Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lorenz Frölich. Af Bierfreund Theodor. Med 22 bilder - Lorenz Frölich. Blyantstegning af Edma Frölich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
io8
THEODOR BIERFREUND.
LORENZ FRÖLICH. BLYANTSTEGNING AF EDMA
FRÖLICH (1883).
til. Netop dette skönne, vege, ube-
stemte, lidt karakterlöse, der er över
Visen, er saa ægte dansk, og det, at
Frölich har truffen det saa nöje, viser,
at han med al sin Omflakken dog ikke
for intet havde været J. T. Lundbyes
fortrolige Ven.
Dronning Dagmar er for mig hans
dejligste Værk. Kompositionen som Hël-
hed, de enkelte Optrin, der bindes sam-
men af de prægtige Randtegninger, den
skönne Skrift og saa det underdeilige
Slutningsblad, ejer en saadan Fylde af
det bedste, Kunsten kan give, at det
slet ikke er tænkeligt, at det Værk kan
miste sit Værd gennem Tiderne.
Hans store Arbejde över Nordens
Gudesagn synes mig ikke at kunne
maale sig med dette. Hvad Fantasiens
Rigdom og kunstnerisk Dygtighed an-
gaar, staar det vel mindst lige saa höjt.
Hvilken anden nordisk Kunstner har vel
kunnet tumle med saa månge Mennesker^
kunnet ordne saa livfulde Optrin, kunnet
udtænke en saadan Mylr af hurtige og
naturlige Bevægelser. Det er ganske
unödvendigt at fremhæve nogen enkelt;
enhver kan stråks se dem paa hvert
Blad. Og Frölich har, om ikke just skabt
saa dog fæstnet og udvidet Typer for
Jætter og Guder og nordiske Kvinder,
som det vil være svært at komme uden-
om. Der er baade Skönhed og Liv
över Skikkelserne. Men der mangler
noget, nemlig den Underström, der bærer
baade de gamle Sägn og den /Öhlen-
schlægerske Digtning, det er Humor.
Frölich er ganske uden Humor, denne
Egenskab, som er af en saa uskatterlig
Værdi for enhver Dansk mod Livets
Tryk, og som under Form af Ironi lam-
mer de flestes Handlekraft. Fordi han
mangler Ironi, föler han sig saa stærkt
tiltrukken af Victor Hugo, der ikke havde
Gnist deraf, og derför stod han ganske
uforstaaende överfor H. C. Andersen^
da han skulde illustrere denne.
At den Kunstner, der har tegnet
saa månge pudsige Börnebilleder, mangler
Humor, vil maaske synes en mærkelig
Paastand. Men disse beroede jo paa
Frölichs sjeldne Evne til at iagttage og
gengive Bevægelsen. Humor er en ska-
bende, omformende Evne; den lægger
til eller trækker fra; men det er det,
Frölich med al sin Fantasi ikke kan.
Hvor han naar meget höjt, er i en
Række Tegninger, han selv sætter stor
Pris paa, men endnu aldrig har faaet
udgivet, og som behandler Sagnet om
Uffe hin Spage. De er fuldtud lykkede.
Det er saa betegnende, at denne ureflek-
terende Kongesön, hvem man ikke reg-
nér med og som bliver såt udenfor, der
er lutter Kraft, men er uden Ironi og
Selvironi, der er uden Betænkelighed,
fordi han ikke ræsonerer över Vanskelig-
hederne, men gaar lige paa og udförer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
