Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorenz Frölich. Af Bierfreund Theodor. Med 22 bilder - Dannevirke. Litografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Men Frölich fik om ikke en Lærer,
saa en Mentor i den noget yngre Ven,
den mest danske af alle danske Kunstnere,
J. T. Lundbye.
Denne, der for hver ung Slægt i
Danmark staar som Idealet af en dansk
Maler, for sin mandige Renhed, sin
Karakters Elskelighed, sin kunstneriske
Dygtighed, sin Kærlighed til Hjemlandet,
kunde synes Frölichs absolute Modsætning.
Denne stolede paa sin stærke
Fantasis formende, bildende Evne, levede
paa Indtryk, langt mindre end paa Studier,
hvorimod Lundbye med Ærbödighed
og Omhyggelighed studerede Naturen.
Han var af Militærslægt, alle Brödrene
var Officerer. Den pilne Nöjagtighed
laa ham i Blodet, var indpodet ham med
Opdragelsen. Hvad der bandt de to
Venner sammen var Poesien. De levede
begge i og for Poesi. Men ogsaa i den
Henseende var der en dyb Væsensforskel
mellem dem. Selve Lundbyes Væsen
var Poesi, som hans Kunst var det —
blöd, fuldendt dansk Lyrik; hans Digteraare
var ikke stor, men den vældede
uophörlig som en klar og ren Skovkilde;
den var Underströmmen, der bar hans
Kunst oppe. Han læste megen Poesi,
og til en Mængde af hans underfulde
Tegninger satte han en Strofe af dansk
Digtning — den kom til ham, som Billedet
var kommen, let og usögt. Frölich
levede i og af Poesi, men den heroiske,
den episke, og han hidsede sin Fantasi
med Digternes Syner — Poesien var
Löbet om Bordet — Versene gled ikke
stilfærdig ud af Billederne; men disse blev
Digternes Syner virkeliggjorte.
Frölich havde Respekt for Vennen, for
hans stötte, ihærdige Arbeide, og han
lod sig paavirke af ham. Daglig var de
sammen. Tanker delte de. Deres Drömme
var de samme, saa vidt som to saa forskellige
Naturers kunde være det. De
elskede Börn, de elskede Dyr, og saa
elskede de Nordens Oldtid. Om intet
andet vidnede om Lundbyes Kærlighed,
 |
| Danne Virke — Dronning Thyre |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
