Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Skildringar och berättelser - Böjer, Johan: Fiskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FISKERE.
265
»Nei, far, det er bedst, du blir iland
idag», sa sönnen. Han fik faren hen i
sengen og bredte ham godt ned. Saa
gav han ham nafta, la ved i ovnen
og gik. Lidt efter stod baaden udover
havet.
Mod skumringen kom sönnerne ätter
iland med godt fiske. Som vanlig gjaldt
deres förste tanke fisken, som ikke maatte
fryse med leveren i. Idag var de jo
ogsaa en færre, saa det vilde ta længer tid.
Da fisken var iland, sprang dog den
yngste i de tunge sjöstövler opover ber-
get for at se til faren.
Stuen var iskold. Borte i den mörke
briks laa den gamle sammenkröben un-
der skindfælden. Hodet var saa underlig
rödt og panden svedte.
»Far, Hvorledes er det med dig?»
Gubben snudde lidt paa hodet. Öine-
ne stod som i rog. Han rystede lidt
paa hodet og lukkede öinene igjen.
Sönnen kom ned til de andre paa
berget, og den ældste skreg, at nu fik
han skynde sig. En time senere skreg
han paany: »Han far kommer vel ikke
og hjælper os han?»
»Nei!» skreg den yngste. Ingen
sa mer om det.
En god stund över midnat fik den
yngste lov at gaa op og hænge maden
över.
Da han kom hen til faren med den
värme suppe, snudde den gamle ansigtet
bort. Han vilde ikke ha noget.
De andre kom efter og skramlede
haardt mellem kisterne, idet de vrængte
af. Den gamle i sengen skar ansigt.
Det gjorde saa ondt i hodet, men det
kunde ikke fälde ham ind at be dem
være stille.
Da de havde ædt, sa den ældste: »Er
du daarlig, far?»
Om lidt svarte det fra sengen: »Hm!»
Det betöd, at han fölte sig rent elendig.
De fire kärer tændte sine skraatobaks-
piber og fyldte det lille rum med den
kvælende rog. Faren hostede, men sa
intet.
Da de skulde i seng, sa den gamle:
»Nei — I fåår ta frem terpentinen. Den
her stingen vil ikke gi sig.»
»Det skulde vel ikke ta sig til lunge-
betændelse,» sa den yngste sönnen stilt
og klöede sig indenfor skjorten. De
andre, som sad paa sengekanterne, tog
piben af munden og saa alvorlig hen til
sengen.
Da den ældste havde rögt sin pibe
ud, tog han en flaske op af sin kiste og
fandt frem en sjövante, som han heldte
terpentin i.
»Hvor sidder stingen?»
Den gamle sukkede: »Aa den flyt-
ter paa sig. Men prov og læg den her!»
Han pegte paa venstre side.
Endnu laa den syge fuldt paaklædt,
og sönnen knappede op og la terpentin-
omslaget paa fårens lodne bryst. Den
gamle stönnede.
»Det gjorde vist ikke ondt, om du
tog lidt ind af terpentinen og!» sa den
næstyngste fra sin briks.
»Ja, det skal være godt til at for-
drive sting!» sa den næstældste og tråk
skindfælden op över sig, idet han dam-
pede af piben.
Uden at vente paa fårens svar tog
den ældste et brændevinsglas, hældte det
halvfuldt af terpentinen, dryppede saa
en ubestemmelig mængde nafta i og
böiede sig ned: »Se her, far!»
Den gamle vidste neppe, hvad han
gjorde. Han snudde hodet til og lod
sönnen hælde glasset i sin mund. Han
fik lidt i vrangstruben og laa længe og
hostede efterpaa.
Saa gik alle i seng. Udenfor rystede
stormen det lille hus, havet sang og det
lille vindu stod stivt af is.
Den næste morgen, da den yngste
skulde hen til faren med en kop kaffe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
