- Project Runeberg -  Ord och Bild / Elfte årgången. 1902 /
391

(1892-1951)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Åttonde häftet - Breve fra Julius Lange - Til Dr. Phil. G. Göthe - Til Kunsthistorikeren Karl Madsen - Til Kunsthistorikeren Emil Hannover

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

breve.

387

ninger er kommet til at minde dig om dit
Helbreds Mangler; det var ikke Meningen
med dem.

I den illustrerede Säfstaholms-Katalog
findes et Omrids efter Fogelbergs Merkur
omtrent taget over samme Kant som det
flygtige Omrids af Thorvaldsen, jeg sendte
dig. Er det muligt at faa en god G
en-nemtegning af samme?

Du tror, at jeg vandrer paa Krigsstien
imod Fogelberg. Aa ja, paa en Maade;
jeg finder det at være en Pligt mod vort
Fag at oplyse et i hvert Fald —- hvordan
man saa fortolker Sagen — interessant
Faktum. Forøvrigt fortolker jeg den ikke
som Plagiat; det har man for det første
ikke Lov til at beskylde Fogelberg for, og
for det andet vilde det jo være altfor
besynderligt at tilegne sig en af
Thorvaldsens Ideer saaledes, at Resultatet kom ham
selv for Øje. Der er jo ikke Tale om
»Barnefødsel i Dølgsmaal». Rimeligst
forekommer det mig, at der er et frivilligt
Udlaan fra Thorvaldsen til Fogelberg, som
dengang vitterlig var i en meget forknyt
og betrykt Stilling, medens den saa meget
ældre Thorvaldsen var i højeste Grad in
floribus. Jeg begyndte engang paa en
nøjere Undersøgelse, men kan ikke føre den
igennem, fordi vore Bibliotheker ikke have
Materialerne. Da du deler min
Grundbetragtning af Sagen, vil jeg spørge dig, om
du i denne Sag vil gaa i Kompagni med
mig, saaledes at vi gøre Arbejdet og paa
en eller anden Maade offentliggøre
Udbyttet i Fællesskab.

Svar aldeles uforbeholdent herpaa!

Der har du faaet en temmelig
besværlig Broder. Hvis jeg ligger dig mere til
Byrde, end du synes om eller dit Helbred
er tjent med, saa sig det ganske oprigtigt;
i mit Venskab gør det intet Skaar.

Hilsner!

Din hengivne

Jul. Lange.

TIL KUNSTHISTORIKEREN KARL
MADSEN*.

Kbhvn , 25. Novbr. 1883.

Kære Ven!

De er som Bækken, og jeg er vel ikke,
men kunde frygte for at blive som Narcis-

sus, hvis jeg i længere Tid skulde beskue
et saa dejligt Billede som det, Deres Spejl
gengiver mig. Imidlertid maa De slet ikke
tro, at jeg er saa taknemlig, som jeg burde
være det. Jo vel er jeg taknemlig — i
Grunden ganske oprigtig og alvorlig
taknemlig —; men jeg havde dog en svag
Tilbøjelighed til at slaa fra mig, da jeg
læste Deres Artikel. Jeg var vel meget
glad, da jeg havde læst den; men selve
Læsningen var mig pinlig som en
Operation. At se sig saa velvillig og idealt
for-staaet er næsten værre end at faa
Grovheder; i sidste Tilfælde tager man nemlig
sig selv i Forsvar, i første derimod
kommer man i Tanker om alt, hvad der kunde
siges fra en modsat Kant. Min Bagage
er jo egentlig temmelig let; og det kunde
dog være Tvivl underkastet, om jeg
egentlig har hørt til Litteraturens flittige Drenge.

Men Tak, Tak for Deres Forstaaelse!
og vær overbevist om, at jeg ikke vilde
have sagt Dem et Bogstav til Tak, hvis
jeg ikke havde respekteret Deres Forstaaelse!

Deres Artikel i »Tilskueren»* har jeg
tænkt at skrive et Par Sider imod, og
ogsaa faaet Løfte om Plads dertil. »Vi ses,
ved Philippi!»

Deres hengivne

Jul. Lange

TIL KUNSTHISTORIKEREN EMIL
HANNOVER.

Kbhvn., 3. Febr. j88j.

Kære Hannover!

Tak for det tilsendte! Jeg kan nok
trænge til, at nogen aabner mine Øjne for
Klingers Storhed, eftersom jeg, overladt
til mig selv, er meget udsat for at anse
ham for en temmelig uselvstændig og
tvivlsomt begavet Efterligner af Böcklin og
Goya. Den meget stærke og omfattende
Paavirkning fra Böcklin vil da intet
Menneske kunne miskende, og jeg kan ikke
finde det rigtigt, at der skrives om Klinger,
uden at Böcklins Navn nævnes. Jeg finder
heller ikke, at der hører særligt Mod til
at træde tæt i en meget anerkendt
Forgængers Fodspor.

* efter dennes Anmeldelse af et Skrift af Lange
(»Billedkunst»).

* for Jan. 1884: Bemærkninger om Nutidens
Kunstvilkaar og deres Fölger.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Dec 11 13:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ordochbild/1902/0433.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free