Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litteratur - Behrens, Carl: Danske Böger i Fugleperspektiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DANSKE BÖGER.
23 S
Wied har ikke kunnet slippe »Knagsted»
og »Livsens Ondskab» fra sin tidligere
Provinsbyroman, og med den förste som
Hoved- og Titelperson denne Gång fortalt
om de to gamle Fyres Rejse til Karls-
bad. Wied er den danske Literaturs ufor-
bederlige Spögefugl, hvem alt tilgives. Nu,
da Schandorph er död, er hans Lätter
ene om at runge mellem Ægteskabsroma-
nernes Bedrövelighed. Dessværre er Lat-
teren i »Knagsted» (Gyldendal) mere end
anstrængt. Æmnet har ikke vulet strække
til, og der er adskillige Örkenflader at
gennemvandre mellem de 400 Sider. Wied
sænker ofte Niveauet lavere, end en For-
fatter af hans Talent har Lov til. Han
finder Behag i Vittigheder, som til Nöd
kan gaa an iblandt Studenter, men ikke
tager sig ud paa Tryk. Desværré synes
dette frodige Talent for Tiden at have
Vanskelighed ved at finde sig selv. Det
Vrængebillede, han tegner af en Broder
udi Apollo, bidrager desuden til at forsimple
Bogen. Yndere af Forfatterens snurrige
Lune vil dog punktvis træffe ham i fuld
Vigeur.
I Sven Langes elegante lille Fortælling
»Sommerleg» (Gyldendal) er der derimod
ingen stödende Plumphed. Et Par Som-
merdage ved Sundet maa have givet ham
Lyst til at skrive den ironiske Beretning
om, hvorledes Sol og Himmelblaa, Blom-
sterduft og Sejlsport i broget Blanding væk-
ker en for Ægteskabets rolige Lykke farlig
Erotik. Fortællingen udmærker sig ved ver-
densmandig Tone og fin Ironi.
Den danske Fortællekunst har for öv-
rigt til sidste Jul fejret flere Triumfer. Af
disse kunde vore Forfatterinder, hvis Tal
nu er legio, dog kun indkassere en eneste.
Thi oprigtig tält — hvad de skrivende
Damer præsterede, tydede mere paa For-
læggernes gode Vilje til at udgive end paa
de respektive Frökners og Fruers Ævne
til at skrive noget læseligt.
Böger som Edith Nebelongs »Gold»
(Det nordiske Forlag) og Loulou Marcus-
sens »Det evigt kvindelige» (Gyldendal)
burde aldrig have set Dagens Lys. Heldig-
vis formaaede Karin Michaelis »Lillemor»
(Gyldendal) at hævde de kvindelige For-
fatterinders Sag paa bedste Maade. Fru
Michaelis har i denne Bog med en mær-
kelig Divinationsævne formaaet at lade en
Barnehustru, der uden at vide, hvad hun
gik ind til, blev smeddet sammen med en
melankolsk Læge ude paa Heden, fortælle
om hendes Livs triste Hændelser i en Række
Breve til Moderen. Hun voxer lidt efter
lidt frem fur os i al sin ubegribelige Nai-
vetet, og efterhaanden samler de spredte
Træk sig til et virkningsfuldt Billede af
den pur unge Kvinde, som förer sit under-
lige Drömmeliv paa den vildsomme Hede
med sin indesluttede, faamælte Månd og
en dövstum Pige til eneste Selskab. Og
som hendes udprægede Kontrast lærer vi -—
ogsaa gennem Breve — hennes livsglade,
kaade Söster at kende. Hun er paa Bryl-
lupsrejse gennem Europa, og hendes kling-
ende Lätter er som Scherzoen i den mörke
Skæbnesymfoni, Bogens övrige Blade sam-
ler sig til. Karin Michaelis har i sin Digt-
ning en Forkærlighed for det sygelige, sære,
usundt blussende. Lidt Hysteri har der
ogsaa undertiden blandet sig i hendes Bö-
ger. Men de er af stærkere Löd, mere
temperamentsfulde, fjernere fra Almindelig-
hedernes slagne Landevej, end de andre
unge danske Forfatterinders. Hurtig- og
sikkert er hun bleven en af dem, om hvem
der tör næres de störste Forventninger, naar
enkelte vilde Skud i hendes Fremstillings-
maade er kappede.
Karl Larsen har forsögt det Experiment
at skrive et Sidestykke til sin meget yndede
Bog »En Kvindes Skriftemaal», og udsendt
»Aksel Halcks Optegnelser», der nu ud-
gör anden Del af Dobbeltromanen »Hvi
ser du Skæven» (Det nordiske Forlag).
Dobbeltromaner er for Tiden höjeste Mode
i Danmark. Der er snart ikke den For-
fatter, som ikke har sluttet sin Julefortælling
med en Bemærkning om, at Fortsættel-
sen fölger til næste Jul — eller med an-
dre Ord, at han i Stedet for at skrive
en Bog, har skaaret Handlingen midt över
og nu agter at præsentere hver Halvdel
under forskellig Titel. Fremgangsmaaden er
ikke praktisk, men skönt Kritiken forlængst
har nedlagt sit Veto, finder den stadig sine
Dyrkere. Karl Larsen rammes for saavidt
ikke af Bebrejdelsen, som han har vulet
fremstille de samme Begivenheder, saaledes
som de spejler sig i to forskellige Perso-
ners — Hustruens og Mandens — Bevidst-
hed. »Aksel Halcks Optegnelser» har alle
sin Forfatters kendte Fortrin: ypperlig Form,
stilistiske Finesser, klögtig Iagttagelse — al-
ligevel er der paa månge Punkter noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
