- Project Runeberg -  Ord och Bild / Elfte årgången. 1902 /
386

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Breve fra Julius Lange - Til Arkitekt L. Finger - Til Hustruen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

TIL ARKITEKT L. FENGER.

Nyköbing ‡aa Falster, 27. Juli iSjS.

Adr, Prof. Paludan-Muller.

Kære Fenger!

Dette Brev skriver jeg kun for at have
skrevet først til dig, og for at du, uden at
træde dine 25 Aar for nær, kan skrive et
smukt Brev til den unge og ærbødige
Rus, der brænder efter at inddrikke den
Mælk og Honning, som flyder af din Mund,
naar jeg er hos dig, og af din Pen, naar
jeg er langt fra dig . . .

Af Hjerteudgydelser har jeg ingen at
forrette; vel har jeg opholdt mig 8 Dage
paa Iselinge, 2 Dage paa Møen og 3 her,
og vel har jeg sét megen Skønhed i
Himmel og paa Jord, som ikke har undladt at
sætte Hjerte og Hoved i visse
sommerferieagtige Svingninger. Men da det netop i
Sommerferier gaar saa flot til med slige
Fornemmelser, har man saa travlt med,
hvad det næste Øjeblik vil skænke, at man
ikke faar Tid til at dvæle ved sin
nuværende Tilstand og end mindre kalde sine
Minder til Live.

Jeg er nu kommet paa det rene med,
at jeg vil studere Filologi, jeg tror
endog-saa med specielt Hensyn paa Arkæologien.
Det sidste agter jeg dog ikke at lade mig
mærke med, da det forekommer mig at
være altfor fordringsfuldt. At studere
Medicin eller at blive Skarpretter vilde være
for meget af en Falliterklæring, til at jeg
nu, da jeg er kommet nogenlunde til
Hægterne efter det forbandede Examensvæsen,
vil tænke derpaa. Jeg har tænkt, om du
ikke vilde kunne vejlede mig noget, hvad
angaar Arkitektur osv., naar jeg skal have
fat paa den; det bliver i hvert Fald ikke
saa snart, da det rent filologiske og
Madvigs Grammatiker ville give mig nok at
bestille . . . Skriv om alt, hvad du i din

fattige københavnske Tilværelse har tænkt,
følt og oplevet — du Stakkel, der faar
tørre Jyder i Stedet for Karper:
Landbohøjskoler i Stedet for Kornmarker og Køer
og Faar, Langebro for Møens Klint,
Frelsers Taarn i Stedet for Valdemars, skident
Vand i Københavns og Kristianshavns
Kanaler i Stedet for rent i Ulf-, Grøn- og
Guldborgsund, Stenkulsrøg for Blomsterduft
og, naar det kommer højt, Kunst i Stedet
for Natur. Skriv snart, saa skal jeg ogsaa
skrive baade episk og lyrisk, ja maaske
det endog kan blive dramatisk. Skriv
snart, og skriv mere indholdsrigt end dette
Smøreri! Skriv snart!

Din

Julius Lange.

TIL HUSTRUEN (i Forlovelsestiden).

[Odense; Eftersomren 1864 ]
Söndag Eftermiddag.

Min elskede Louise!

–Endnu har den famøse Aspirant-

skole ved Gud ikke gjort mig megen Skade.
Dels er det ikke saa brøsigt som i
København, og dels hænder det nu saa
vidunderligt, at vi hver anden Dag af en eller
anden gyldig Grund maa lade Skolen høre
op. Jeg faar saaledes dog Gud ske Lov
noget bestilt ved den antike Kunst og
kunde faa mere bestilt, hvis jeg var en
rigtig flink Arbejder og ikke for
utaalmo-dig. Men det skal nok gaa; det smager
naturligvis herligt at faa noget rørt op i
sine Tankers stillestaaende Vande. Aa, de
have dog aldrig ,været saa ganske
stillestaaende — og det kan jeg da i Grunden
takke dig for. Men én Ting har været
mig saa meget paafaldende. Jeg havde
troet, at jeg dog tidligere i min
Hukom-melseskiste havde samlet saa mange
Brudstykker af Viden og f. Ex. havde saa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1902/0428.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free