Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorenz Frölich. Af Bierfreund Theodor. Med 22 bilder - Fra »La Journée de M:lle Lili» (3 Billeder)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Han trænger ikke til Bunds, ej heller har
han den lynsnare Opfattelse af den öjeblikkelige,
den uvilkaarlige Bevægelse, der
rent psykologisk kan betyde saa meget.
Han ser ikke med »his mind’s eye»,
som Shakespeare gjorde det, eller Rembrandt.
Man tænke paa Dr. Tulps lille
Bevægelse af den venstre Haands Fingre,
paa Anatomibilledet: Kirurgen staar og
demonstrerer paa Ligets Arm; han löfter
med Saksen nogle Sener, der i levende
Live bevirker, at Fingrene krummer sig;
rent uvilkaarligt, idet han forklarer dette,
krummer Professorens egne Fingre sig.
Det er et lille Træk, saadan som kun
den benaadede Digter ser, fastholder og
gengiver; og af den Slags Træk vrimler
der i Rembrandts Produktion; man vil
have svært ved at finde et eneste i
Frölichs.
FRA LA MÈRE BONTEMPS (1893).
FRA LA JOURNÉE DE MLLE. LILI (1862).
Ti denne er ikke selv Digter. Han
har den formende Evne, men ikke den
skabende. Han stötter sig altid til Digtere,
bygger paa dem. Han er en Illustrator
som faa; han virkeliggör, levendegör
de af andre tænkte Skikkelser; men
han gyder ikke ny Poesi ind i dem, opfinder
ikke, hvad der ikke var i dem fra
Digterens Haand. Rembrandt — eller
Lundbye, hver paa sin Vis — skabte
Poesi ud af deres egen Sjæl og lagde
den ned i deres Værk; ti de var selvstændige
Digtere, for hvem Pen og Naal
og Farver kun var Udtryksmidler, som
Ord er det for Skribenten.
Gennemblad Frölichs Amor och
Psyke. Hvilken Ynde, hvilken Skönhed!
Der er i de Tegninger alt, hvad Apulejus’
Fortælling giver, men der er heller ikke
en Smule mere. Der staar en fin Duft
af Poesi op fra Bladene, fordi de yndefulde
Tegninger nöje fölger Teksten; men
det lille Plus af Nydelse, som en Overraskelse,
et Fund, en lykkelig Tilföjelse
giver, det faar man ikke. Kunstneren
har ikke set bag om Fortællingen, saadan
som f. Eks. Englænderen G. F.
Watts har gjort det. Denne har malet
et dejligt Billede af Psyke, den pur unge
Pige, Morgenen efter at Amor har forladt
hende. Hun staar nögen foran
Sengen, som hun vender Ryggen til.
Kroppen er let falden sammen i Slappelse;
hun anstrænger sig ikke for at
holde den rank; Armene hænger löst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
