa det kgl. Teater
i Kjöbenhavn. Terzetten »Agander,
Pa-gander og Wiinberg» — en let
musikalsk Spög — udförtes ypperligt af Du
Puy og Brödrene Preussmeyer. En ganske
særlig Kunstnydelse skal han have ydet
som Blondin i »Richard Lövehjerte»,
hvor han fra Scenen ikke blot sang,
men ogsaa spillede Violin. Af Fest- og
Balletmusik, Sange og anden
Lejligheds-musik producerede han ikke Lidt.
Du Puy voxede ganske fast i Sverig
og i det Stockholmske Selskab, hvor
hans Stilling var lig med og vel endog
bedre end hans Position i det
Kjöben-havnske. Rent ydre fastsloges den med
hans Professortitel i 1814. I forskjellige
Memoireskrifter fremhæves hans Opgaaen
i den svenske Nation, han talte
fortrinligt Svensk (Dansk lærte han aldrig
korrekt), fölte sig som svensk Embedsmand
og fulgte svensk Mode.
Visesang var da — Bellmans Tider
laa jo endnu nær — en selskabelig Skik,
det vil sige som Soloforedrag, og heri
excellerede Du Puy. Han havde Adgang
til det bedste Selskab, og man ser oftere
fremhævet hans fine Tone og elegante
Væsen. Sit lystige Lune bevarede han
op til sin Alderdom, om der end er
Vidnesbyrd om melankolske Stunder
med Selvmordstanker, Tanker om at
springe ud fra Norrbro — men Tanker
som, karakteristisk nok, kureredes ved,
at man foreholdt ham, den smukke,
elegante Månd, hvor hæsligt hans Lig vilde
blive efter en Död ved Drukning.
Sit Don-Juan-Temperament bevarede
han til det Sidste, mange vare hans
Erobringer — sunt nomina odiosa. Men
een Gang kom han tilkort, det var
overfor Sangerinden Henriette Widerberg.
Hun fortæller ialfald selv, hvorledes Du
Puy paa en meget presserende Maade
gjorde Kur til hende, da hun skulde
pröve Susanne i »Figaro». Hun fik
derfor ikke Partiet indstuderet og maatte
da paa den fælles Scenepröve döje den
Tort, at Du Puy hævede Proven, fordi
hun ikke kunde sit Parti, men hun
hævnede sig. Ved Premièren (23/i 1821)
gav hun ham — under Kollegernes Bi-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
