Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Tionde häftet - »Et Bidrag —». Af Herman Bang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et bidrag.
563
ligt Samkvem med deres Fæller — ikke en
Gang med deres Fæller her i Norden.
Ogsaa derfor er der en Smule tyst om
dem — og burde ikke være det.
Hvilket Under er dog ikke Selma
Lagerlöf. Jeg kan aldrig tænke paa denne
besynderlige Fantasis Rigdom uden at
min Tanke fanges af Billedet af en
exotisk Skov: en overdaadig Overflödighed,
Træ slynget i Træ, Plante slynget til
Plante, en Blomsterforvirring. Og over
det alt, mellem det alt Indfaldene som
de lysende, de glimtende Insekter.
Man kan ikke tage nogen enkelt
Skikkelse ud af denne Selma Lagerlöfs
Rigdom og holde den, som man holder
en skön Broncestatuette, foran sig, i sin
Haand. Heller ikke Helheden har nogen
Art af Plastik. Ikke en Gang Rodins
Plastik, hvor den mægtige og halvt
utydelige Skikkelse til Tider kun stiger
halvvejs frem af det vældige og
ubearbejdede Marmor.
Selma Lagerlöfs Evne er den evige
Strömmen — en rindende Flod, det
flydende, det brede Vand, som man aldrig
fastholder; men som spejler alt, Skov og
Hus og Træer og Kirken og Byer og
Himmel og Mennesker og Livet og Sjælen.
Som uden Bevidsthed, som med et
pludseligt og ganske uvilkaarligt Greb
fanger Selma Lagerlöf Stemninger og
Virkninger, som Romanens Mestre bruger
Aar af deres Liv for at naa. Saa
gammel svensk Kultur ogsaa er, maa det
svenske Folk eje stærke Nylag i sig, for
at et saadant Fænomen kan være muligt.
Er ikke Hr Verner von Heidenstam
dette literære Fænomens direkteste
Modsætning? Det kunde synes mig saa.
Man tog ved hans Debut Hr von
Heidenstam som en adelig Amatör.
Der var Grunde dertil. Han havde
megen forfinet Kultur, han ejede adskillig
slank Race, han besad Nerver, der
gennemtrængte hans Stil og gjorde den le-
vende. Men Stilen syntes, saavidt en
Fremmed kan dömme, ret uens og, naar
han rystede sine Roser ud over Arabiens
Ork, kastede han lidt sorglöst, mellem
levende Blomster, ogsaa nogle
Töjblomster iblandt. Han legede, snart med
Tanker, snart med Indfald, som
Jonglören med sine glimrende Kugler.
Selve den nye Kunstanskuelse, som
han proklamerede, syntes nærmest kun
et Indfald. Hr von Heidenstam vilde
skabe Livsglæde i Kunsten og gjorde
det ved at trække Orkenens Sand som
et Ligklæde hen over det döende Orienten.
Hr Heidenstam syntes Amatör. Men
Amatörens Maske skjuler ofte de
ær-gjerrige og Verner von Heidenstam var
af de ærgjerrigste. Han vilde ikke alene
være Kunstner, men den förste blandt
Kunstnere. Amatörmasken skiulte hans
Arbejde for at blive det, og hans
Paradoxer var Opövelse af hans Tanker.
En skön Dag viste han, selvklar og
selvbevidst, en Kunst, som store og
enkle Linier giver en næsten antik
Plastik, og han staar, ved Siden af Oscar
Levertin, som Förer for dem, der frem
for alt vil Vart pour Vart.
For mig personlig, der desværre
næppe ejer nogen fin kunstnerisk Smag,
synes Oscar Levertin unægtelig til Tider
at lide af en vis Forzirethed, den samme
eller en meget lignende, der altid har
gjort mig til en forvorpen og enlig
Kætter overfor J. P. Jacobsens
kunstneriske Form.
Men hvor svært er det dog ikke for
en Fremmed at dömme om et andet
Lands Literatur; om dens Bund i Jorden,
hvoraf den er runden; om dens
Forudsætninger i Folket, den tilhorer; om
dens Strömninger . . . Det er ikke alt for
længe siden jeg fik et Bevis derpaa.
Gustaf af Geijerstams »Kvinnomakt»
kom mig i Hænde og jeg læste den
med en oprigtig Beundring. Jeg naaede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
