Ord och Bild / Elfte årgången. 1902 / 454 (1892-1951) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Nionde häftet - Søren Kierkegaard. En karakteristik. Af Harald Höffding. Med 9 Billeder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Gange ved at holde op; hvad der førte
ham videre, var dels den voldsomme
Produktionstrang, dels ydre Forhold af
forskellig Art. Om disse ydre Forhold
bruger han det Udtryk: »Virkelighedens
Spænding satte en ny Streng paa mit
Instrument». Denne Spænding blev først
frembragt ved Angrebene paa ham i
Vittighedsbladet »Korsaren». Det
saarede ham dybt, at baade hans
legemlige og aandelige Personlighed her blev
karrikeret. Paa den Tid var man
endnu ikke vant til Sligt, og Kierkegaard var
særlig meget lidet haardhudet. Det gør

SÖREN KIERKEGAARD. KARRIKATURTEGNING AF V. MARSTRAND.

et tragikomisk Indtryk at se, hvorledes
han i sine Dagbøger, altsaa i sin dybe
Ensomhed, beskæftiger sig med denne
Sag og føler Trang til at stemple det
som »Løgn», at hans ene Buxeben skulde
være kortere end det andet, saaledes
som det var paa Karrikaturbillederne i
»Korsaren». Men Kierkegaard saa i
disse Angreb ikke blot en personlig
Fornærmelse, men en
Nationalforbrydelse, fordi de Indflydelsesrige i
Samfundet taalte Sligt uden Protest. Nu
kunde og vilde han ikke stanse sin
Virksomhed og drage over som Præst till den
jyske Hede, hvad der havde været hans
Ønske; det vilde være at vige for
Nederdrægtigheden! — En anden Streng blev
der sat paa hans Instrument ved den
officielle Kirkes Stilling till hans
Virksomhed, især til hans bestandigt
strængere Betoning af Forskellen mellem den
oprindelige Kristendom, »det nye
Testamentes Kristendom», og den moderne,
i Nutidens Kirke repræsenterede
Kristendom. Hvad han paa denne Tid (ved Aar
1849) fordrede, var blot, at den
officielle Kirkes Repræsentanter skulde
vedkende sig hin Forskel, vedkende sig, at
de vare langt fra Idealet, i Stedet for
at give det Udseendet af, at der var en
ubrudt Sammenhæng mellem
Nutidskristendom og Urkristendom, ikke blot
hvad Dogmatiken angik (thi her
nærede Kierkegaard ingen Tvivl), men
hvad den etiske Livsførelse, særligt
Forholdet til »Verden» (d. e. Kulturen)
angik. Men denne Indrømmelse vilde man
ikke gøre. Man stod fornemt
ignorerende overfor hans Virksomhed. Dette
gjorde — i Forbindelse med det
stærkere personlige Gennembrud hos ham i
disse Aar — at hans religiøse
Virksomhed tog ny Fart, med strengere
Betoning af de ideale Fordringer og med
stedse skarpere Polemik mod Kirken,
indtil han i sit sidste Leveaar (1854—1855)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>